I Hundredaaret for N. Rasmussen Søkildes Fødsel (1937) har Udgiveren af det smukke Maanedsskrift »Fynsk Hjemstavn« Lærer H. C. Frydendahl udsendt en lille Biografi af denne fynske Historiker, og i 1939 har han hertil føjet en større Levnedsskildringaf hans Nabo og Værkfælle S. Jørgensen, Kistrup. De tilhører begge det Kuld af ikke-akademiske Historikere, der fik Mæle i 19. Aarh.s sidste Halvdel, Folk som Anders Pedersen, Gaardboe, C. Christensen (Horsholm), R. Mejborg og Poul Bjerge, da det var vanskeligere at blive befordret i Trykken end senere,

hvor de amtshistoriske Aarboger har lettet den Side af Sagen for
baade kaldede og ukaldede.

Niels Rasmussen fødtes som Sognefogedsøn i Søkilde Ost for Arreskov Sø, en Gaard, der havde været i Slægtens Besiddelse siden Svenskekrigen. Alt føjede sig let for ham, og han blev hurtigt en Foregangsmand paa Land- og Havebrugets samt Husflidens Omraader. S. Jørgensen fødtes uden for Ægteskab til bitter Fattigdom, kæmpede sig frem til Seminariet og blev hele sit Liv siddende i det lille Lærerembede i Kistrup Vest for Arreskov Sø. Han var en dygtig og interesseret Lærer, en skrivende pædagogisk Foregangsmand og en Tid Sogneraadsformand. Fælles for begge de unge Mænd var en übændig Skrivelyst, som først fik Afløb i Artikler om faglige Emner, Vers og historiske Fortællinger, og senere i historiske Arbejder, især bygget paa de lokale Kilder, som stod dem til Raadighed i Hjemegnens Godsarkiver, i Raadstuearkivet i Faaborg og Amtsarkivet i Svendborg, hvor Herredernes Tingbøger endnu forvaredes. De var derfor begge Modstandere af Provinsarkivers Oprettelse, fordi de mente, at Arkivaliernes Samling et saadant Sted vilde vanskeliggøre Arbejdet for dem og deres lige. Lettest arbejdede vel Rasmussen Søkilde, mens Jørgensen var mere kritisk indstillet, men uligevægtig af Sind, selvsikker og skarp i sine Domme. Lensgreve Preben Bille Brahe paa Hvedholm nærede en übegrænset Tillid til hans Kundskaber og Evner og betroede ham Opgaver som Pasning og Katalogisering af Hvedholms og Karen Brahes Bibliotek og Ordning af Grevskabets Arkiv, men hans Indsats her var ikke saa vellykket, som hans Iver var stor.

Det forcerede Arbejde paa saa mange forskellige Omraader i Forbindelse med en usund Bolig nedbrød hans Helbred, og inden han forlod Kistrup, tilintetgjorde hans Børn de store Samlinger, om hvilke der var truffet Aftale om en Aflevering til det fynske Landsarkiv, idet de i dem saa den sande Aarsag til hans elendige Tilstand. Ogsaa i den Henseende var Rasmussen Søkilde lykkeligere, han beskikkede selv sit Bo og ordnede sine Efterladenskaber til Brug for Landsarkivet.

Forf. har med stor Flid gennemgaaet Materialet til Belysning af de to fynske Historikeres Liv, opsøgt deres Korrespondance, hvor den var at finde, og udfra sit intime Kendskab til de Omgivelser,i hvilke de har levet, har han tegnet et fyldigt Billede af deres Virksomhed paa alle de Omraader, hvor de har gjort en Indsats, alt med præcise Kildehenvisninger, derimod har han været ret varsom i sin Vurdering og Placering af deres historiske Arbejder og helst holdt sig til andres Dom. Saare fortjenstfuldt

er det, at han har ledsaget begge Biografier med en Fortegnelse over de to Skribenters hele litterære Virksomhed, da en Mængde Artikler, ikke mindst Bidrag til Lokal- og Landbohistorie, grundedepaa forstehaands Kildestudier, findes spredte i Aviser og Tidsskrifter. Det vilde derfor være en god Gerning, om historisk Samfund for Fyns Stift ved Lejlighed tog den Opgave op paa dette Grundlag at samle og udgive de bedste af disse hidtil altfor godt begravede Afhandlinger. Hans Knudsen.