Paul Holt: Verdenshistorie. En Oversigt til Undervisningsbrug. I. Indledning og Oldtid. 11. Middelalderen. Kbh. 1936—37.

Historisk Tidsskrift har ikke for Skik at anmelde Skolebøger.
Det er dog maaske urigtigt, thi det ligger godt nok indenfor et

videnskabeligt Tidsskrifts Rammer at omtale ogsaa denne Gren af historisk Litteratur, der endda i højere Grad end megen anden har Betydning for den almindelige Historiekundskab og Historieopfattelse,som danner Baggrunden for vor Videnskab. Man bor vel i Regelen overlade den pædagogiske Side af Skolebøgerne i Historie til undervisningskyndige og pædagogisk erfarne, men det angaar i høj Grad Historikerne, om Skolebøgerne i deres Behandlingaf Stoffet og de Synspunkter, hvorefter der skrives, gengiver den historiske Videnskabs Resultater kyndigt og redeligt. Der er ingen Tvivl om, at Fremkomsten af Johan Ottosens Lærebog i Nordens Historie i 1893 var et Udtryk for en betydningsfuld Nyvinding i dansk og nordisk Historieskrivning, og Omformningenaf de verdenshistoriske Skolebøger i de sidste Menneskealdrefra V. A. Blochs og Thriges til H. Schwanenflugels, C. N. Starckes, P. Munchs og de senere, afspejler vigtige Bevægelser i den videnskabelige Forskning, der med Rette burde vurderes i Historisk Tidsskrift. Vanskeligheden ligger i at finde Anmeldere, der ikke blot —og først og fremmest -_— har den videnskabelige Kompetence, men samtidig de pædagogiske Forudsætninger, uden hvilke en Vurdering af Skolebøgernes summariske Gengivelseaf de videnskabelige Kendsgerninger let kan blive ensidig og smaalig. Dette var ikke vanskeligt for en Menneskealder siden, da den højere Almenskoles Lærerstab rummede adskillige Videnskabsmænd,der i større eller mindre Omfang havde Historieundervisningsom Bierhverv og næppe var de ringeste Historielærere.Nu er slige Dobbeltvæsner sjældne Fugle og næppe velseti den stramt organiserede højere Almenskole.

Et Udtryk for den historiske Videnskabs Interesse for Skolebøgernehar man, som flere Gange omtalt her i Tidsskriftet (10. Rk. 11, 619 f.) i den internationale Historikerorganisations Arbejdefor en kritisk Rensning af Skolebogslitteratur og historiskUndervisning for tendensiøst og folkeophidsende Stof og Synspunkter; Baggrunden er Ønsket om Folkeforsoning, men Historikerorganisationernes Arbejde har det direkte Udgangspunktat sikre sig, at Skolebogslitteraturen og Historieundervisningenrespekterer Videnskabens Resultater. Disse maa ikke forfalskes ved nogensomhelst Tendens, selvfølgelig ej heller en pacifistisk. Vi har den Tro, at den mest mulig objektive og sandfærdige historiske Fremstilling bedst tjener det opvoksende Slægtled, der i Skolen skal orienteres om sin egen og sit Folks Stilling i den historiske Udvikling, før den gaar ud i Livet til Samarbejde med den øvrige Verden. Det Arbejde, der i disse Aar paa Foranledning af Foreningerne Norden < er gjort for en

tilsvarende Rensning af de nordiske Skolebøgers Fremstilling af Nordens Historie, og hvorom der ogsaa her i Tidsskriftet (ovenforS. 356 ff.) er blevet gjort Rede, er et Skridt i samme Retningsom de internationale Bestræbelser; nordiske Videnskabsmændog Historielærere har samarbejdet med positivt Resultat paa en i Virkeligheden helt forbilledlig Maade.

Naar jeg med Brud paa Historisk Tidsskrifts Sædvane gør Adjunkt Paul Holts Verdenshistories første 2 Bind til Genstand for Omtale, er det imidlertid ikke for, som der iøvrigt kunde være god Anledning til, i sin Almindelighed at anmelde denne Bog med dens Fortrin og Mangler og paapege dens Plads i den Omformning og Nyskrivning af Historieskolebøger, der er en Følge af de sidste Aaringers livlige Røre indenfor de danske Skolekredse, som bl. a. har affødt nye ministerielle Paabud om Historieundervisningen og vel kunde fortjene en Vurdering fra historisk-videnskabeligt Synspunkt. En almindelig Behandling af disse Aars Historieundervisningsproblemer og historiske Lærebøger maa være forbeholdt andre, der, som jeg før i Tiden, er aktivt med i Undervisningsarbejdet.

Min Omtale af Adjunkt Holts Bog skyldes udelukkende, at der ved dens Fremkomst er sket en meget sigende Afvigelse fra den Tendensfrihed, der hidtil, mig bekendt uden nogensomhelst Undtagelse, har præget den historiske Skolebogslitteratur i Danmark. Danske Skolebøger har holdt sig fri fra al Agitation; Hr. Holts Bog har brudt med denne uskrevne Vedtægt, og idet denne Lærebog for Gymnasiet, der fremtræder smukt udstyret og har flere værdifulde Egenskaber, fremfører en Raceteori, der tjener en aktuel Tendens, som ikke blot er dansk Mentalitet ganske fremmed, men ogsaa strider mod det historiske »Redelighedskrav«, for hvilket Forfatteren i 1. Bind S. 14 i sin i det væsentlige forstandige Indledning om »den historiske Videnskab« gør sig til Talsmand. Andetsteds i Bogen bl. a. ved Pladsfordelingen og visse uklare Bemærkninger og Synspunkter spores Tendenser, der kunde pege i samme Retning som det raceteoretiske Afsnit. Da dette dog baade er uklart og mindre betydende, vil jeg udelukkende holde mig til Hr. Holts Introduktion i dansk Skolebogslitteratur af Teorier, der i Tyskland med velbekendte Formaal er begyndt at spille saa stor en Rolle.

