Det maa hilses med megen Anerkendelse, at Generalstaben har ladet Oberstltn. Jens Johansen udarbejde en populært skreven, passende kortfattet, med gode Kort i Teksten og vel valgte Illustrationer forsynet Fremstilling paa Grundlag af det i Aarene 1899_—1934 af Generalstaben udgivne Tibinds-Værk om denne Krig (Danmark-Norges Deltagelse i den store nordiske Krig, Sønderjyllands Befrielse). Forf. holder sig overalt nær til dette Værk, og hans Arbejde er særdeles vel egnet til at faa Indpas hos en stor Læserkreds.

Efter en Fremstilling af den politiske Udvikling i Hertugdømmernesamt Danmark-Norges Udenrigspolitik giver Forf. en meget god og klar Oversigt over Hærorganisation og administrationi nordiske Lande, over Kampformerne i Tiden, Administrationsforholdene,Krigens Forberedelse paa begge Sider, korte, træffende Karakteristikker af de vigtigste ledende Personlighedersamt Oversigt over Vinterfelttoget i Skaane 1709_—10, der endte med Nederlaget ved Helsingborg Marts 1710. Dernæst skildres Hærens Genrejsning 1710_—11 og dens Forøgelse paa

mere nationalt Grundlag, Felttoget i Nordtyskland 1711_—12 i besværligt Samarbejde med de Allierede, Samarbejdet med Flaaden og Slaget ved Gadebusch December 1712. Det dernæst følgende Afsnit om Felttoget i Hertugdømmerne 1713_—14, endende med den Stenbockske Hærs Overgivelse ved Tanning (»Sønderjylland befriet for det tyske Herredømme«), kunde nok ligesom de følgende vidtloftige politiske Forhandlinger, som fra gottorpsk-svensk Side lededes af Gortz, have været afkortet noget. Derefter følger en særdeles god Fremstilling af Felttoget 1715, af Erobringen af de stærke og energisk forsvarede Fæstninger Stralsundog Wismar samt de svenske Landsdele deromkring. Herefter den planlagte Overgang 1716 af en dansk-russisk Hær fra Sjælland til Skaane, Karl XII.s første Felttog i Norge samme Aar, efterfulgtaf Stilstand, medens Gortz og Czar Peter forhandlede om almindelig Fred; Kong Karls andet Angreb paa Norge 1718 og Fredsforhandlingerne i Stockholm.

En moderne Historiker (Chance: Transactions, 3, I og Engl. hist. review, 60) har udtrykt sig: »Af Resultatet af Fredsstifteisen drog Hannover store Fordele, Preussen betydelige, Danmark meget ringe.« Om denne Opfattelse er rigtig, er dog et Spørgsmaal. Om Befolkningen i de slesvig-gottorpske Landsdele har følt Overgangen som en »Befrielse«, kan ligeledes betvivles; thi fra det hidtidige, meget lempelige gottorpske Herredømme kom den ind under det mere haandfaste »kongelige«.

Udtryk i Bogen som »Rævestreger« om de gottorpske Statsmænds politiske Arbejde, at Gortz og Bassewitz »kom i Totterne paa hinanden« o. 1. er vel nok mere populære end nødvendigt. Forf.s Opfattelse af, hvad de norske Landdragoner var for noget, er vaklende. Betegnelsen af General Erhard Wedel som indvandret tysk adelig Officer og af Karl XII.s Svoger, senere Konge i Sverige, som Landgreve i Hessen er ikke korrekt. Rockstroh.