Udviklingen af Norges politiske historie mellem middelalder og nutid ger det naturligt, at de norske historikere koncentrerer sig sserlig stserkt om samfunds- og kulturudviklingen. Deter betegnende, at deter norske historikere, der som de ferste indenfor de nordiske lande, har turdet give sig i kast med den meget krsevende opgave at give en samlende fremstilling af folkets kulturudvikling uafhsengig af statshistorien. Under Anders Bugges og Sverre Steens faste redaktion tegner Norsk kulturhistorie (1938 ff.) til at blive et historisk storvaerk, der virker med en langt storre aandelig kraft end samlingsvserket Nordisk Kultur, hvor det ikke er lykkedes redaktorerne at afstemme emnerne og medarbejderne, saa vserket kommer til at virke helstebt. Norge er ogsaa blevet det land, der ferst har faaet en samlet fremstilling af sit haandvserks historie; den store kender af det danske haandvserk, C. Nyrop, naaede beklageligt nok aldrig at sammenfatte sine mange studier og specialafhandlinger i en samlet fremstilling. Deter ikke mindre betegnende for det greb, den segte kulturhistoriske forstaaelse har i det norske folk, at Det norske hdndverks historie, der under redaktion af kunsthistorikeren Henrik Crcvcncr udl;cm i tv •t«tl*l»yc LlnJ I 193G, er jjenusLei og uugivet af Norges handverkerforbund paa 50 aarsdagen for dets stiftelse; tilsvarende danske jubilseumsskrifter — ikke altid mindre statelige — skrives regelmaessigt snsevert om den enkelte organisations historie — mest til foreningsmedlemmernes egen opbyggelse. Det norske arbejde er udfart af kyndige kulturhistorikere; det middelalderlige haandvserk, der udgor 1. del, er skrevet af middelalderarkseologen Sigurd Grieg, mens den nyere tid til lavenes oplosning i bd. 2 med skille ved enevseldens indforelse er delt mellem Reidar Kjellberg og Hilmar Stigum. Indenfor hver af de tre hovedafdelinger deles fremstillingen i et sterre afsnit om haandvserkerpolitik og haandvserkets almindelige sociale og okonomiske udvikling og et mindre afsnit om de mere specielle forhold indenfor hvert enkelt haandvserk. Alle forfatterne har en god populaer stil; de redegor nogternt og redeligt for den forhaandenvaerende litteratur og medinddrager ogsaa et stort nyt stof — de trykte kilder vist nogenlunde udtemmende. Deter samlingen og fremlseggelsen af dette konkrete stof, der er af sterst vaerdi for faghistorikeren. Derimod er der ikke mange nye eller overraskende synspunkter. Det mest overraskende er maaske at konstatere, hvor sparsomt kildematerialet flyder selv langt ned i tiden, saaledes at de lanet ricere kilder for danske forhold ofte er medinddraget.