Under betydelig Deltagelse afholdtes i Dagene 29. August—
3. September 1938 den S. internationale Historikerkongres i Zilrich,
der med Gæstfrihed modtog de mange fremmede og havde stillet

de fortræffeligt indrettede Lokaler i det store moderne »Polytechnicum«til Raadighed som Forelæsningsrum. Til Kongressen var anmeldt ca. 1000 Deltagere repræsenterende ca. 50 Nationer. Selv saa fjerne Lande som Afghanistan, Australien, Indien og Uruguay havde tilmeldt Deltagere, men iøvrigt var — foruden naturligvis Schweiz selv — især Tyskland, Italien og Polen rigt repræsenterede. Fra de nordiske Nationer var navnlig danske Historikere mødt frem (ialt 17), hvorimod Norge, Sverige og Finlandtalmæssigt set stod en Del tilbage. Som Kongressens Præsidentfungerede den siden (1939) afdøde Professor Harold Temperleyfra Cambridge, til hvis Efterfølger paa Afslutningsmødet valgtes Dr. Waldo G. Leland fra Washington¹.

Den 8. internationale Historikerkongres blev afholdt paa et Tidspunkt, da den udenrigspolitiske Situation i Europa kendetegnedes ved en stærk Spænding. Den almindelige Følelse heraf kom stærkt til Orde ved flere Lejligheder, saaledes allerede ved Aabningshøjtideligheden i St. Peters Kirke, hvor Bundesrat, Dr. Ph. Etter i manende Ord rettede en alvorlig Appel til de forsamlede Historikere om gennem deres Forskning at bidrage til at skabe en større Forstaaelse mellem de enkelte Folkeslag og vække en klarere Ansvarsbevidsthed hos dem, der er Nationernes Styrere. Under selve Kongresforhandlingerne og under det private Samvær mellem de forskellige Landes Repræsentanter gjorde der sig nu og da en vis Usikkerhed gældende.

Det fastlagte Arbejdsprogram bød paa en Mangfoldighed af Foredrag over de mest forskelligartede Emner. Kongressen var delt i 15 Sektioner, nemlig for: 1) Præhistorie og Protohistorie, 2) Oldtidens Historie, 3) Hjælpevidenskaber, Arkivvæsen og det historiske Arbejdes Organisation, 4) Numismatik, 5) Middelalder og Bysans, 6) Den nyere Tid indtil 1914, 7) de ikke-europæiske Landes Historie, 8) Religions- og Kirkehistorie i Middelalderen og den nyere Tid, 9) Rets- og Forfatningshistorie, 10) Økonomisk og social Historie i Middelalderen og den nyere Tid, 11) KrigsogHærhistorie, 12) Aandelige og filosofiske Strømninger, 13) VidenskabernesHistorie, 14) Historisk Metode og Teori, Historieundervisningog 15) Historisk Syntese (centre international de synthése).— Alt i alt var der anmeldt 315 Foredrag, men ikke faa af disse blev aldrig holdt, da de paagældende Foredragsholdere blev borte. En beklagelig Uskik var det, at Foredragsholdere, der var blevet forhindrede, jævnlig undlod i Forvejen at sende

---

1 Kongressens videnskabelige Forhandlinger foreligger nu udgivne i Bulletin of the International Committee of Historical Science Xr. 39—40 og 44.

Afbud. Forelæsningerne blev holdt paa Kongressens fem Hovedsprog:Tysk, Fransk, Engelsk, Italiensk og Spansk, og blandt Talerne kunde træffes Repræsentanter for næsten alle Folkeslag. Man lagde dog særlig Mærke til talrige Foredrag af Italienere og Polakker. At give Referat af saa mange Forelæsninger vilde være lige saa umuligt, som det var at overkomme at hore dem alle. I Almindelighed kan det siges, at der blev holdt mange fortræffeligeForedrag om specielle Emner inden for den i vore Dage saa vidtstrakte historiske Arbejdsmark, men at det kun var et Faatal af Foredragene, der ved sit Emne eller sin Behandlingsmaadehavde Bud til større Kredse. Blandt saadanne kan dog nævnes Professor O. Scheel's om »der Volksgedanke bei Luther«, C. K.Webster's om »Palmerston and the liberal movement 1830^—1841«, Hans Hirsch's om »Methoden und Probleme der Urkundenforschung«. Fra aandshistorisk Omraade bor især fremhævesden franske Professor Augustin Fliche's interessante Redegørelse for »l'état actuel des etudes d'histoire ecelésiastique du Moyen-åge en France« og den schweiziske Professor Wolframv. d. Steinens charmerende Skildring af »Die Renaissance des XII. Jahrhunderts«.

Medens af svenske Forskere bl. a. Riksarkivarie Helge Almquist og Arkivraad, Dr. Herman Brulin og af finske Professorerne v. Torne, Rein og Cederberg holdt Foredrag, kunde Danmark kun møde med een Forelæser, Professor Aage Friis, der talte om »la politique extérieure du Danemark et les aspirations de la famille royale danoise aprés la guerre de 1864« og bl. a. stærkt betonede den faste Neutralitet s vilje, der udmærkede Kong Christian IX. Foredraget, der i sin Helhed er offentliggjort paa Dansk i »Politiken« (6. September 1938), fremkaldte en Takketale fra Professor Otto Scheel, der fremhævede Foredragsholderens Grundighed og Objektivitet og i alt væsentligt kunde slutte sig til den givne Fremstilling. Prof. Friis betonede i nogle afsluttende Bemærkninger den Værdi, man maatte tillægge Prof. Scheels Udtalelser, fremsat som de var netop paa en international Kongres.

Der kan næppe være Tvivl om, at det 8. internationale Historikermøde virkede inspirerende paa mange Deltagere baade gennem de Foredrag, der blev afholdt, og ved det personlige Samvær. Det var dog nok muligt, at Deltagerne kunde have haft et endnu større Udbytte af Kongressen, hvis Arbejdsprogrammet ikke havde været saa haardt belastet, som det var, og især hvis der havde været større Adgang til at stifte Bekendtskab med Kolleger inden for de forskellige Faggrupper. For ikke faa Kongresdeltagerevar

deltagerevardet i Zurich en Skuffelse, at de kun i ringe Grad kom i Berøring med Fagfæller fra andre Lande, hvis Navne vel fandtes opført paa Deltagerlisten, men hvis personlige Bekendtskabdet ofte beroede paa en ren Tilfældighed, om man fik Lejlighed til at gøre. Bjorn Kornerup.