Paa samme Forlag, Gustav Fischers i Jena, hvor i 1933 den store Dånische Wirtschaftsgeschichte udkom, er der 1935 fremkommet et Arbejde, som vil være særdeles instruktivt for nordiske Læsere: Karl Wiihrer: Beitråge zur åltesten Agrargeschichte des germanischen Nordens (152 Sider). Forf. har som Stipendiat været udsendt til de nordiske Lande fra det af Professorerne Alfons Dopsch og Erna Patzelt ledede Seminar fiir Wirtschafts- und Kulturgeschichte ved Wiener-Universitetet, og man maa beundre det Overblik, det er lykkedes ham at skaffe sig over Faglitteraturen lige op til 1935. Bogen er — paa Svensk — tilegnet svenske Venner.

Da de skriftlige Kilder først dukker ret sent op her i Norden, er Forf. hurtigt blevet klar over, at den ældste Agrarhistorie her nødvendigvis maa støtte sig til Arkæologien, Stednavneforskningen, Bebyggelseshistorien og flere andre Hjælpevidenskaber, og han fremdrager derfor stadig disse Xabovidenskabers Forskningsresultater og udnytter dem for den egentlige Landbrugshistorie.

Til Indledning drøfter Forf. Værdien af de antike Beretninger,
som han med Rette advarer mod at gøre for stor, naar det drejer

sig om det fjerne Norden, til hvis Folkeslag den antike Verden kun kan have haft et meget begrænset Kendskab. Han anforer Klimaforskningens Resultater, og beklager, at de endnu ikke altid med fuld Tryghed lader sig anføre til Forklaring af bebyggelseshistoriskeForeteelser. I et Hovedafsnit om Arten af den ældste faste Bosættelse i Skandinavien omtaler han Skoven, især den aabne Skov af Lunde og Lysninger, og Overgangsomraadetimellem Skovbryn og aaben Hade med Eng og Græsgang, som den Naturformation, der især blev foretrukket af den ældste Agerbruger. Dernæst afvejer og sammenligner han Arkæologiens, Stednavneforskningens og den egentlige Bebyggelseshistories Vidnesbyrd, der alle synes at pege hen imod Tiden kort før Kristi Fødsel som den Tid da den danske Landsby opstaar. Det er muligt, at Forf. her gaar noget videre end berettiget. Det tør, som nylig fremført (1937) i Prof. Hatts »Landbrug i Danmarks Oldtid«, ikke benægtes, at Landsby forekommer Side om Side med Enkeltgaard allerede i Stenalderen. At der i førromersk Jernaldersker en stærk Intensivering af Landsbybebyggelsen, er dog sikkert nok.

Et meget instruktivt Kapitel handler om Agerfordeling og
Markordning (Flurverfassung), med fyldige Referater af den paagældende
Litteratur op til den nyeste Tid.

Sluttelig inddrages i et meget interessant Afsnit ogsaa Retshistoriens, Folkemindevidenskabens og Religionshistoriens Hovedresultater i Undersøgelsen, og Bogen ender med et kort og klart Tilbageblik over Resultaterne.

Der eksisterer næppe i nordisk Litteratur i Øjeblikket nogen Bog, der giver en mere alsidig og lærerig Introduktion til Studiet af Nordens ældste Agrarhistorie. Med klart Blik for det væsentlige i de forskellige Forskningsgrenes Resultater forbinder Forf. en selv for nordiske Forskere usædvanlig Belæsthed, der har gjort hans Bog til en uundværlig Haandbog for enhver nordisk Agrarhistoriker, ikke mindst paa Grund af de særdeles fyldige Kildeog Litteraturhenvisninger og Referater af Speciallitteraturen om dette Emne fra samtlige nordiske Lande, og da Bogen er forsynet med et 20 Sider stort tættrykt tospaltet Sag- og Navneregister, kan der ikke være Tvivl om, at den vil finde mange Benyttere i Norden.

Netop den Omstændighed, at Forf. kommer fra et mellemeuropæisk Milieu og er udgaaet fra Alfons Dopsch's Skole, hvis Leder mere end nogen anden har sat sit Præg paa den europæiske økonomiske Historie, ogsaa i Norden, har sikkert bidraget til at styrke hans Evne til hurtigt at orientere sig ogsaa i Nordens

Agrarhistorie og indordne dens Resultater i deres almeneuropæiske
Sammenhæng. Svend Aakjær.