Arnold J. Toynbee: A Study of History (de første 3 Bd. udkom i Oxford 1934) er maaske det betydeligste Historieværk, der er under Udarbejdelse i disse Aar. Dets Plan og Vingefang er saa vidtspændende, dets Metode saa rigtig i sin Teori og dets Indhold saa opsigtvækkende, at det i høj Grad fortjener Opmærksomhed.Værket svarer nøje til sin Titel. Det er et Studium af Historien, ikke efter den sædvanlige kronologiske eller geografiske Rækkefølge, men snarere efter Linjer, der fører Tanken hen paa Comte's Sociologi. Formaalet er at sammenstille de Fakta, Historikernehar konstateret, og derunder forfølge, hvorledes ensartedeFænomener fremtræder ved forskellige Lejligheder. Det er Tanken derigennem at opnaa Kendskab til almindelige Træk ved Menneskekulturens Opstaaen, Udvikling og Undergang, maaske ovenikøbet at kunne danne sig et Skøn over Fremtidsudsigterne. Der er altsaa Tale om en Art Historiens Filosofi, men i Overensstemmelsemed engelsk Videnskab bygget paa Erfaringens Grundlag.Til Opnaaelse af Formaalet inddrages den samlede Verdenshistoriei Undersøgelserne. Toynbee er uhyre belæst, selv i de nyeste Værker; da han særlig har sysselsat sig med byzantinsk og islamitisk Kultur, begrænser han sig ikke til den vesteuropæiske Kulturverden og dens nærmeste Forudsætninger, saaledes som det store Flertal af Historikerne gør. Han opererer ikke med Nationalkulturer,men med hele Kultursamfund (civilizations), saa udbredte som de kan være. Af saadanne Højkulturer eller Kulturkredseforefinder

kredseforefinderhan indenfor de 6000 Aar, som Menneskehedens Historie omfatter, 21. I første Hovedafsnit diskuterer han disse Kulturers Afgrænsning i Tid og Rum og indbyrdes Forhold. Værket er ialt planlagt til at omfatte 13 Hovedafsnit; men de udkomne Bind indeholder kun de tre, nemlig foruden den omtalte Indledning Behandlingen af Kulturers Opstaaen og af deres Udvikling.Som Eksempel kan anføres Resultatet angaaende KulturersTilblivelse. Toynbee mener ikke, de skyldes enten en særlig Race eller en særlig Slags Naturomgivelser, altsaa heller ikke, at de er Resultatet af bestemte materielle Forhold. Derimod tror han, der er Mulighed for, at en Menneskegruppe, der kommer til at staa overfor en Hindring (challenge), foraarsaget af Naturen eller af andre Menneskesamfund eller Samfundsgrupper, vil reagere ved at organisere sig til Gensvar (response) herpaa og saaledes blive i Stand til at tage Kampen op med Hindringerne. Vanskelige Naturforhold, Nederlag og Undertrykkelse bringer Menneskene til at tage sig sammen. Den ægyptiske og sumeriske Kultur kan tænkes opstaaet, da den »afrasiske« Steppe fra Atlanterhavet til Himalaya tørrede ud og blev Ørken, mens Indbyggerne for at redde sig maatte ty ned i Floddalene og gaa i Lag med Kultiveringaf Sumpe, Udryddelse af disses Vilddyr og Foranstaltningermod Oversvømmelser. Hindringer stimulerer dog kun til en vis Grad. De kan ogsaa blive uovervindelige. Den gyldne Middelvejfører længst. Naar Menneskene ved deres response fremkalder en ny challenge, som atter overvindes ved response, udvikles Kulturen videre, og det under en stadig Vekslen mellem Differentiationog Bestræbelser mod Helhed. I de følgende Bind vil Forfatterenundersøge Betingelserne for Kulturernes Undergang, Betydningenaf Universalstater og Universalkirker, Berøringspunktermellem Kulturerne, Rytmen i deres Udvikling og som sagt Fremtidsudsigterne. Slutafsnittet skal handle om »Historikernes Inspirationer«.

Som Grundlag for Betragtningerne aftrykkes udførlige Citater, baade fra Digtere og Historikere. Stilen er af høj litterær Værdi, anfører træffende Paralleller og indeholder malende Billeder; Fremstillingsformen er stærkt paavirket af Bibelen. Værkets Dristighed og Fantasi er i høj Grad egnet til at fremkalde Eftertanke, men ogsaa Indvendinger. Allerede Omtalen af Afgrænsningen mellem Civilisationerne ægger Læserens Modsigelseslyst. Er der f. Eks. tilstrækkelig Grund til at skelne mellem In di c Kultur og en Hindu Kultur? Og siden spørger man undertiden, om ikke der jongleres med Eksemplerne, eller om et eller andet Hovedresultat nu ogsaa bygger paa sikre Slutninger.Paa talrige Punkter forekommer dog

de fremsatte Ideer overbevisende, til Tider geniale, og hvis det lykkes at gennemføre Værket efter Planen, tør man vente, at Slutningsbindene vil sætte dybe Spor i Aandshistorien. Næppe noget andet historisk Enkeltmandsværk i Nutiden er saa stort anlagt og ejer saa mange Betingelser for at blive det typiske Udtryk for den historiske Opfattelse, der for Tiden har Overtaget i Vestens Lande. Georg Xorreqaard.