I Anledning af, at man har ment det berettiget 1940 at fejre et 500-Aars Jubilæum for Aalborg Katedralskoles Bestaaen, har Skolen ved sin Rektor, Dr. phil. Kjeld Galster udgivet et omfangsrigt, med stor Bekostning udstyret Festskrift Aalborg Katedralskole 1540^—1940. Bortset fra en meget nyttig Fortegnelseover de dimitterede Studenter 1870^—1938 ved Lektor H. Stegmann er hele det skolehistoriske Afsnit skrevet af Dr. Galster.Fremstillingen vidner om levende Interesse for Emnet, der er gjort et ikke ringe Arbejde for at fremskaffe Materiale, og Forfatterenraader over en letløbende Pen, velegnet for en underholdendeSkildring. Set fra et strengere historisk Synspunkt kan der dog fremføres adskillige Anker mod det foreliggende Skrift.

Dette gælder fortrinsvis Fremstillingen af de ældre Tidsrum, medensForf. aabenbart har følt sig mere hjemme i det 19. AarhundredesForhold. Fra denne Tidsalder er der Grund til at nævne flere Rids af interessante Rektor- og Lærerskikkelser, saaledes af den højt fortjente Rektor Emmanuel Tauber (f 1847), af hans Efterfølger, den nationalliberale P. H. Tregder og af den ejendommeligeE. Ankjær (f 1919). Med ringe Forstaaelse skildres derimod Rektor Georg Lund, som især synes at have vakt Forf.s Mishag ved at være Videnskabsmand. Af Afsnittene vedrørende den ældre Tid kan fremhæves Kapitlet om »Høreren«, fordi der her er gjort et velment, om end ikke helt overbevisende, Forsøg paa psykologisk at trænge ind i Tidens Lærertype og naa til en mere sympatisk Forstaaelse, end den hidtidige Opfattelse har kunnet gaa med til.

Hovedmanglerne ved det foreliggende Arbejde skyldes dels Fremstillingsformen, dels den Omstændighed, at Dr. Galster aabenbart i flere Henseender føler sig fremmed over for egentlig historisk Stof og Arbejdsmetode. Man mærker tydeligt, at Forf. ikke besidder et alt for dybtgaaende Kendskab til de forskellige Perioders historiske Egenart, desværre heller ikke til de almindeligepædagogiske Forudsætninger, adskillig vigtig historisk Litteraturer blevet overset, Aktstykkebenyttelsen er ujævn og næppe udtømmende, Kildehenvisningerne (navnlig for det arkivalske Stofs Vedkommende) er saa sparsomme og tilfældige, at man vil føle sig utryg ved at benytte og citere dette Værk, og Bogen plettes endelig af talrige Fejl, Skødesløsheder og meningsforstyrrende Trykfejl. Frem for alt savner man dog en fast, i den historiske Udvikling begrundet Disposition: Behandlingen lider af en fremtrædendeMangel paa Proportioner, stort og smaat, specielt og generelt blandes mellem hinanden, saaledes at Læseren ikke faar et klart Helhedsbillede af Tider og Tilstande og Personligheder, men kun en flimrende urolig Sammenstilling af Enkeltheder. Hertil kommer, at Fremstillingsformen for store Partiers Vedkommendeer en mærkelig Mellemting mellem Lyrik og løst sammenkædede Udtog af Aktstykker, og den anstrengte Jagen efter Effekt baade i de enkelte Udtryk og i de »dramatiske« Overskriftervirker i høj Grad trættende. Man mærker kun alt for ofte, at Forf. mangler det sikre Herredømme over Stof og Form, som for en væsentlig Del betinger Værdien af en saadan Monografi. Trods al personlig Interesse og trods den Arbejdsindsats, der her er ydet, synes det, som om Forf. har forløftet sig paa Opgaven, hvad der i flere Henseender er beklageligt. Emnet og det foreliggendeværdifulde Specialstof kunde have fortjent en Behandling,

der baade satte Enkelthederne i bedre tidshistorisk Lys og gav
et rigere Udbytte for den almindelige Skolehistorie.