I Dagene 16.^—20. August 1937 afholdtes i Riga det første baltiske Historikermøde. Initiativet til Kongressens Sammenkaldelse var udgaaet fra lettisk Side, og Undervisningsminister, Professor August Tent el is overtog Præsidiet, medens Professor Francis Balodis udførte en Generalsekretærs Forretninger. Der var anmeldt Deltagelse fra 13 Lande, nemlig Tyskland med 21 Delegerede, Danmark 9, Fristaten Danzig 3, Estland 17, Finland 8, Frankrig 4, Ungarn 1, Italien 2, Letland 139, Litauen 13, Norge 2, Polen 25 og Sverige 39. Den største udenlandske Delegation stammede saaledes fra Sverige, men baade herfra og fra de andre Lande udeblev i sidste Øjeblik enkelte

Kongressen var organiseret paa lignende Maade som andre internationale historiske Sammenkomster. Der afholdtes en Række Plenarmøder, og ellers henvistes mere specielle Emner til Behandlingi Sektioner, af hvilke der var fem: Forhistorie og Arkæologi, almindelig Historie, Kulturhistorie, Krigshistorie og Arkivvidenskab.Paa det officielle Program var optaget ialt 64 Forelæsninger, men flere af disse udgik ved, at de Delegerede udeblev. Tyskerne gjorde sig meget stærkt gældende ved en Række kraftige, ofte agitatorisk formede Forelæsninger om den tyske Kulturmission i de baltiske Lande. Fremhæves kan Professor Fr. Rorig om Hansestædernes kulturelle Oplysningsarbejde, Professor Otto Scheel om Nord- og Østersøomraadet i sengermansk Tid og Professor W. Vogel om Kampene i Østersøen 1561^—1721, set i europæisk Perspektiv. Ogsaa Polakkerne var meget aktive. De kendteste Forelæsere var Professor O. Halecki om Jagellonerne og Livland og Professor M. Handelsmann, der i et elegant og overlegent Expose trak Hovedlinjerne op i polsk Politik i de baltiske Lande. Foruden af disse to ledende Skikkelser inden for polsk historisk Videnskab holdtes der Forelæsninger af et betydeligtAntal yngre Forskere. Som den tredie største Interessent i de baltiske Spørgsmaal ydede Sverige et vægtigt Bidrag til Kongressens Arbejde ved Forelæsninger bl. a. af Professor Nils Ahnlund, Docent A. Schiick og Dr. X. L. Rasmusson. Fra

dansk Side talte cand. mag. Aksel E. Christensen i den historiskeSektion om Sundtoldregnskaberne og Østersøhandelen, Resultater og Problemer, medens Arkivar Arthur G. Ha ssø i Arkivsektionen redegjorde for Kilderne til lettisk og estnisk Historie i det danske Rigsarkiv.

I Tilslutning til Kongressen var der i Riga arrangeret en stor Udstilling af Billeder, Kort og Malerier, der viste Byen Rigas Vækst gennem Tiderne frem til Dagen idag. Endvidere blev der paa to af Kongressens Mødedage foretaget store Heldagsudflugter i Turistbiler. Den første, der var den mest vellykkede, gik over Ronneburg, Rigaerærkebispens Sommerresidens, til Valmiera med ærkæologiske Udgravninger og hjem over Cesis med den majestætiske Ordensborg. To Dage senere fandt der en Ekskursion Sted gennem Kurland til de vigtige lettiske Udgravninger af Byer og Borge omkring Aar 1000 i Talsi og Kandava. Flertallet af de Byer, man besøgte, arrangerede store Festligheder, og der vistes Kongresdeltagerne megen Gæstfrihed ogsaa af Byen Riga. Statspræsidenten, Dr. Ulm an is, der var Kongressens høje Protektor, modtog samtlige Deltagere ved en Reception paa Slottet.

Paa Slutningsmødet vedtoges det at gøre de baltiske Historikermøder
til en fast Institution og paa ny at mødes i Sverige i 1941.