C. C. Haugner: Nakskov 11-111, der fører fremstillingen op til 1914, følger nøje de i første del angivne linjer baade i fortrin og svagheder. Her er en rigdom paa velunderbyggede skildringer av lokale forhold, men det kniber at sætte dem i relation til det almene. Fremstillingen har baade varme og farve, men lokalpatriotismen gør undertiden forfatteren uretfærdig overfor regeringen og dens repræsentanter. Med hensyn til billeder og kort er bogen mønstergyldig, og den har et godt register. Nogle enkeltheder fortjener at fremhæves, saaledes II s. 91, skildringen av lokalstyret, 111 s. 165, den morsomme fremstilling av bondens forhold til borgerne og fra helt moderne tid fortælles godt om valghandling — s. 211 — og om drikkeriet — s. 239.

Rundt om i bogen findes mange gode tal og oplysninger om embedsmænd etc., men navnlig de første kan det tit være vanskeligtat genfinde. Baade Nakskovbogen og talrige andre topografiskeværker indeholder en mængde værdifuldt materiale, som kan være til gavn for den almene historie, baade personalhistorien,den økonomiske historie og skildringen av administrationen, men da stoffet, selv om der som her findes gode registre, er vanskeligtat

skeligtatfinde frem, vil det maaske være rimeligt at pege paa, at lokalhistorikerne, ikke mindst bytopografer, vilde gøre den almindelige historie en overordentlig tjeneste ved at samle noget av deres materiale i tabeller, embedsmandslister og oversigter. Den, der er inde i sit stof, vil uden større besvær kunne foretage en saadan opstilling, der vil give hans arbejde en langt større brugsværdi for andre, og fremstillingen vil blive befriet for en række tyngende detailler, naar disse blev samlet paa eet sted.¹)

---

1 I anledning av anmelderens bemserkning i anmeldeJsen av Nakskovbogen I om »det meningslose tal paa en forbryders kostpenge« (s. 186) har forfatteren sendt redaktionen folgende meddelelse: Udgifterne ved Hans Smeds Henrettelse er opfort i Kirkeregnskabet 1652^—53 for 11. Januar 1653 og folgende Dage. Den omtalte Post lyder: »Betaldt Kordt Madsen byefouget for Hans Smidt saad i byfougdes jern och for sin kost udi 4 uger, effter seddel 32 dlr. 1 mark*. Under Regnskabet har Skriveren bemaerket, at der er en Mangel ved denne Post paa 32 Daler, og under 27. Juni er der tilfojet i Margin ud for Posten: »Paa Schifftid efter Cort Madsen er gaadtgiort off disse 32 Daler 1 Mark for 4 ugers kost till fangen 4 Sldr.«. Det vil sige, at Byfogden har beregnet sig en Daler (a 4 Mark) for 32¹/₄ Dag i Stedet for 28¹/₄ Dag, og det endelige Resultat bliver altsaa, som jeg har skrevet i min Bog, 28 Daler 1 Mark. Den nsermeste Forklaring paa denne hoje Kostpris er vel, at Fangen — uvist af hvilken Grund — har siddet i »Byfogdens Jsern«, d. v. s. vseret laenket i det solide Fangehul, Byfogden havde ved sin Bolig, og at Byfogden, for ikke alt for ofte at blive besvseret med slige Gsester, har faaet fastsat en uforholdsmsessig hoj Takst. Det fremgaar af Regnskabet, at det kun er Kost og »Logi«, der er betalt med en Daler om Dagen; thi en anden Post lyder: »Giffuet fougetsvenden Rasmus Madsen for hand thoge ware paa same fange i bemeldte thid 8 dlr. 3 mark*. Ogsaa deter en meget hoj Betaling, naar man erindrer, at deter en Ekstraskilling ved Siden af hans Lon. Fogedsvenden faar ievrigt ogsaa en Afkortning i Betalingen i Lighed med Byfogden; han maa af de 8 Daler — lig 32 Mark — betale den ene Daler tilbage. Ogsaa her svarer det afkortede Belob til 4 Dage. Det vil sige, at der ikke hverken overfor Byfogden eller Svenden er gjort Indsigelse mod Prisen pr. Dag, men imod det opgivne Antal Dage, der var gjort til 4 Gange 8 i Stedet for 4 Gange 7. — Det paagseldende sted er utvivlsomt rigtigt lsest, saa jeg har gjort forf. uret, naar jeg i en laesefejl har formodet at finde forklaringen paa det meningslese tal, omtrent vserdien av en td. havre for een dags kost. De normale fangekostpenge fremgaar av Nakskov I s. 187, hvor der naevnes 3 dl. 1 mk. 12 sk. for en fanges kost i 22 dage. Som det ses av ovenstaaende oplysning faldt belobet osse dengang revisionen for brystet, og den na^vnte refusion er da formentlig, hvad man kunde faa fra byfogedens bo, da det hoje belob blev paatalt.