|
Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 4 (1937 - 1938) 1Vendsysselske Selvejerbønder tør og efter »Klemensfejden«1.AF C. KLITGAARD Det tør vist
anses for at være en almindelig Antagelse — i At Halsløsningen, der kom til at paahvile alle — Købstadsmændsaavel som Landboere — i de »rejste« Herreder, for saa vidt de ikke kunde bevise, at de ikke havde deltaget i Rejsninge n2, indbragte Kongen »en stor og usigelig Summa«, som Arild Huitfeldt siger, maa anses for givet; men derimod er det tvivlsomt, om Konfiskationen af Selvejer-Bøndergodset 1 Gennem de Arkivstudier vedrørende vendsysselske Fortidsforhold, som jeg med Understøttelse af Carlsbergfondet har foretaget gennem en længere Aarrække, har jeg faaet et ret indgaaende Kendskab til Ejendomsforholdene her fra Middelalderens sidste Del til op mod vor Tid. Denne lille Afhandling er et Forsøg paa — paa dette Grundlag — at belyse de jordegne Bonders Forhold, idet jeg dog her maa udelade en detailleret Fremstilling af de enkelte Gaardes Historie, da en saadan næppe er af mere end lokalhistorisk 2 Deres Herredsbrodres Vidnesbyrd blev ikke taget for gyldigt i saa Henseende. Side 87
med paafølgende Tilbagekøb eller i andet Fald Inddragelse under Kronens Fæstegods var saa virkningsfuld i Henseende til Bøndernes fremtidige Stilling eller Kongens Kasse, som man vist ofte forestiller sig. I en interessant Afhandling »Klementsfejdens Efterspil« (Historisk Tidsskr. 8. VI. 165) har Thomas B. Bang offentliggjort en Række Undersøgelser vedrørende dette »Efterspil« og kommer bl. a. til det Resultat (S. 191), at i 13 Herreder i Riberhus, Bøvling, Lundenæs, Skivehus og Hald Len udgjorde de jordegne Bønders Antal før Klemensfejden mellem 15 og 20 pCt. af det samlede Antal Jordbrug, idet Tallene dog varierer fra ca. 3 pCt. i Nørlyng Herred til 53 pCt. i Vandfuld Herred, og følgelig var »Efterspillets« Virkning ogsaa vidt forskellig i disse Egne. Bang udtaler (S. 183), at det vilde være af største Interesse, om vi kunde komme til Klarhed over, hvor mange jordegne Bønder der paa Grevefejdens Tid var i de oprørske Herreder, og at enhver Oplysning, hvor ringe et Omraade den end omfatter, ikke kan anses for overflødig. Opmuntret af denne Udtalelse skal jeg i det følgende prøve paa at undersøge disse Forhold for de 6 vendsysselske Herreders Vedkommende, idet jeg dog maa bemærke, at kun for Jerslev og Vennebjerg Herreder, der begge laa under Aastrup Len, findes der fornødent Materiale til en nogenlunde nøjagtig Bestemmelse af Forholdene før og efter Fejden. I Rigsarkivet findes under Betegnelsen »Forskjellige Stykker Lens-Regnskaber eller Jordebøger 1498—1513« en Jordebog for Aastrup Len ca. 1500. Der er til denne omtrentlige Tidsangivelse at bemærke, at det af indre Kriterier fremgaar, at Jordebogen maa være fra ca. 1525, og den er da ogsaa ligelydende med Danske Kancellis »Diverse«, C. Nr. 50 e fra ca. 1525 (Claus Gjordsens Lensregister)1. I Følge denne
Jordebog over Aastrup Len var der før Klemensfejden9
1 Jfr. Claus Gjordsens Lensregister fra ca. 1523 (Nye danske Magazin VI. S. 288 ff.). Side 88
S., 2 i Ilørmested S., 1 i Jelstrup S., 1 i Rubjerg S., 1 i Aasted S. og 1 i Gærum S. samt en Mølle i »Astrup«1 — ialt 10 Ejendomme. Der var ifølge Præsteindberetningen 1553 godt 500 Jordbrug (Gaarde og Bol) i Vennebjerg Herred2, og vi naar derfor kun til ca. 2 pCt. som Selvejer-Bondegods. Betragter vi Jerslev Herred o. 1525, var der ifølge nævnte Jordebog 23 jordegne Brug, nemlig 1 i Skæve Sogn, 4 i Hellevad S., 1i Vrenstcd S., 2i Serreslev S.3, 3i Vester Brønderslev S., 2i Øster Brønderslev S., 1i Hallund S.4, 8i Jerslev S. og 1i Helium S. I Herredet var
1553 ca. 550 Gaarde og 801, hvorefter vi faar Hvorledes Forholdene stillede sig i Vendsyssels øvrige Herreder: Horns, Børglum, Hvetbo og Kjær kan ikke tilfulde oplyses, da vi ikke har Jordebøger herfra fra Tiden før Klemensfej den; men der er næppe Grund til at antage, at Selvejerprocenten har været synderlig højere her. Sagen var nemlig, at i Tidens Løb havde Børglum Bispestol og Klostrene i Børglum, Vrejlev, Hundslund, 0 og Vitskøl samt Helligaands Klostret i Aalborg (Hospitalet) erhvervet sig vidtstrakte Besiddelser i Vendsyssel; med Bispegodsets Inddragelse og Klostrenes Sekularisering kom Størsteparten af dette Gods jo ogsaa paa Kronens Haand