Samtidig med verdensudstillingen i 1937 afholdtes i Paris en »conference Internationale des sciences sociales« til droftelse af problemer vedrorende forskning og undervisning paa dette felt. Som en slags introduktion til denne kongres udgav »Le Centre d'fitudes de Politique etrangere« i Paris, der koordinerer en raekke franske socialvidenskabelige forskningsinstitutters arbejde med internationale problemer, et bind raesonnerende og beskrivende oversigtsartikler under titlen Les sciences sociales en France (Paris 1937). Man finder her en rsekke interessante essays om de forskellige franske videnskabers nuvaerende stade og ejeblikkeligeproblemer, deriblandt en afhandling om »Historien« skrevotaf den unge specialist i baltisk historie, underbibliotekar ved ficole Xormale Superieure, Jean Meuvret, under raad og vejledning af den kendte ekonomiske historiker Henri Hauser

og den fremragende kender af verdenskrigens forhistorie, Pierre Renouvin, begge professorer ved Sorbonnen. Desværre er Meuvrets afhandling baade i omfang og af indhold en af samlingsværkets mindre betydende. Man læser dog med opmærksomhed hans analyse af samspillet mellem den historiske og den sociologiske videnskab i Frankrig. I dette møde mellem de to discipliner har historien faaet øget sans for milieuet, de kollektive kræfters, de okonomiske og sociale forholds betydning for forstaaelsen af individet og den enkelte begivenhed eller handling. Sociologerne paa deres side har af historikernes stærke betoning af det kronologiske,det tids- og stedsbestemte, lært større forsigtighed med at bruge et uensartet materiale hentet fra alle udviklingstrin, aarhundreder og verdensdele som grundlag for deres hypoteser. — Foruden Meuvrets afhandling kan historikeren med udbytte stifte bekendtskab med afhandlingerne om sociologi, etnologi, religionsvidenskab, folklore, »relations internationales«, kunsthistorie,og ikke mindst Sorbonne-professoren A. Demangeon's indholdsrige og klare lille redegørelse for menneskegeografiens indhold og formaal. F. W. W.