Biografiske Etathaandbøger er til overordentlig Nytte for alle, der beskæftiger sig med Historie. Vi har baade fra ældre og yngre Tid en Del, men ikke nær nok. Vi savner haardt en ny Udgave af Wibergs Præstehistorie, Hirschs haandskrevne Samlinger til Militæretatens Personalhistorie burde kompletteres og udgives, Hjorth- Nielsens Prokuratorer er kun et enkelt Afdrag paa den Gæld, Personalhistorien staar i til Juristerne, osv. Der er da al Grund til at byde et nyt svært to Binds Værk velkommen: T. A. Topsøe- Jensen og Emil Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat 1660—1814 og den danske Søetat 1814—1932 (I—11, 1935). I sin Genesis synes det vel afbalanceret, fremgaaet som det er af en

Alliance mellem en Søofficer og en Arkivmand. Det er ikke ligegyldigt, at et Værk som dette bæres frem ikke blot af faglig Kundskab, men ogsaa af den Tradition og Troskab, den personlige Tilknytning giver. Ikke alene solide Data, men en Rytme af Villie, af Fællesskab, af Bedrifter skal læses ud af dets Blade. Ogsaa disse Mænd var med til at skabe Danmark. Saaledes er dette Arbejde om Søofficerer blevet monumentalt i sit Anslag og i sit Ydre, og man tør trygt spaa det en lang Levetid som Hjælper og som Inspirator for mange. Et Spørgsmaal af ikke mindre Betydning er det naturligvis, om Opgaven i Enkeltheder er løst fyldestgørende. Den, der paatager sig meget, kommer ogsaa ud for mange Krav og vil komme til at begaa mange Fejl. Der gives intet Værk af denne Art, hvortil der ikke under Brugen kan gøres en lang Række Tilføjelser. For Topsøe-Jensens og Marquards Bog gælder det specielt,, at de to Sider af Opgaven, den personal- og den marinehistoriske i Virkeligheden ligger hinanden ret fjernt og næppe er behandlet helt paa samme Maade af Forfatterne. Det er imidlertid i sig selv overmaade prisværdigt, at de har sat Maalet vidt, og det er et uhyre Stof, der er samlet paa begge Felter. Af stor Værdi er Henvisningerne til det benyttede Arkivmateriale. Gennem dem bliver Bogen til mere end en blot Haandbog, den giver Vejledning til selv at naa ind til Kilderne. Povl Enqelstoft.