omend paa anden Maade end ved Selvejergodsets Da Ledingsafgift var en Ydelse, der oprindelig kun hvilede paa Selvejer-Bøndergods, tør man vist gaa ud fra, at de fleste af de Ejendomme, af hvilke der før 1534 svaredes Ledingspenge, var jordegne; men derimod gælder det ikke for 1 Da Astrup Sogn laa i Horns Herred, der ikke hørte til Aastrup Len, og da Aastrup Mølle hørte til Aastrup Slot, maa den i Jordebogen anforte Mølle antagelig være Ajstrup Mølle i Ugilt Sogn. 2 D. H. Wulff: Statist. Bidrag til Vendelbo Stifts Historie i det 16. og 17. Aarh. 3 Kalum og Hjelmsted er i Jordebogen fejlagtig fort under V. Brønderslev 4 Jep Christensen, der er fort under Jerslev Sogn, havde en Gaard i Hallund S. Side 89
Forholdene efter Klemensfejden, thi efter denne blev de gamle Afgifter staaende; men de Bønder, der overgik fra at være Selvejere til at blive Kronens Fæstere, blev tillige paalagt en Landgildeafgift efter Taksation, svarende til den Landgilde, andre af Kronens Fæstere betalte. Man kan derfor ikke i Ledingspengenehave nogen Rettesnor med Hensyn til Selveje eller Fæste efter Klemensfejden, og Lenenes Jordebøger giver som oftest ingen Deling af disse to Grupper indenfor Landgildeyderne,saa Ejerforholdene er ikke altid lette at udrede. Nogen Vejledning kan haves af Skatteregistrene, for saa vidt de findes, idet Selvejerbønder betalte dobbelt Landskat mod Fæstebønder. Foruden Ledingspengene er der ogsaa et Gaardnavn, der peger hen paa Selveje, nemlig Bundgaard. Det er et hyppigt forekommende Gaardnavn, og det betyder jo ligefrem Bondens Gaard i Modsætning til de Gaarde, der som Fæstegods laa under Kongen, Kirken eller Adelen; men Betegnelsen »Bundgaard« brugtes saavel i Middelalderen som i vore Dage, og den siger altsaa heller intet om Ejerforholdet efter Klemensfejden; den Gaard, der kaldtes »Bundgaard« før den store Konfiskation, vedblev ogsaa senere at hedde saaledes, og den kunde endog være gaaet ud af Bøndernes Eje før Fejden. Ovenfor er nævnt, at der før Fejden (1525) var 10 jordegne Ejendomme i Vennebjerg Herred og 23 i Jerslev Herred; Opgaven bliver derefter at søge at konstatere, hvormeget af dette Gods der blev genkøbt efter Fejden eller blev paa Bondehænder, og for at komme til Klarhed herover, maa vi undersøge de enkelte Gaardes Forhold. Vennebjerg Herred bestod af Sognene Set. Olaj, Set. Hans, Vidstrup, Skallerup, Vennebjerg, Maarup, Rubjerg, Jelstrup, Harreslev, Ugilt, Hørmested, Lendum, Skærum, Gærum, Aasted og Flade, ialt 16, og Aar 1553 var her ca. 500 Gaarde og 801. I Set. Olaj Sogn
var der ifølge den forannævnte Jordebog 1 Den er i Jordebogen fejlagtig ført under Skallerup Sogn. Side 90
og en Peder Jespersen staar som Besidder. Gaarden staar ikke for Ledingspenge, men denne Ydelse er vist glemt indført, thi 1578 og endnu 1664 staar Gaarden for Ledingspenge 2*/2 Skill. Gaarden blev efter Fejden indløst af Herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust i Hanherred, der købte den 1537, og endnu 1651 tilhorte en Del af den hans Efterkommere i Hanherred. I Skallerup Sogn var der ca. 1525 en jordegen Gaard, der bl. a. svarede 4x4x/2 Skill. Leding og brugtes af Kis Berge. Det var sandsynligvis den Gaard i Nørlev, der 1496 og 1500 brugtes af Christen Berg, og den blev nok ogsaa indløst efter Fejden, idet Christen Nielsen i Vust i Hanherred — formodentlig Søn af den ovenfor nævnte Niels Lauridsen — 1568 ejede et 80l i Skallerup Sogn tilligemed ovennævnte Gaard i Gaarestrup. Endvidere var der 1525 endnu en Gaard i Skallerup Sogn i Selveje. Den brugtes af Anne Smeds og svarede bl. a. 5^2 Skill. Leding. Det er sandsynligvis den Gaard i Sønderlev, som Selvejer Jens Thomsen havde 15311, men som ikke synes at være indløst efter Fejden. I Rubjerg Sogn havde Lars Herre 1525 en Selvejergaard, der bl. a. svarede 4 Skill. Leding, og Jens Herre i Rub j erg var 1531 som Selvejer Sandemand i Vennebjerg Herred2. Gaarden synes ikke at være blevet indløst efter Fejden, men en Lars Herre i Rub j erg nævnes endnu 1537, da der f remlagdes Tingsvidne om, at hans Forældre Peder Herre og Inger Jensdatter var viet tilhobe for Rubjerg Kirkedør af Hr. Niels Reff, Præst til Morne (o: Maarup)3. I Jelstrup Sogn havde Severin Rodt o. 1525 en Selvejergaard i Hundelev, af hvilken der bl. a. svaredes 3 Skill. Leding. Gaarden var endnu i Selveje 1584, da Dorte Munksdatter 29. Juni fik Skøde af Kronen paa dens Rettighed i den med Ret til at tilforhandle sig Bondeskylden4. I Hørmested
