Det er interessant at se, i hvor høj Grad det slesvig-holstenske Spørgsmaal i dets forskellige Faser stadig optager tysk historisk Videnskab, navnlig indenfor de Yngres Kreds. Vi har allerede her i Tidsskriftet (10. Rk. 111. Bd. S. 158^—59) beskæftiget os med et af disse Værker, og vi skal i det følgende henlede Opmærksomhedenpaa

hedenpaaandre. Xaar dette Sporgsmaal stadig optager tysk Videnskab, horer dette utvivlsomt sammen med Grundlæggelsen af det tredie Rige og den fornyede Aktualitet, som Diskussionen om det tyske Riges Skabelse har faaet. Man maa i denne Forbindelseikke glemme, at Losningen af det slesvig-holstenske Sporgsmaal for den tyske Offentlighed stadig vil blive staaende som en vigtig Station paa Vejen til Skabelsen af det 19. Aarhundredesnationale

Dr. Liselotte Konrad har i Serien llislorische Studien, Hefte 265 (Berlin 1935) offentliggjort en lang og instruktiv Artikel med Titlen: Båden und die schleswig-holsteinische Frage 1863_—66. Et betydeligt arkivalsk Stof er blevet fremdraget, der viser den fra gammel Tid herskende nære Forbindelse mellem det storhertugelige Hof i Karlsruhe og Hertugen af Augustenborg. Denne havde intetsteds Syd for Mainlinien mere trofaste Forbundsfæller end Storhertug Friedrich og hans ledende Statsminister Friherre Franz v. Roggenbach. Støttet af en kraftig Folkestemning forsøgte disse Mænd at gennemføre den national-liberale Løsning af det slesvig-holstenske Spørgsmaal, der var saa populær blandt Sydtysklands Stater, men denne Politik strandede paa de tyske Stormagters afvisende Holdning. Heller ikke lykkedes det for Storhertugen og hans Minister at drive Augustenborgerne frem til større Aktivitet. Ved det Lys, som Afhandlingen kaster over Forholdet mellem den badensiske og den augustenborgske Hertugfamilie, har dette Arbejde sin særlige Betydning.

Af betydelig ringere Kvalitet er det Arbejde, som en anden kvindelig tysk Doktor Julie Rath har udsendt, nemlig: Wtirttembergund die Schleswig-Holsteinische Frage in den Jahren 18U1 —65 (Stuttgart 1935). Det er navnlig Indledningen, der udfordrer en dansk Forsker til Kritik. Fremstillingen er altfor summarisk og indeholder adskillige absolutte og fejlagtige Domme. Om Slesvig ca. 1848 siges det saaledes, at det for Størstedelen var beboet af Tyskere, og om den danske Politik efter 1852 udtales uden videre, at den danske Regering ikke tænkte paa at opfyldesine Løfter og paa det finansielle Omraade endog ikke veg tilbage for Traktatbrud. Skildringen af Krigen 1848^—50 er ligeledes lidet fyldestgørende. Hvad der fra dansk Side kan paaregne Interesse i dette Arbejde er Forfatterindens Skildring af den wurttembergske Politik. Et stort, hidtil ukendt Materiale er her fremdraget, der kaster klarere Lys over forskellige sydtyske Staters Forhaabninger om Følgerne af den ny Forbundsstat-Slesvig-Holstens Oprettelse. Skildringens Hovedpersonerer Friherre v. Hiigel og Kong Wilhelm af Wiirttemberg.

Da det ikke lykkedes dem at hindre en Forbundseksekution i Holsten, hvori laa en indirekte Anerkendelse af Chr. IX's Rettigheder,arbejdede disse to Mænd med stor Iver for at faa Tronfølgerspørgsmaaletsat paa Dagsordenen og faa Hertugen af Augustenborg anerkendt. Dette Forsog strandede ligeledes, og imens ordnede de to tyske Stormagter egenmægtigt det slesvigholstenskeSpørgsmaal uden Hensyn til de mellemstore Staters Protest. Da Modsætningen mellem Preussen og Østrig tog til i Løbet af 1864^—65, sluttede Wiirttemberg sig afgjort til Ostrig, og Bogens sidste Afsnit omhandler Forhistorien til Overenskomsteni Gastein set fra wiirttembergsk Standpunkt. Som Helhed betragtet maa Fremstillingen karakteriseres som meget lidt overskuelig.

Foruden de her nævnte Værker vil der være Grund til at omtale, at der i Gottingen i 1934 udkom et Arbejde af Helmut Lubrich: Hannover und die schleswig-holsteinische Frage 1863^—64. Ligesom i det foregaaende Værk lider de indledende Afsnit af mange Skævheder og altfor absolutte Domme over dansk Politik. Man maa imidlertid indrømme, at det vanskeligt kan være anderledes, saalænge der ikke fra en dansk Forskers Haand foreligger en dybtgaaende Undersøgelse af hele det slesvig-holstenske Spørgsmaals diplomatiske Historie i Perioden 1848^—64, tilgængelig for tysk Forskning. Ogsaa den stadig fremførte Paastand om den danske Regerings finansielle Udbytning af Holsten til Fordel for Helstaten kunde sikkert kræve et velunderbygget dansk Korrektiv. — Med Interesse læser man Forfatterens Redegørelse for den hannoveranske Regerings diplomatiske Æggedans mellem den engelske Regerings stadige Paamindelser om Maadehold og de tyske Stormagters Ønsker om aktiv Indgriben. Ogsaa vedrørende Spørgsmaalet om Regeringens Forhold til den augustenborgske Tronkandidatur gives der gode Oplysninger. Hverken Regeringens ledende Mand v. Piaten eller Kong Georg af Hannover ønskede at støtte Hertugen af Augustenborg, derimod saa man gerne, at Hertugdømmerne overgik til den stærkt konservativt orienterede Storhertug af Oldenborg. Da det store Opgør mellem Preussen og Østrig stundede til, holdt Hannover sig til Østrig, da det frygtede Preussens Besiddelse af de for Hannover livsvigtige Nordsøhavne, men hermed var selve Statens Eksistens bragt i Fare, og i Slaget ved Koniggråtz afgjordes ikke alene Hertugdømmernes fremtidige Skæbne, men ogsaa Welferrigets Fremtid.

Med god Grund kan man i denne Oversigtsartikel ligeledes henledeOpmærksomheden
paa en Afhandling af den unge Hamborger-
Historiker Heinz Rautenberg: Untersuchungen zur Geschichte

der schleswig-holsteinischen Parleien im Winter 1864^—65 (Kiel 1934). Man vil paa Forhaand synes, at det er lidt vel meget at ofre en hel Bog paa en Skildring af Brydningerne indenfor det slesvigholstenskeParti i nogle Maaneder af Aaret 1865. Paa den anden Side maa man indromme Forfatteren, at den stillede Opgave er lost paa en saadan Maade, at man faar en fyldig historisk Forklaringpaa de forskellige Afskygninger indenfor Partiet. Det Materiale, der er benyttet, er hovedsagelig Avisstof og Brevsamlinger,og Forfatteren har indledt sin Fremstilling med nogle almindelige Betragtninger over dette Materiales Kildeværdi, der bor læses med Opmærksomhed, da det er meget sjældent, at den Slags Betragtninger indleder et Arbejde om moderne Historie.