Svensk Handelsstatistik 1637^—1737, udg. av Stockholms stadsarkiv gennem Bertil Boéthius och Eli F. Heckscher (1938) er en meget anselig og nyttig publikation — i virkeligheden en kildeudgave og ingen moderne bearbejdelse, som man kunde fristes til at tro. Det er merkantilisternes stærke interesse for en positiv handelsbalance, der har faaet de regerende til fra tid til anden at skaffe sig underretning om det faktiske forhold mellem import og export. Grundlaget er de kun delvis bevarede toldregnskaber, resultatet til tider meget detaljerede handelsbalancer med fuldstændig angivelse af værdien af alle varearter i hver enkelt havn; særlig fyldig er 1685-statistikken, der fylder over 900«: i liHoflvpn (n 137_—340) MpH nnrltacfpl^p af den nntfenlunde kontinuerlige række i periodens slutning 1718^—37, hidrører de fleste af balancerne fra enkeltaar i periodens første fjerdedel, hvoraf de ældste allerede delvis er trykte i Axel Oxenstiernas skrifter och brefvexling (2. R. Bd. 11). Til slut er meddelt en speciel handelsstatistik for Stockholm alene, der omfatter en del flere aar end den samlede. For 17. aarh.s vedkommende er stoffet allerede i stor udstrækning udnyttet i Eli F. Heckschers Sveriges ekonomiska historia 1:2 (Sml. anm. i Hist. Tidskr. 10. R. IV 149 ff., især 163) saaledes at dennes (paa engelsk skrevne) indledning om materialets betydning kun har lidt interesse for den danske læser. Ny og værdifuld er derimod Boéthius' fyldige indledning om materialets tilblivelse og karakter, de tekniske og administrative forhold, især forholdet til primærkilderne, de svenske toldregnskaber. Aksel E. Christensen.