Sogn laa o. 1525 en Selvejergaard, som 1 Borglum H. Tgb. 8. Juni 1684. 2 Borglum H. Tgb. 8. Juni 1684. 3 Dombog for Xorrejyll., Udall 4° 259, S. 47. 4 Kronens Skøder. Side 91
Joendt Hellisen bl. a. svarede 2 Skill grot1 af i Ledingspenge. Den synes ikke at være indløst efter Fejden. I samme Sogn laa 14852 og o. 1525 en jordegen Gaard i Tislum; det var »Tislum Bundgaard«, der o. 1525 brugtes af Anders Nielsen og bl. a. ydede 2 Skill, grot Leding. Den synes ikke at være indløst efter Fejden og blev 1662 bortskødet fra Kronen. I Gærum Sogn var Rysholt o. 1525 i Selveje, men den anføres ikke med Skyld, da »Niels Tijmerman i Alburige haffuer Konning Christhierns3 Brev paa och giffuer inthet«. Blev antagelig ikke indløst efter Fejden. I Aasted Sogn var Søndergaard o. 1525 jordegen og brugtes af Peder Jensen, der ydede 2 Skill, grot Leding, men 1578 og senere stod Gaarden for 2121/2 Skill. Leding. Den blev indløst efter Fejden og ejedes 15684 med dens Afbyggere af en Storbonde Svend Røds Sønner i Toftegaard i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred. 1606 ejedes den af Jens Bjørnsen Kaas til Strandbylund (uægte Søn af Bjørn Kaas til Starup), og med hans Datter Anne kom den til Borgmester Niels Iversen Ferslev i Aalborg, hvis Børn ejede den 1650; men ca. 1670 kom den under Knivholt Gods. Af de 10 jordegne Brug, der var i Vennebjerg Herred før Klemensfejden, synes kun 1 Gd. i Gaarestrup i Set. Olaj Sogn, 1 Gr. i Aasted S., 1 Gd. i Nørlev i Skallerup S. og 1 Gd. i Hundelev i Jelstrup S. — ialt 4 — at have været i Bondeeje efter Fejden, ved Aar 1600 kun 25,25, og ved Aar 1675 slet ingen. I Skærum Sogn var
en »Bundgaard«, men denne maa før Jerslev Herred. Dette Herred bestod af
Sognene Vrensted, 1 = 11/,I1/, Sk. dansk. 2 Jydske Saml. 2 11. 126 3 Antagelig Chr. 11. 4 Præsteindberetning, 5 Gaarden i Gaarestrup og Sondergaard i Aasted. Side 92
Helium,
Ilundslund og Voer samt Dele af Skæve, Tors lev,
I Vrensted Sogn var efter Jordebogen fra o. 1525 en Selvejergaard, der beboedes af Oluf Tordsen og gav bl. a. 3 Skill. Leding. Gaarden var »Bundgaard« i Vrensted, og den synes ikke indløst efter Fejden. I V. Bronderslev Sogn var 1525 en jordegen Gaard — Jens Nielsen — med Skyld bl. a. 3 Skill. Leding; det var antagelig »Bundgaard«, der blev indlost efter Fejden og ejedes o. 1650 af Slsegten Kjserulf, fra hvilken den kom under Kornumgaard.1 »Kyrnum« (o:
Kornumgaard) — Peder Hansen — Skyld »Kyrnum«
Kornumgaard eller Øster Kornum stod stedse for 2 fulde Gaardes Brug. Her nævnes 1470 Anders Bonde som Selvejer2, og han var utvivlsomt identisk med den Anders Bonde eller Anders Eg (jysk Jeg), der 1446, 1459 og 1470 var Herredsfoged i Jerslev Herred3, ligesom ogsaa med Anders Laursen i Øster Kornum, der nævnes 14944. 1506 nævnes Hans Andersen her5, og de ovenfor nævnte Selvejere Peder Hansen, der 1520 var Herredsfoged, og Anders Hansen var utvivlsomt hans Sønner. Kornumgaard, til hvilken der hørte en Del Afbyggere, som kaldtes Gaardens Brydebønder, blev indløst efter Fejden og tilhørte 1540 Herredsfoged Anders Jensen Kjærulf, der vist var gift med Hans Andersens Datter, og indtil ca. 1640 tilhørte Godset, der efterhaanden ved Arvedeling kom paa mange Hænder, Slægten Kjærulf, derefter Slægten Galskyt (den uadelige),og den blev efterhaanden Centrum i et Godskompleks med 92 Tdr. Htk. hoverigørende Fæstegods. Kronens Ret i Gaarden 1 Jerslev H. Tgb. 21. Decbr. 1665. 2 Nyt hist. Tidsskr. V. 241, jfr. Jydske Saml. 4. I. 466 ff. 3 /E. d. A. 111, 14.16.88 og Ny kgl. Saml. 4°, 476. 4 Jerslev H. Tgb. 7. Juni 1660. 5 Æ. d. A. 111. 88. Side 93
{Herlighedsafgiften) og i de
øvrige Selvejergaarde i Sognet — I Serreslev Sogn var der o. 1525 en Gaard i Kalum — Jens Torstensen — Skyld bl. a. 3 Skill. Leding, og en Gaard i Hjelmsted — Niels Ydesen — Skyld bl. a. 3 Skill. Leding, begge jordegne.1 De synes ikke indløst efter Fejden. I Øster Brønderslev Sogn var o. 1525 to jordegne Gaarde, den ene — Nis Tyrisen — med Skyld bl. a. 3 Skill. Leding og den anden — Mathias Grøndt — med Skyld 2 Skill, grot Leding. De synes ikke indløst efter Fejden. I Jerslev Sogn
anføres i Jordebogen o. 1525 en Gaard tilhørende Peder Suder i
