Det er nu henved 40 Aar, siden Julius Clausen udgav et Udvalgaf Breve fra P. V. Jacobsen, den bekendte Digter af »Trolddom«og den talentfulde Dyrker af det 16. Aarhundredes sociale Historie. Gennem Aarene har disse Breve smukt forstaaet at hævde deres Plads i vor Brevlitteratur baade ved deres Indhold og ved deres elegante og vittige Form. Det var da en nærliggende Tanke at søge at faa de tilsvarende Breve udgivet, som Clausen ikke synes at have kendt, og som er skrevet af Jacobsens Korrespondent,Ungdomsvennen Adjunkt P. Adler i Ribe, der forøvrigtogsaa har gjort sig fortjent som en af de første Bearbejdere af vore Købstæders sociale og økonomiske Historie. Denne Opgavehar Forfatteren August F. Schmidt taget op, idet han

efter Originalerne i Ribe Katedralskoles Bibliotek nu har udgivetPeter Adlers Breve til P. V. Jacobsen (1937). I Fortalen karakteriseres Adlers Breve som »storartede« og »fortræffelige«, men disse Udtryk forekommer stærkt overdrevne. Det kan vel ikke nægtes, at Brevene giver et ganske tiltalende Indtryk af Adler, en livlig Aand og en elskværdig Natur, men som Helhed er de langt ringere end Vennens. Indholdet er gennemgaaende spinkelt, — sikkert burde Udgiveren have udeladt meget, som kun har haft Interesse for Øjeblikket — og Tonen er, navnlig i Begyndelsen, trættende ved den anstrengte Studenter jargon. Størst Betydning har de uden Tvivl i psykologisk Henseende som ny Bidrag til Belysning af den i Danmark vel kendte Tragedie,at en begavet Mand med Sans for Studier forsumper i en snæver Provinstilværelse. — Udgiverteknisk lader der sig indvendeadskilligt mod denne Udgave. Mange Læsninger ser temmelig mistænkelige ud, og Kommentaren, der iøvrigt er udarbejdet med Flid, oplyser ikke altid de Steder, der virkelig trængte til Forklaring, medens det er fundet fornødent at oversætte selv ganske almindelige Fremmedord. Højst uheldigt er det ogsaa, at Udgiveren. ikke har efterset de Steder i de originale Jacobsenßreve,hvortil Adler hentyder, og som er udeladt i Clausens Udgave. Bjørn Kornerup.