Efter lang Tids Forløb er der nu — 1936 — udkommet et nyt Bind af Diplomatarium Svecanum, idet Dr. L. M. Bååth som »Appendix« til dette Værk har udsendt første Levering af Acta pontificum Svecica omfattende de saakaldte »Acta cameralia«, pavelige Aktstykker af finansiel Natur vedrørende Sverige for Aarene 1062_—1348. En meget stor Del af dette Materiale er ganske

nyt, og en væsentlig Part belyser tillige danske Forhold. Naar
andet Halvbind foreligger til næste Aar, vil A'ærket blive gjort til
Genstand for fyldigere Omtale i »Historisk Tidsskrift«.

Sverige kan fra de seneste Aar opvise en ejendommelig Nydannelse,som fortjener Opmærksomhed i videre Kredse. I Aaret 1933 blev der ved en Dotation fra privat Side — af Emilia og Gustaf Carlberg — ved Uppsala Universitet oprettet et Professorat i almindelig Idé- og Lærdomshistorie (tidligere Tiders »historia litter aria«), og i nær Tilknytning til dette og med Professoratets Indehaver, fil. dr. Johan Nordstrom som Sekretær og ledende Kraft, er der nu den 12. Maj 1934 blevet stiftet et Selskab, der kan tjene til Støtte for det nye Fag, »Lårdomshistoriska Samfundet«, ligeledes med Sæde i Uppsala. I Følge sine Love har dette Samfund til Opgave at fremme Studiet af den videnskabelige Forsknings og de videnskabelige Ideers Historie, og, som naturligt er, har det en særlig Forpligtelse til at lægge Vægt paa den svenske Lærdomshistorie.Samfundet har aabenbart været tiltrængt i Sverige og har fundet en saadan Tilslutning indenfor alle Fag, at det allerede kan mønstre det imponerende Medlemstal af 2270. Aarskontingenteter 8 Kr., og ogsaa udenfor Sverige kan man blive Medlem. Samfundets Virkeformer er dels Afholdelse af Møder (Aarsmødet finder Sted hvert Aars 12. Maj), dels Udgivelse af en Aarbog og særskilte Publikationer. Som den første i Rækken foreligger nu Lychnos, Lårdomshistoriska Samfundets Årsbok 1936, en diger Kvart paa 543 Sider i smukt Udstyr og med et meget afvekslende, værdifuldt Indhold. Ikke blot vidner Emnevalget om stor Alsidighed,men ogsaa Behandlingsmaaden raader over mange Toner. Snart gives der i aandfulde Essays Længdesnit af den menneskeligeAands Udviklingshistorie, snart fremlægges Resultaterne af streng Detailforskning paa specielle Felter, og stadig veksler selvstændigFremstilling med Udgivelsen af Kildestof. Med Forbigaaelseaf Bidrag af udelukkende naturvidenskabelig Art, hvoraf der findes ikke faa, vil der være Grund til at nævne nogle af de Artikler, der er af særlig Interesse fra et humanistisk Synspunkt. Med vanligt indgaaende Kendskab giver Bengt Hildebrand en Oversigt over Forskningen og Litteraturen vedrørende KemikerenCarl Wilhelm Scheele, medens Ingvar Andersson i sin Afhandling om Erik XIV og Astrologien meddeler Bidrag til Forstaaelseaf en vigtig Side af det 16. Aarhundredes Aandsliv. BeslægtedeEmner behandles i en meget velskrevet og interessant

Afhandling af O. T. Hult om Paracelsus i ældre og nyere Forskningog i en Undersøgelse af Bror Gadelius om Renæssancens Læger og Heksevæsenet, en Afhandling, som baade udmærker sig ved psykologisk Skarpblik og ved sin sunde og sande Opfattelse af Studiernes og Lærdomshistoriens Betydning (jvfr. især S. 299). Til Uppsala Universitets ældre Historie meddeler Sten Lindbergnye Oplysninger, Anders Grape skriver om Forbindelsen mellem Comenius, Bengt Skytte og Royal Society og Henrik Munktell undersøger et vigtigt retshistorisk Spørgsmaal, Forholdetmellem Moseloven og svensk Lovgivning. Resultater af bibliotekshistoriske Studier forelægges af Erik Waller om en hidtil ukendt Udgave af det 16. Aarhundredes stærkt benyttede anatomiske Haandbog, Vesalii Epitome, medens Per Wieselgrengiver Bidrag til Arkivhistorien i en Meddelelse om Stiernhielmsgenopdagede Familiearkiv. Nævnes bør ogsaa Udgaver af hidtil utrykte Breve fra Lægen Urban Hjårne og fra Isaac Newton (henholdsvis ved Olof Strandberg og Redaktøren) samt (ved Eskil Kållquist) af Jacob Rudbecks Meditationes de schola. I Indledningen til disse er der gjort fyldigt Rede for den livlige aandelige Forbindelse mellem Sverige og Rostock i det 17. Aarhundrede,ligesom ogsaa flere Sider af Tidens pædagogiske Historiedrages frem i et nyt Lys. Efter de selvstændige Afhandlinger og Artikler følger et Par omfattende Afsnit med Recensioner ved en lang Række specielt Sagkyndige af de senere Aars lærdomshistoriskeLitteratur i videste Forstand samt en Revy over Artikleraf lignende Art i videnskabelige Tidsskrifter, mindre Notitser om andre lærde Selskabers Virksomhed og en Bibliografi (ved Hans Sallander) over svensk lærdomshistorisk Litteratur 1934, endelig Samfundets »Krønike« og lange Medlemsliste. Ikke mindst gennem Recensionsafsnittet faar man et levende Indtryk af, hvor højt udviklet et Fag Lærdomshistorien er i de store Lande, og hvilken Plads den indtager i den almindelige Forskning, men ogsaa Sverige staar smukt paa dette Omraade. Recensionerne og Tidsskriftsrevyen er iøvrigt i høj Grad nyttige som Orienteringsmiddelpaa et Felt, hvor det ikke er let at skaffe sig et Overblik, kun er der Grund til at beklage, at der er taget saa ringe Hensyn til dansk Videnskabs Indsats (dette gælder især Tidsskriftsrevyen).

Man kunde tro, at det unge Samfunds Kræfter var udtømte ved Udgivelsen af denne statelige »Årsbok«, men man har ikke ladet sig nøje hermed. Som Bilag til denne følger nemlig som første Bind af et »Lychnos-Bibliotek« en omfattende Biografi ved N. V. E. Nordmann af den svenske Astronom Anders Celsius (t 1744), der sikkert fortjener Opmærksomhed hos denne VidenskabsDyrkere.

skabsDyrkere.Baade dette Bind og Afhandlingerne i Aarsbogen er ledsagede af Resuméer paa et af Hovedsprogene. Det er saaledesunder usædvanligt gunstige Auspicier, at det nye »LårdomshistoriskaSamfundet« har begyndt sin Tilværelse, og der er al Grund til at love sig meget af dets fortsatte Virksomhed, ikke mindst maaske, hvis det kunde udvikle sig til at blive Arnestedet for hele Nordens aandshistoriske Forskning. Interessant er det forøvrigt at se, hvorledes et Organ for denne Form for historisk Forskning aabenbart har været stærkt savnet netop i Sverige, der i saa mange Aar har lagt Hovedvægten paa den rene Statshistorie, og man forstaar meget vel, at det unge Samfund i Overbevisningenom den høje humane Dannelsesværdi, som Videnskabernes Historie frembyder, føler Trang til i sine Love at sætte sig som Maal at kæmpe for, at der ogsaa i den historiske Undervisning indrømmes Aandshistorien en større Plads.