Svennum, Skyld bl. a. 2 Skill, grot Leding,
Thomas Madsen i
Mellerup, Skyld bl. a. 3 Skill. Leding. Herman Pedersen i
Sterup, Skyld bl. a. 3 Skill. Leding. Peder Hermansen i
Sterup, Skyld bl. a. 3 Skill. Leding. Lars Nielsen i
Klsestrup, Skyld bl. a. 3 Skill. Leding. Anders Pedersen i
Klæstrup, Skyld bl. a. 2 Skill, grot Leding. Nis Tygesen i Jerslev,
Skyld bl. a. 3 Skill. Leding. Svend (Pedersen) i
Tveden, Skyld bl. a. 3 Skill. Leding. Ingen af disse
Ejendomme synes indløst efter Fejden; de Hallund Sogn. Jep Christensen er i Jordebogen o. 1525 ført under Jerslev Sogn, men hans jordegne Gaard, der bl. a. stod for 3 Skill. Leding, laa i Hallund Sogn. Han er utvivlsomt den Jep Christensen, der 1520 nævnes som Selvejer i Ørum Sogn, paa hvilken Tid Hundlund Kloster ejede hele dette Sogn paa nær en Kirkegaard og et Ledingsgods2. 1524 mageskiftede Jep 1 I Jordebogen er de fort under V. Brønderslev S. i Stedet for under Serreslev. 2 Pergaments Vidisse af 1579 i Museet i Hjorring, angaar Indværgning af Hundslund Klosters Gods 1520. Side 94
Christensen sit Ledingsgods her — formentlig »B u n d gaard« — til Ilundslund Kloster og fik i Stedet V. Ilebelstrup i Hallund Sogn1, til hvilken Ledingsafgiften maa være blevet overført. Han synes at have afhændet V. Hebelstrup før Klemensfejden til en Storbonde Peder Jensen i Burholt i 0. Brønderslev Sogn, hvis Arvinger indløste den efter Fejden2. Den blev delt i2 Gaarde, af hvilke den ene gik ud af Bondeeje ca. 1620, medens den anden først 1732 blev Fæstegaard (under Burholt). Hellevad Sogn. Her anføres o. 1525 som jordegne en Gaard i Allerup — Nis Olufsen — Skyld bl. a. 2 Skill. Leding. Den var antagelig »B undgå ard«, og den synes ikke indløst efter Fejden. Endvidere var her et større jordegent Godskompleks Røgelhede, der bestod af Røgelhede, Kærsgaard og Klokkerholm. Peder Nielsen i Røgelhede staar o. 1525 for Godset og der anføres, at han har Kong Christierns Brev3 og giver XJ2 Td. Smør for al Tynge foruden Gæsteri; der anføres ikke Ledingspenge, Godset, der i Matriklen 1662 staar for 27 Tdr. Htk., blev indløst efter Fejden og gik 1606—1608 ud af Bondeeje. I Helium Sogn var
o. 1525 en jordegen Gaard — Lars I den Del af Skæve Sogn, der laa i Jerslev Herred, var o. 1525 en jordegen Gaard — Morten Nielsen — formodentlig »Bundgaard« i Stagsted; den var delt i 2 801, og Afgiften var bl. a. 6 Skill. Leding. Den blev ikke indløst efter Fejden og blev 1579 solgt fra Kronen til Fru Karen Krabbe og Fru Ingeborg Skeel4. Af de 23
jordegne Ejendomme, der var i Jerslev Herred før
1 Æ. d. A. ill. li og 16. 2 Det kgl. Skøde af 1543 findes tinglyst i Jerslev Herreds Tgb. 10. Marts og 28. April IH7O. 3 Antagelig Chr. 11, der 1516 havde givet Befalingsmanden paa Aalborghus Niels Clemmensen Ordre til at bringe Orden i Sehejerbøndcrncs Afgifter. 4 Kronens Skøder 30. Juli 1579. Side 95
komplekser—Kornumgaard og Røgelhede samt Gaardene Bundgaard i V.Brønderslev Sogn og V. Hebelstrup at være blevet reddet fra Konfiskation, og af disse gik Røgelhede ved Aar 1600 ud af Bondeeje. Resultatet af Undersøgelsen vedrørende disse to Herreder bliver altsaa, at før Fejden var der af ca. 1050 Brug kun 33 i Bondeeje og efter Konfiskatiouen kun 8, hvilket vil sige, at Konfiskationen omfattede 25 Brug eller godt 2 pCt. For de øvrige 4 vendsysselske Herreder savner vi Materiale til helt at kunne bedømme, hvor meget jordegent Gods der var her før Fejden, men vi kan1 tilnærmelsesvis fastslaa, hvor meget der var kort efter Fejden eller rettere hvor lidt der var, og det ligger derfor nærmest at antage, at der ogsaa kun var lidt før Fejden, thi Indløsningsevnen har vel nok været lige saa stor her som i Vennebjerg og Jerslev Herreder. Horns Herred bestod af Sognene: Skagen, Raabjerg, Tværsted, Mosbjerg, Bindslev, Ugerby, Elling, Tolne, Sindal, Astrup, Bjergby, Mygdal, Horne, Asdal, Tornby og Hirsholmene, ialt 16 med ea. 350 Gaarde og 80l 1553. Herredet hørte under Aalborghus Len. Hans Ejlersen Stygge eller Jude til Rugtved fik 1531 ved Mageskifte med Kronen en Kronens fri Bondegaard kaldet Høgendi Haffue (o: Høgenhav) i Raabjerg Sogn, hvilken bl. a. svarede 3 Skill. Leding2. Aarstallets Rigtighed forudsat havde her altsaa før Fejden været en jordegen Gaard, der synes at være kommet til Kronen før Fejden. IMosbjerg Sogn og By fandtes 1600 et 80l — Peder Jensen — der bl. a. stod for 4 Skill. Leding3; det var antagelig ikke indlest efter Fejden, det anfares i hvert Fald ikke som Bondegods I Bindslev Sogn
