12. April 1931 døde den kendte tyske Epigrafiker, Professor ved Berlins Universitet, Hermann Dessau, 75 Aar gammel. Som sin Tids største Kender af det romerske Indskriftsmateriale har Dessau i mange Aar forestaaet Det kgl. preuss. Videnskabernes Akademis store Publikation Corpus Inscriptionum Latinarum, ligesom han har udgivet den lettere tilgængelige Inscriptiones Latinae Selectae I—111 (1892—1916), der indeholder et med Kyndighedforetaget Udvalg af 9522 latinske (og enkelte græske) Indskrifterog desuden bringer ikke mindre end 17 udførlige Registre paa ialt 954 Sider, heraf 10 Navne- og Stedregistre og 7 Sagregistre,bl. a. et Register med Opløsning af Forkortelsestegn og et grammatisk Register; et af Wickert fuldført Supplement vil bringe de vigtigste nyfundne Indskrifter. I sin Alderdom besluttedeDessau at delagtiggøre Offentligheden i sin store Viden om den romerske Kejsertids Forhold og udsendte 1924^—30 de to første Bind af en til fire Bind beregnet Geschichte der romischen Kaiserzeit, som skulde gaa til Conciliet i Nicaea 325. Deter i højeste Grad at beklage, at det ikke er lykkedes Dessau at naa frem til 2. og 3. Aarhundrede, hvis Historie paa Grund af den slette og mangelfulde litterære Overlevering for en langt væsentligereDel end andre Perioder maa bygges paa Indskriftsmaterialet og de arkæologiske Fund; paa det førstnævnte Omraade havde Dessau haft Betingelser for at skabe det blivende Fundament for fremtidige Bearbejdelser. De udkomne Bind omhandler Kejsertidentil Vespasians Tronbestigelse: 1. Bind (585 Sider) er viet Augustus' Liv og Indsats, skildrende Kejserdømmets Grundlæggelse,Augustus' administrative Reformer, Rigets Udvidelse og Grænsernes Afrunding, Tronfølgeproblemet m. v.; af særlig Interesseer Dessau's udførlige Polemik mod den Opfattelse, at Augustus i Virkeligheden søgte at bevare Senatets Autoritet og Indflydelse. 2. Binds første Halvbind skildrer paa 398 Sider de følgende syv Kejsere til og med Vitellius, andet Halvbind behandler paa 431 Sider Provinsernes Tilstand i Kejserdømmets første Aarhundrede. Har Dessau allerede da anet, at det ikke skulde blive ham forundt at fuldføre sit Værk ? I al Fald har han afsluttet dette Halvbind med tre Registre (Person-, Sted- og Sagregister) til de to første Bind. Dessaus Formaal med sin Kejserhistorie har kun været at give en sammenfattende Behandling og herved i højere Grad end tidligere at inddrage Indskriftsmaterialet som Kilde: »Neues auf einem so vielfach durchforschten Gebiete zu geben, war mir selbstståndlichnur in Ausnahmefållen moglich«, siger han lovlig beskedenti et Forord. I Virkeligheden findes mange nye Synspunkterog Undersøgelser i forskellige Detailspørgsmaal, altid

udforligt begrundede, undertiden maaske for meget Studerekammerresultateruden indre Sandsynlighed (sml. f. Eks. I, 57 ff. de vel dybsindige Betragtninger om, at Augustus skulde have formaactLivius til at forfalske et firehundrede Aar gammelt Konsulati den Hensigt at berøve M. Crassus Ret til at bringe Juppiter Spolia opima for med egen Haand at have nedlagt en fjendtlig Hærfører og Belochs Bemærkninger dertil: Romische Geschichte bis zum Beginn der Punischen Kriege p. 299). Fremstillingen er vægtig, om end noget tung (Dessau var hverken mundtlig eller skriftlig nogen stor Stilist), og Værket vil ved sit udforlige og oftest velbegrundede Indhold være til Nytte for enhver, der vil have fyldigere Underretning om Forhold i den første Kejsertid.