Dr. Heinz Lehmann: Die deutsche Kanzlei zu Kopenhagen als Vorkdmpferin fur den Absolut ismus in Danemark und als Verwaltungszweig innerhalb des dånischen Verwaltungssystems bis 1676 (Disp. Hamburg 1936) giver ikke den stærkt tiltrængte, arkivalsk dokumenterede Fremstilling af Tysk Kancelli's Historie i ældre Tid. En saadan kan vel heller næppe ventes af et mindre Arbejde som det foreliggende, saa meget mindre som Forfatteren ikke blot har villet skildre Kancelliets administrative, men ogsaa dets politiske Betydning. Grundlaget er da i alt væsentligt den trykte Litteratur, hvis Forfattere iøvrigt kunde have været citeret med større Omhu. I. A. Fridericias Navn er saaledes konsekvent stavet galt, og Niels Slange er i qitteraturfortegnelsen opført som Forfatter til »Christian IV's Skib paa Skanderborg

Det er ikke uden Interesse at følge Skildringen af Tyske Kancelli som »Vorkåmpferin fiir den Absolutismus in Danemark«, selv om Linien bliver trukket lovlig haardt op, saa at det i Virkeligheden snarere bliver de tyske saavel adelige som lærde Raadgiveres Indsats gennem Tiderne, der skildres, end Kancelliets. Værre er det, at Fremstillingen af Kancelliet som Forvaltningsinstitution lider af utilstedelige Mangler. Med nogen Overraskelse læser man (S. 25), at Rentekammerets jydske Sager sorterede under Tyske Kancelli, samt (S. 24) at det samlede kongerigske Kirkevæsen saavelsom Hertugdømmernes efter Reformationen henlagdes hertil. En Undtagelse dannede kun det under Ribe (sic) Stift hørende Als med Ærø. Ribe Stift maa altsaa ogsaa formodes at have været unddraget Tyske Kancelli's Almagt. Til sin Lettelse erfarer man dog (S. 53), at Kirkevæsenet — tilligemed Militær- og Bjergværksvæsen — ved Enevældens Indførelse havde vundet saa meget i Danskhed, at det nu med Rimelighed kunde udskilles fra Tyske Kancelli!