Det unge »Lardomshistoriska Samfundet« i Uppsala, hvis første »Årsbok« tidligere er blevet omtalt her i Tidsskriftet (10. R., IV, 204 ff.), har i det forløbne Aar fortsat sin Virksomhed og sin Fremgang paa en Maade, der er ganske usædvanlig for litterære Selskaber, og som tydeligt nok vidner om, at Samfundets Stiftelse har været stærkt paakrævet. 1936 talte det 2300 Medlemmer, 1937 udgør Medlemstallet ikke mindre end 3006, og allerede nu foreligger anden Aargang af Lychnos, et endnu sværere Bind end det foregaaende og med et Indhold, der er lige saa lødigt og afvekslende som i det første. Af den store Mængde Afhandlinger og Meddelelser, dette Bind rummer, vil der fra dansk Side særlig være Grund til at gøre opmærksom paa Bengt Hildebrands »Kardinal Stefano Borgia och Sverige«, fordi Forfatteren bl. a. ved at benytte en Række hidtil utilgængelige Breve fra Borgia dels kaster nyt Lys over en Skikkelse, som dansk Kulturhistorie i saa høj Grad staar i Gæld til, dels giver direkte Bidrag til Forstaaelse af vor Lærdomshistorie. Af Interesse for dansk Historie er ogsaa Henrik Sandblads Meddelelse af en hidtil ukendt Efterretning (hos en lybsk Præst, Jacob Stolterfoht) om den ulykkelige Hændelse under Tycho Brahes Studieophold i Rostock, ved hvilken han fik Næsen hugget af. Bindet afsluttes som sidst med et fyldigt og meget nyttigt Afsnit med Anmeldelser og Litteraturoversigter. Kun er der stadig Grund til at beklage, at der i for ringe Grad tages Hensyn til danske Frembringelser paa dette Omraade. Bjørn Kornerup.