Med den vældige Udvikling af Arkæologien i det sidste Aarhundrede — hver Dag bringer nye Fund, hvert Aar nye Skrifter — er ogsaa Interessen for og Studiet af dette Fags Udviklingshistorie i stadig Stigning. Det er en kendt Sag, at Danmark i denne Videnskab har spillet en afgørende Rolle med Navne som C. J. Thomsen, J. J. A. Worsaae, Jap. Steenstrup og Sophus Muller, og det bør derfor være en Opgave for dansk Forskning at gøre Rede for denne betydningsfulde Indsats i de humane Videnskaber. Talrige Bidrag foreligger allerede, men vigtige Opgaver er endnu ikke løst. Navnlig den centrale Skikkelse, »Gamle Thomsen« og hans epokegørende Tredelingssystem fortjener en Monografi, men ogsaa en almindelig Fremstilling af Oldforskningens Historie i vort Land er paakrævet.

Fra svensk Side foreligger der nu et overmaade betydningsfuldt Værk til Belysning af disse to Spørgsmaal: Bengt Hildebrand: C. J. Thomsen och hans lårda forbindelser i Sverige 1816^— 1837. Bidrag till den nordiska forn- och hdvdaforskningens historia. I. Tiden till 1826. Uppsala 1937. 11. Tiden 1826—1837. Stockholm 1938. (Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademiens Handlingar. Del 44: 1—2).1^—2). For Udviklingen af Museumsvæsenet i Sverige har Thomsen direkte og indirekte spillet en saa afgørende Rolle, at det i høj Grad er paa sin Plads at belyse denne Indsats og gøre den til Hovedlinjen i Fremstillingen. Værket gaar fra 1816, da Thomsen tiltræder sin Stilling som Sekretær i Oldsagskommissionen, og til 1837, da hans unge Ven og Elev Bror Emil Hildebrand bliver Riksantikvar. Som Sønnesøn af sidstnævnte og paa mødrene Side af dansk Slægt har Bengt Hildebrand haft ganske særlige Betingelser for at kunne behandle dette skandinaviske Samarbejde og udnytte sine dybtgaaende Studier i svensk og dansk Materiale. En overvældende Mængde nyt Stof er her blevet fremlagt, kyndigt vurderet og levende skildret. Men Bogen giver langt mere end dette. I Indledningen, hvortil der er knyttet en omfattende Bibliografi over den benyttede Litteratur, faar vi en Arkæologiens Historie op til Tiden omkring 1800, først og fremmest i Norden, men ogsaa med Bidrag til dens almindelige Udvikling. Og selvom Thomsen og hans nære Venner Sven Hylander og B. E. Hildebrand er Hovedpersonerne, indeholder Værket, som Undertitelen angiver, ogsaa en Række

Skildringer af Tidens andre Forskere: A. J. Retzius, Jonas Hallenberg, J. G. Liljegren, N. H. Sjoborg, O. A. Lindfors, M. Bruzelius, J. H. Schroder, C. B. Rutstrom, E. G. Geijer, J. J. Berzelius, Sven Nilsson, for blot at nævne nogle af de bedst kendte svenske. Heller ikke er det Arkæologien alene, som behandles her, men Numismatikken, Museumsvæsenet og f. Eks. det svenske Diplomatariums Historie bliver indgaaende belyst. Med sine udførlige Registre og ovrige udmærkede Apparat vil Bengt Hildebrands store Arbejde blive den Opslagsbog, man bestandig maa raadspørge, naar man vil studere disse Sider af Lærdomshistorien.