fik Erik Lunge til N. Elkær 16. Juni 1584 1 Gennem Kronens Skoder, Præsteindberetninger 1568, Aalborghus Lens Jordeboger 1562, Tingsvidner m. v. 2 Jydske Saml. 1. 111. 40, efter E. Pontoppidan: Danske Atlas. 3 Aalborghus Lens Jordebog. Side 96
Skøde af Kronen
paa 3 jordegne Gaarde med Ret til at tilforhandlesig
I Tolne Sogn laa i Skaarup By en jordegen Gaard, som var indløst efter Fejden, og som Fruerne Karen Krabbe og Ingeborg Skeel 30. Juli 1579 fik Skøde paa Kronens Rettighed i med Ret til at tilforhandle sig Bondeskylden1. Den havde 1546 faaet fælles Ejer med Hovedgaarden Skaarupgaard og blev 1636 lagt ind under denne Gaards Jorder. Endvidere laa i Tolne 1600 en Gaard —¦ Søren Jensen — der stod for 4 Skill. Leding2, hvilken Gaard ikke synes indløst; det er formodentlig den Gaard, der 1580 og 1585 beboedes af Herredsfogeden Jens Sørensen, 1595 og 1607 af Herredsfoged Søren Jensen, 1627 og 1630 af Herredsfoged Søren Jensen og 1635 og 1662 af Herredsfoged Ove Sørensen. I Sindal Sogn var Togholt jordegen baade før og efter Fejden; den tilhørte Herredsfogedslægten Fuus, og 21. Maj 1584 fik Erik Lange til Engelsholm Skøde paa Kronens Rettighed i den med Ret til at tilforhandle sig Bondeskylden3. Halvdelen af Gaarden samt 2 Søsterlodder i den anden Halvdel blev dog 18. April 1586 af Anders Eskildsen i Egaas i Bindslev Sogn solgt til Ove Lunge til Odden4, men før 1601 var den Fæstegaard under Bøgsted. I Astrup Sogn var Grime shave i Selveje før Fejden, men blev ikke indløst. Den stod, da den 3. April 1547 blev afstaaet fra Kronen til Fru Margrete Krabbe til Bøgsted, for bl. a. 472 Hvid Leding samt \xf2 Pd. (=3 Tdr.) Korn »paa setting«, hvilket vil sige den efter Konfiskationen paalagte Landgilde5. I Bjergby Sogn i
Snevre var en Gaard med Skyld bl. a. 1 Kronens Skøder. 2 Aalborghus Lens Jordebog. 3 Kronens Skoder. 4 Vends. Aarboger 1916, S. 255. 5 Erslev og Mollerup: Danske Kancellireg. 3. April 15-J7, jfr. Kronens Skoder. Side 97
3. April 1547 afstod til Kronen1. Enten har den været indløst efter Fejden eller ogsaa var den gaaet ud af Bondeeje før den Tid. Gaarden stod 1600 for 2 Skill. Leding og beboedes af Christen Poulsen2. I Horns Herred kendes der paa Fejdetiden kun 7—87—8 Ejendomme paa Bønderhænder eller ca. 2 pCt., og efter Fejden 6, og de var alle gaaet ud af Bondeeje inden Aar 1600. Det formodede ringe Antal før Fejden bekræftes ogsaa af, at Herredet ca. 1523 kun staar for Ledingspenge 2 Mk. 4 Skill.3 Børglum Herred bestod af Sognene Fureby, Lyngby, Børglum, Vejby, Sej Is trup, Rakke by, Em ,Vraa, Vrejlev, Hæstrup, Taars, Torslev, Størstedelen af Skæve, Hørby, Karup, Understed, Volstrup og Albæk, ialt 18 Sogne med ca. 570 Gaarde og 80l ved Aar 1553. Herredet hørte under Sejlstrup Len. 4. Juli 1546 fik
Christoffer Stygge Rosenkrantz Pantebrev af 5. Juli 1560 fik Otto Rud til Sæbygaard Skøde af Kronen paa dens Rettighed i en stor Del Gods i Karup, Understed, Hørby og Torslev Sogne, ialt 34 Gaarde og 13 Gadehuse.5 Det betegnes i Forlægget til Skødet (Registre o. a. Lande VIL 132 ff.) som frit Bondegods, men denne Betegnelse gælder vist kun Godset i Karup Sogn, nemlig 4 Gd. i Skibtved, 1 Gd. i Kis, 2 Gd. i Rugtved, 2 Gd. i Vrangbæk6 og 2 Gd. i Hogerholt, ialt 11 Gaarde. Det synes
utænkeligt, at der efter Fejden skulde have været
1 Kronens Skøder. 2 Aalborghus Jordebog. 3 Claus Gjordsens Optegn, om Len (Nye Danske Magazin, VI, S. 298ff). 4 Erslev og Mollerup: Danske Kancellireg. 5 Kronens Skoder. 6 Hans Nielsen i Vrangbæk var Selvejer 1532 (Erslev og .Mollerup Fred. I.s d. Register, S. 442). Side 98
47 indløste Ejendomme i disse 4 Sogne, og lige saa usandsynligt er det, at Otto Rud i Tiden 1560 til 1568 skulde have kunnet erhverve sig Bondeskylden i alle disse Ejendomme, og i Præsteindberetningen1568 nævnes ingen jordegne Bønder her. Den Gaard Rydsholt i Børglum Herred, som Fruerne Karen Krabbe og Ingeborg Skeel 30. Juli 1579 fik Skøde paa Kronens Rettighed af med Ret til at tilforhandle sig Bondeskylde n1, var antagelig Rydsholt i Hørby Sogn, som altsaa maa have været indløst. I Jordebogen over
Sejlstrup Len 1611—12 anføres følgende I Rakkeby Sogn 2