De to første Bind af Hr. Holts Verdenshistorie vil blive efterfulgtaf endnu to. I det foreliggende I. Bind »Indledning og Oldtid«S. 35 motiverer Hr. Holt sin Holdning med, at »Raceproblemeti de seneste Aar har faaet saa stor historisk Betydning, at det paatvinger sig enhver Historikere, og han fremsætter da

en Inddeling af de nuværende europæiske Folk i 6 forskellige
Racer, hver med sine særlige ydre og tilsvarende sjælelige Kendetegn.Man
læser her:

Den første er den nordiske Race med følgende Kendetegn: høj, langskallet, stort Baghoved, smalt Ansigt, udpræget Hage, smal, lige eller krum Næse; lyst Haar og Øjne, hvid og rød Hudfarve. Hertil følgende sjælelige Egenskaber: Viljestyrke, Dømmekraft, Forudseenhed, Fantasi, i Almindelighed tilbageholdende, men i den givne Situation dristig, alt sammenlagt: en udpræget Førertype. — Den findes overalt i Verden, men er mest udbredt i Nordeuropa og Nordamerika. Som Eksempel paa den afbildes Hertugen af Wellington.

Nr. 2 er Middelhavs Racen: lille af Vækst, langskallet, stort Baghoved, smalt Ansigt, mindre udpræget Hage; smal Næse, med høj Næseryg, brunt eller sort Haar, brune Øjne og brunlig Hudfarve. Sjælelige Egenskaber: overfladiske Evner, hurtig Opfattelse, let begejstret, Sans for alt ydre. — Findes særlig i Frankrig, Italien, Spanien, Irland og i hele Amerika. Rafael afbildes som Typen paa »Middelhavs-(vestisk) Race«.

Nr. 3 er den dinariske Race: høj, kortskallet, smalt Ansigt, stejlt Baghoved, stærk Næse, brunt eller sort Haar, brune Øjne, brunlig Hudfarve. Sjælelige Egenskaber: anlagt for det heroiske og krigeriske, har skabende Evner, musikalsk, noget grov og voldsom i sin Fremtræden. — Findes paa Balkan, i Tyrol, Sydtyskland, Svejts, Østfrankrig og Nordamerika.

Nr. 4 er den alpine Race: lille, kortskallet; bredt Ansigt, svag Hage, kort stumpet Næse, brunt eller sort Haar, brune Øjne, gulbrun Hudfarve. Sjæleligt: gemytlig, brav, flittig, sparsommelig, uden Fantasi; formløs Fremtræden; snæversindet, uvillig overfor fremragende Personligheder. — Findes overalt i Europa og hvor Europæere i Nutiden er vandret hen.

Som Type paa denne fantasiløse, snæversindede, misundelige alpine (ostiske) Race afbildes Emmanuel Kant, medens Darwin afbildes som Eksempel paa »en Blanding af nordisk og alpinsk Race«.

Videre fortsættes med 5. Den østbaltiske Race: lille, kortskallet,bredt Ansigt, fremstaaende Kindben, bred Underkæbe; bred, kort Næse; lyst, stift Haar, lyse let skraat stillede Øjne, lys Hudfarve. Sjælelige Egenskaber: sky, indesluttet, nøjsom, stemningsbevæget. — Findes i Rusland, Baltiske Lande, Norden, østlige Tyskland. Hertil gives intet Typebillede, og saadant findes heller ikke ved 6, Den fæliske (daliske) Race: meget høj og kraftig, lang eller middelskallet, bredt Ansigt med bred Underkaebe,lyst

kaebe,lystHaar, lyse ojne, lys Hud. Sjaelelige Egenskaber: beslutsom,retsindig,
stsedig, men uden Fantasi. — Findes i Tyskland,England
og Norden samt Nordamerika.

Endnu naevnes to ikke-europseiske Racer, den orientalske og den forasiatiske, hvis sjselelige Egenskaber dog ikke angives, og saa sluttes af med folgende efter den foregaaende Opregning og ordrige Karakterisering noget forbloffende Konstatering: »Denne Raceinddeling er stadig meget omdebatteret og den historiske Betydning usikker, medens Inddeling i Folk er mere sikkerd

Disse Citater taler for sig selv, og det turde vsere unodvendigt i et videnskabeligt Tidsskrift at spilde Ord paa Kommentarer. I andre moderne danske Historielsereboger saasom P. Munchs og Th. A. Miillers kan man finde kort og prcecist naevnt det uendelig lidet positivt sikre, der kan siges om disse Racesporgsmaal. Men her serveres i en Skolebog, hvor Lseserne staar helt uden Kontrol, uvidenskabelige og forvirrede Postulater, der ikke kan gore nogensomhelst anden Virkning end at ssette Fantasi og Lidenskab i Bevaegelse, virke agitatorisk og vildledende paa Skoleungdommen.

Som nsevnt har den nye Lserebog adskillige gode Egenskaber, og det var vel tsenkeligt, at den ved en Omarbejdelse, og naar dette Raceafsnit blev helt udeladt, kunde blive et brugbart Grundlag for Historieundervisning i en dansk Skole. Som Bogen nu fremtrseder, har det ovenomtalte Afsnit straks paa de hojere Almenskolers Lserermode i Efteraaret fremkaldt skarp Indsigelse, medens andre Dele af Bogen kunde anerkendes. Dansk historisk Videnskab maa slutte sig til Psedagogernes Protest mod, at slig overfladisk Tendens indfores i vor Historieundervisning.