24. Oktober 1935 døde Henri Pirenne 72 Aar gammel. Han var udgaaet af den belgiske historiske Skole, der i Firserne stod under stærk Indflydelse af tysk historisk Methode og tysk akademisk Undervisning. Pirennes Lærere Godefroi Kurth og Paul Fredericq, begge fortrinsvis koncentrerede om Studiet af Middelalderen, havde samme Betydning for Belgiens Historikere som Erslev hos os. Ogsaa fra den omtrent jævnaldrende Karl Lamprecht, hvis »Deutsche Geschichte« begyndte at udkomme 1891, fik Pirenne Impuls. Under den heftige Lamprechtske Fejde tog han klogt og overlegent til Orde og pegede paa det værdifulde i den tyske Historikers Ideer og Arbejder (Revue historique LXIV 50—57 [1897]).

Det skyldtes Lamprecht, at Pirenne kom til at skrive sit Lands Historie, idet han som Leder af Heeren og Ukerts »Geschichte der europåischen Staaten« opfordrede ham til dette Arbejde. 1899 kom Bd. I af »Geschichte Belgiens (i Oversættelse ved Fr. Arnheim), som efterfulgtes af endnu 3 Bind, det sidste i 1913. Derefter afbrød Krigen Samvirke med Tyskland. Men imidlertid var i Aaret 1900 Bd. I af Pirennes Værk udkommet paa Fransk i Bruxelles, og heroisk blev Histoire de Belgique ført igennem trods alt, hvad Aarene bragte— 1932 afsluttedes Bd. VII, der naar op til 1914. Pirenne begyndte som Specialist i Middelalderens Historie — i Bd. I, rigt paa Viden og Ideer, udfolder han sig —

men alt som Arbejdet skred frem, førtes han ud over Specialistens Grænser, i store Træk tegnede han Udviklingen og karakteriserede Belgiens ejendommelige cosmopolitiske Kultur. Tunge Oplevelser har givet Værkets sidste Del Myndighed og Varme; man mærker paa mange Maader, at det er en livserfaren Mand, der skriver, en klog og rummelig, uafhængig Mand, hvis eneste Maal er at forstaa Fortiden og gøre Rede for den Indsigt, han har vundet¹.

Histoire de Belgique var Pirennes Hovedværk, men han har haft meget andet Arbejde mellem Hænder — Udgiverarbejde (G. Espinas et H. Pirenne: Recucil de documents relatifs å l'histoire de I'lndustrie drapiére en Flandre [1906^—1924]) — bibliografisk Arbejde (Bibliographie de l'histoire de Belgique [3. Udg. 1931]); — Afhandlinger, der var banebrydende første Forsøg som Studierne i 1890erne over de middelalderlige Byers Oprindelse i »Revue Historique« (jfr. den lille Bog, der samler mange Aars Arbejde: Les villes du Moyen Age: essai d'histoire économique et sociale 1927), eller dristige Theser som Un contraste économique. Mérovengiens et Carolingiens i Revue beige de philologie et d'histoire 1923. Til de to store Foretagender Halphen: Peuples et civilisations og G. Glotz: Histoire générale bidrog han med klare Oversigter, Forbilleder for Skitser af den Art: I faa Ord formaaede han at sige meget, fordi hans Viden var saa omfattende.

Pirenne, der i 1923 var Præsident paa Historikerkongressen i Bruxelles, de sejrende Magters Congres, stillede sig forrest i Rækken af de Historikere, der under Kohts Tilskyndelse og Virken forberedte Genoptagelsen af det internationale videnskabelige Samarbejde. Ellen Jørgensen.