Bengt Hildebrand: Kungl. Svenska Vetenskaps Akademien.
Forhistoria, grundldggning och forstå organisation (Stockholm

1939) betegnes i Forordet som Grundstenen til Svenska Vetenskapsakademiens Historie; Fremtidens Opgave bliver saa at udbygge dette Værk. Men allerede i sin valgte Begrænsninggiver Docent Hildebrands Arbejde overmaade meget af Interessefor Videnskabshistorien og ikke mindst for NaturvidenskabensHistorie. I Bogens f orste Kapitler gives der en Fremstilling af Videnskabsakademiernes Oprindelse fra Oldtiden og en Skildringaf de Kulturstrømninger, hvoraf det Svenske Videnskabsakademimed sine Forløbere fremgik i Aaret 1739. Særdeles levendeog nærværende bliver hele Milieuet igennem de Gengivelser af samtidige Dokumenter og Aviser, som ledsager Fremstillingen. Den 21. Mai 1739 annoncerer Stockholms Post-Tidningar, at Medicinæ Doctoren Carl Linnæus vil holde publique Forelæsningerover Botaniken. »Desutan skall samma Doctor en gang om weckan wara dem foljacktig ofwer Marck och Blomsterika angår, som behaga giora sig de hår i Landet wåxande Orter bekant.«Et Par Uger senere meddeler samme Post-Tidningar, at »åtskillige Personer« sammentræde hver Uge »under namn af Wettenskaps Academie« med dette eneste Formaal: »FåderneslandptsopTi Hps inhvøcrnrp«! nnknnut wolnonrr nn\i f"rliofrln.^{I"*'.1 "*'}. Det var meget forskellige Mænd, der stiftede det svenske Vetenskapsakademiog førte det frem: jævnsides med en Videnskabsmandsom Linné mødes f. Eks. en Praktiker som Mårten Triewald med sin »Ild- og Luftmaskine«, og mange andre slutter Kreds herom. Docent Hildebrand giver Levnedsskildringer — ikke just udførlige Biografier, men saa meget som er nødvendigt for hans Formaal — af disse Personer. Og mange vil sandsynligvis sige, at her findes Bogens interessanteste Stof. Derimod savner man en udførligere Gennemgang af Akademiets Publikationer; men dette ligger maaske udenfor den valgte Arbejdsplan. Ved at læse Hildebrands Bog faar man det Indtryk, at det svenske Vetenskapsakademis ældste Skrifter bevæger sig i samme Niveau som f. Eks. det danske Landhusholdningsselskabs noget yngre Skrifter. Der er den samme Ildhu for »Økonomi« og for anvendt Naturvidenskab, den samme Iver for Fædrelandets Udforskning, og i begge Skriftserier møder man de landbrugskyndige Præster med deres gjorte Erfaringer. Overhovedet maa det, som Forf. fremhæver det (S. 645), have været en Oplevelse for Datiden at faa en Institution som Akademiet i Stockholm og en Skriftserie, hvori enhver kunde bidrage til Oplysning og Fremgang. Æn stadsmajor i Halmstad, en kyrkoherde i Osterbotten, en låkare på Gotland, ett riksrad i huvudstaden, alle kunde de medverka och anse sig som nyttiga medlemmar av en stor, osynlig krets av

fosterlandsvånner.« Til Forstaaelse af disse Strømninger, ogsaa her i Norden, indenfor Naturvidenskabens Historie giver Docent Hildebrands Bog et udmærket Bidrag, og man faar meget at vide om, hvad »Vetenskap« dengang var.

Der er blevet rejst Kritik (Professor Johan Nordstrom, Upsala i Lychnos, Lårdomshistoriska samfundets årsbok 1940, 431 ff.) ikke blot imod Enkeltheder i Docent Hildebrands Værk, men især mod dets Omstændelighed. Og nægtes kan det ikke, at der er en Del Partier i Bogen, som — i hvert Fald for en dansk Læser — føles som noget af en Ørkenvandring. Men midt heri vederkvæges man af friske Kildevæld. Biografierne hører hertil, og ligesaa de Glimt af Personligheder, der her og der lyser op. Det er nok værd at kigge f. Eks. i Greve Carl Gustaf Tessin's Dagbog fra hans stille Alderdom paa Øen i Yngaren — der, hvor han ligner sig ved en Mand, som efter endt Dagværk stille gaar ind og lukker Døren efter sig mildt dømmende om andre, ligesom han selv haaber paa en mild Bedømmelse. Det var Tessin, der delte Europas Akademier i 3 Slags: de nødvendige, de mindre nødvendige og de unødvendige. Axel Garboe.