Gd. — Niels Sørensen og Thomas Sørensen I Vraa Sogn ejede
Herredsfoged Ove Mørk i Gunderup 1568 I Sønder Vraa var der 6 Gaarde, som hver svarede bl. a. 3 Skill. Leding, og som ikke var indløst efter Fejden. Her laa ogsaa da — som nu — en »Bundgaard«, af hvilken der dog ikke gik Ledingsskat 1611, da den tilhørte Kronen. I Vre j lev Sogn var en Gaard, der stod for Leding 3 Skill., den laa i Aarup og synes ikke indløst efter Fejden. I Gunderup i samme Sogn stod Vestergaard for bl. a. 3 Skill. Leding og var en uindløst jordegen Gaard, som blev udlagt til Herredsfogedgaar d2. Endvidere stod Østergaard eller Bundgaard i Gunderup for 3 Skill. Leding. Den fik Herredsfoged Anders Madsen 16. April 1537 kongeligt Brev paa at beholde for sig og Arvinger til evig Tid for samme Afgift som før Fejden for Troskab og Tjeneste, som han under Opløbet havde vist den kongelige Høvedsmand3, og Anders Madsens Efterkommere 1 Kronens Skoder. 2 Den blev o. 1620 lagt fra Sejlstrup Len til Aastrup Len. 3 Erslev og Mollerup: Danske Kancellireg. jfr. Kronens Skoder. Det kg]. Originalskode fandtes endnu 1769 paa Ciaarden, som da forlængst var kommet i Adelseje, men hvilken Værdi man tillagde det kongelige Brev, ses af, at en af Anders Madsens Efterkommere, der som Fæster af en Del af Gaarden ikke kunde svare sine Afgifter, ikke vilde lade sig udvise, men besværede sig til Kongen og overleverede ham Originalskødet. Side 99
ejede Gaarden
indtil ca. 1675, da den kom under Vrejlevkloster.
Af de ca. 570 Gaarde og 801, der var i Børglum Herred 1553, synes 33—34 eller ca. 6 pCt. at have været jordegne før Fejden, og mindst 13—14 maa være blevet indløst, men 1568 var her kun 2—3, og ved Aar 1600 var Bundgaard i Gunderup den eneste jordegne Gaard i Herredet. Hvetbo Herred, der hørte under Aalborghus Len, bestod af Sognene: Ingstrup, Kjettrup, Hjermeslev, Aistrup, Saltum, Hune, Jetsmark og xxf 2 Aaby samt Øen Gjøl og et Par Gaarde i Røgel (Brovst S.), ialt 8181/2 Sogne med ca. 335 Gaarde og 80l Aar 1553. I Aalborghus
Jordebog 1562 staar følgende Gods for Ledingspenge,
Denne Gaard er Saltumgaard eller Storgaard, der før Fejden tilhørte Lars Mørk, som døde ca. 1534, og 1543 fik hans Søn, Herredsfoged Hans Mørk kgl. Indløsningsbrev paa den for samme Afgift som før Fejden1. Gaarden blev i Bondeeje (Slægterne Mørk og Kjærulf m. fl.) indtil 1765, da den blev Fæstegaard under Hovedgaarden Lundergaard — Jetsmark Sogn. I Nørre Saltum laa
en jordegen Gaard — Lars Mørk — I Østrup var en Selvejergaard, der paa Klemensfejdens Tid ejedes af Svend Rød i Toftegaard i Jetsmark Sogn, som 1542 (skal vist være 1543) fik kgl. Indløsningsbrev paa den for samme Afgift som før Fejden2. Gaarden brugtes 1562 af Peder Nielsen og stod for 3 Skill. Leding, og den blev i Bondeeje til først i 1700erne, da den kom under Børglum Kloster. 3 Erslev og Mollerup: Danske Kancellireg. jfr. Kronens Skoder. Det kg]. Originalskode fandtes endnu 1769 paa Ciaarden, som da forlængst var kommet i Adelseje, men hvilken Værdi man tillagde det kongelige Brev, ses af, at en af Anders Madsens Efterkommere, der som Fæster af en Del af Gaarden ikke kunde svare sine Afgifter, ikke vilde lade sig udvise, men besværede sig til Kongen og overleverede ham Originalskødet. 1 Hvetbo H. Tgb. 10. Okt. 1646. 2 Smstds. 24. Jan. 1663. Side 100
I Faarup var 3
Gaarde — Xiels Andersen, Niels Jørgensen I Jonstrup var 2
Gaarde — Søren Madsen, Niels Laursen — Endelig stod Saltum Præstegaard for 2 Skill, grot Leding. Denne Gaard var maaske uindløst Gods; den blev ødelagt af Sand, hvorfor Præsten henimod Aar 1600 fik den nuværende Præstegaard1. I Kjettrup Sogn (nu Ingstrup) stod 1 Gd. i Hvorup — Lars Rus — for 3 Skill. Leding og 1 Gd. iTrudslev — Jens Laursen — ligeledes for 3 Skill. Leding; disse Gaarde synes ikke at vsere blevet indlost. I Hune Sogn stod 1 Gd. — Jens Laursen — for 4 Skill. Leding; det var utvivlsomt Engesgaard, der nok blev indløst efter Fejden, og som endnu 1770 var i Bondeeje. Endvidere var i Hune Sogn Bjørnsgaard — Peder Hansen — med 2 Skill, grot Leding, men denne Gaard, der henimod Aar 1600 blev ødelagt af Sandflugt, var allerede før Fejden i Øklosters Eje. I Jetsmark Sogn
stod Bleggrav — Lars Tyrissøn — I samme Sogn stod 1 Gd. — Niels Christensen — for 6 Skill. Leding. Det var »Bundgaard«, som paa Klemensfejdens Tid ejedes af Svend Rød i Toftegaard. Den blev indløst og var i Bondeeje indtil sidst i 1600erne. Af Ilvetbo Herreds
