Den svenske tolddirektør Will. Smith har samlet frugterne af sine studier i sit fags historie i afhandlingen Aldre svenskt tullvåsen (Stockh. 1934). Bogen bærer nok præg af, at dens forf. ikke er historiker af fag; men hans mangler ved kildebehandling og litteraturbenyttelse opvejes af hans særlige forudsætninger til forstaaelse af toldteknik. Behandlingen af toldpolitik og handelspolitik er paa sine steder ret indgaaende, værdifuldere er dog analysen af de vekslende toldformer, tariffer, af bogføringsteknikken og den hele toldadministration — sider som historikerne ofte har tilsidesat, men som er forudsætningen for anvendelsen af toldbøgernes handelsstatistiske oplysninger. Svagest er det middelalderlige afsnit, i hvilket forf. ikke formaar at samle det meget spinkle materiale. Fremhæves maa dog en elegant analyse af nogle fragmenter af senmiddelalderlige toldtariffer,

som Forf. forsoger at fore tilbage til en oprindelig generel 12¹¹ ₂ ^°' _o's værditold (1 ore pr. mark), som dog for de vigtigste varer efterhaanden omformedes til en kvantitetstold med faste satser. Langt værdifuldere er den udforlige redegorelse for toldforholdene under Gustav Vasa; for her har tolddirektoren et stort reelt materiale at arbejde med i form af virkelige toldprotokoller, som kongen især fra midten af ir>4oerne krævede udarbejdet til vejledning for handelspolitikken; ikke alene eksport og import, men alle transaktioner fra produktionsstedet til skibet skulde der omhyggeligt redegøres for. Efter toldforordningerne differentierede tolden; efter nationalitet, borgerskab og civilstand (gift eller ugift) skulde købmændene betale hel eller halv told eller i gunstigste fald (i regelen naar det drejede sig om gifte Stockholmborgere med egen grund) være helt toldfri. Paa hvilken maade disse forhold gav sig udtryk i toldregistrene, er det vigtigste resultat af Smiths bog — en nyttig ledetraad for de forskere, der før eller siden detaljeret vil udnytte hele dette store handelshistoriske stof; dette sidste, det egentlige, har han selv givet afkald paa. Aksel E. Christensen.