ca. 335 Gaarde og 80l Aar 1553 var Kjær Herred bestod af Aaby Sogn østfor Ryaa, Bier sted, Yadum, Sulsted, Ajstrup, Hammer, Horsens, Sundby, Hvorup, Vester Hassing, Øster Hassing, Hals og Ulsted Sogn, ialt 121'2. Da Præsteindberetningerne 1553 ikke giver Oplysningom 1 Priesteindbcretnins 1000. Side 101
lysningomAntallet af Gaarde og 80l i Hals og Sundby Sogne, kan Antallet ikke nøjagtigt opgives, men det kan antagelig sættes til ca. 450; af disse er i Aalborghus Lens Jordebog 1562 de 44 anført med Ledingsskyld, og her synes Selvejerprocenten altsaa at have været ca. 10 før Fejden1. En betydelig Del af dette jordegne Gods blev vist ogsaa indløst efter Fejden, idet det for en stor Del tilhørte Slægten Kjærulf, hvis ældste kendte Hjemstavnvar Vadum Sogn. I Præsteindberetningen 1568 skrives, at der var 4 frie Bønder i Vadum Sogn, nemlig Anders og Peder Kjærulf i ØsterHalne, Simon Jensen i V. Halne og Søren Jensen i Knæpholt, der ejede tilsammen 5 Gaarde og 80l samt 9 Huse, og endvidere ejede de tre Brødre Markvard Bertelsen i Brorholt, Simon Bertelsen i Vadskær og Laurids Bertelsen i Nordkær 1 80l og 3 Huse her i Sognet. Aalborghus Lens Jordebog 1562 anfører følgende Gaarde i Bi ersted Sogn med Ledingsskyld: Bjørnkær —- Ludvig Pedersen — 3 Skill. Leding. Gaarden synes ikke indløst, og den blev 1578 mageskiftet fra Kronen til Admiral Peder Munk og blev senere Hovedgaard. I Nørhalne var en Gaard — Jens Pedersen — som stod for 9 Skill. Leding, den var antagelig Bundgaard, der gennem en lang Aarrække beboedes af Kjærulf er; endvidere Peder Krabe: I^2 Skill. Leding, Niels Eriksen: 3 Skill. Leding, Morten Andersen: P/2 Skill. Leding, Jens Nielsen: 3 Skill. Leding og Lars Nielsen: \XJ2 Skill. Leding. Disse 6 Gaarde synes ikke at have været indløst efter Fejden, men kom ved Kronens Skøder af 1. Novbr. 1540, 12. Maj 1579 og 15. Marts 1582 til Peder Galt og Anders Pedersen Galt til Birkelse2 ligesom Nordkær — Ludvig Bertelsen: l^MiH. Leding — i samme Sogn. I Vadum Sogn
stod 1 Gd. i Vadum — Jens Andersen — 1 I Claus Gjordsens Optegnelser om Len ca. 1523 staar Kjær H. for Ledingspenge 8 Mk. 7 P., et forholdsvis betydeligt Belob (Nye Danske Magazin VI. S. 298). 2 Kronens Skoder. Side 102
Kjærulf 30. Novbr. 1560 tilskiftede sig fra Kronen, og som Anders Pedersen Galt til Birkelse 11. Maj 1579, jfr. 15. Marts 1582 tilforhandlede sig Kronens Rettighed i med Tilladelse til at tilforhandle sig Bondeskylden1. Synes ikke indløst efter Fejden. I Øster Halne stod 1 Gd. — Jens Kjærulf — for Leding 2 Skill. 3 P., antagelig Rævsgaard, som Ejler Holck til S. Elkær 15. Juni 1665 fik Skøde paa Kronens Rettighed i, og som maa have været indløst efter Fejden. Her laa endvidere 1 Gd. — Anders Kjærulf — Ledingsafgift 4x4x/2 Skill. Den ejedes endnu 1717 af Slægten Kjærulf. Endvidere 1 Gd. — Jens Andersen (Kjærulf) — Leding 7 Skill. 2 P.; det var Fogedgaard, som endnu 1717 tilhørte Slægten Kjærulf. 1 Sted — Anders Kjærulf — Leding 1 Skill, grot, og 1 Gd. — Niels Bertelsen — Leding 3 Skill. 5 P. Dette Gods var indløst efter Fejden, ligesom 1 Gd. — Søren Jensen — Leding 2 Skill, grot, og 2 Steder — Mikkel Simonsen og Søren Laursen — med Leding henholdsvis 11/^l1/^ Skill, og 1 Skill, grot, antagelig Knæpholt med Afbyggere. I Vester Halne stod Jep Nielsen for Leding 5 Alb. 1 P. og Niels Jepsen (Ibsen) for 3 Skill. Det var Bundgaard, som Ejler Holck til S. Elkær 15. Juni 1665 fik Skøde paa Kronens Rettighed i, og som var indløst af Kjærulferne. Endvidere 1 Gd. — Jens Clemmensen (o: Simmensen?) — Leding 3 Skill., antagelig Vestergaard, der endnu var i Bondeeje 1617, men 1717 under Bjørnkær. I Ajstrup Sogn stod Anders Kjærulf (V. Holte) for Leding 1 Skill, grot, Hans Bertelsen for lx/2 Skill, og Knud Nielsen for P/2 Skill. Anders Kjærulf staar i Præsteindberetningen 1568 som Ejer af 1 Gd. og 3 Gadeh., hvilket antagelig var dette Gods og vel det samme som de 3 801, der 1599 var i Bondeeje2. Det var genindløst Gods. I Tylstrup stod Simon Andersen for Leding 5 Skill. 3 P. (Vestergaard?) Chr. Tøgersen 5 Skill. (Østergd.?) og Anders Nielsen 3 Skill, grot (Søndergd.?), og i 1 Kronens Skoder. 2 Vendelbo Stifts Jordebog. Side 103
Holt stod Jens
Thomsen for Leding 2 Skill. 3 P. (Øster Holt?).
I Sulsted Sogn
stod Lars Ibsen for lx/2 Skill. Leding; vist I Hvorup Sogn stod
Niels Andersen for 3 Skill. Leding og I Horsens Sogn
stod Jep Bunde for 3 Skill. Leding, det I Vester Hassing S. stod Poul Staldsvend for 5 Skill, grot i Leding, Lars Madsen for 5 Skill, grot og Lars Mortensen »af Rollings Jord« for 2 Skill. I Præsteindberetning 1568 anføres i Sognet 1 fri Bondegaard med 1 Gadehus, som giver 9 Skill. Leding til Aalborghus, og som altsaa var indløst efter Fejden. Halvgaarden Kolding var endnu i Bondeeje 1664. I Gandrup anføres følgende 4 Steder med Ledingsafgift: Mads Jensen 3 Skill, grot, Anders Mikkelsen 3 Skill., Jens Markvorsen 10 Alb., Mads Madsen 3 Skill.; dette Gods synes ikke at have været genkøbt efter Fejden. Øster Hassing Sogn. I Øster Hassing By stod Jesper Mikkelsen for 3 Skill. Leding og Jep Poulsen for 2 Skill. Den ene af disse Gaarde har vist været indløst, thi 1560 mageskiftede Anders Kjærulf i Vadum en jordegen Gaard i 0. Hassing By til Kronen1. I samme Sogn stod Aslund(o: 0. Aslund) — Rasmus Jensen — for 3 Skill. Leding. Gaarden, der før Fejden tilhørte Kjærulf erne, blev ikke indløst efter Fejden. I Ulsted Sogn og
By var 3 Gaarde med hver 3 Skill. Leding; Efter det foran
anførte skulde der i de vendsysselske Herreder 1 Kronens Skøder 30. Novbr. 1560. Side 104
Horns Herred 2, Yennebjerg H. 2, Borglum 11. 6, JerslevH. 4, Hvetbo H. 4141/2ogKjærH. 10, det giver gennemsnitlig 4343/4; efter Fejden synes der kun at have været 1111/2 —2pCt., ved Aar 1650 var der i Yennebjerg, Børglum og Jerslev Herreder kun ialt 8 Selvejere, og ved Aar 1700 var de næsten forsvundet. Konfiskationens Indflydelse paa Krongodsets Stigning kan formentlig i disse 6 Herreder udtrykt i Tal anslaas til 70—80- Ejendomme af ca. 2750 og var altsaa ikke revolutionerende for Bondestanden. Naar den jordegne Bondestand saa at sige forsvandt ved Aar 1700, var Aarsagerne flere; Selvejeren var haardere beskattet end Fæsterne, og Skattebyrden var stor i de sidste Aartier af 1600erne; dernæst medførte den stærke Arvedeling, hvorved Bondeskylden kom paa en Mængde forskellige Hænder, at det for Godsejerne (Herlighedsejerne) blev lettere at faa Indpas i Selvejergaardene, idet de opkøbte Bondeskylden af de forskelligePartsej ere, der ofte boede i andre Egne, og endelig maa nævnes, at man efter 1660 ogsaa kom ind paa at kræve Ægt og Arbejde af Selvejerbønderne, hvad der sjælden tidligere havde været ydet til Herlighedsejeren1. Hermed kan jævnføres den Efterstræbelse, som Selvejerbøndernes gamle Friheder samtidig blev udsat for paa forskellig Maade i Rytterdistrikterne2. ProfessorLA. Fridericia har i sin interessante Afhandling »DanmarksLandboforhold i det 17. Aarh.«3 oplyst (Side 511), at der i Aaret 1651 fandtes ca. 5 pCt. Selvejerbønder i Jylland, færrest i Nordjylland, hvor Grevefejden havde ryddet dem af Vejen — den foranstaaende Undersøgelse tyder paa, at Selvejerprocenten i Vendsyssel før Fejden kun var henimod 5 og at »Bortrydningen« kun angik ca. 3 pCt. af det samlede Antal Gaarde og 801. Man 1 Jfr. Yennebjerg H. Tgb. 28. Marts 1664 og Danske Lov 3. XII. 4. Allerede 1618 blev Lars Wilsen i V. Hebelstrup dog ved Jerslev H. Ting dømt til at yde Ægt og Arbejde til Herlighedsejercn Chr. Grubbe. (Jerslev H. Tgb. 10. Marts og 28. April 1670.) 2 Landsarkivar Hans Knudben i »Jydske Saml.' 4. IV. 3191T. 3 Historisk Tidsskrift 6. R. 11. Bd. Side 105
tør ikke tage Hans de Hofmans Udtalelser for mere, end de er: Lokal Tradition og en lille personlig Erindring, naar han siger: »Der har fordum i Vendsyssel været mangfoldige Selvejere« — og tilføjer » de samme bare Sølvkæder ligesom nu Patrontasker, hvori hængte en stor Kniv. Af disse Kæder har jeg set tvende paa Landsting«1. 1 Danske Atlas V. 201. |