Dr. Neiiendam gav i sin Tid i Disputatsen om Bastholm et Billedeaf Oplysningstiden i den danske Kirke, samlet om en af denne Tids mest repræsentative Skikkelser. Noget lignende har senere Dr. Kornerup givet os for Ortodoksiens Vedkommende. Tiden imellem Ortodoksi og Oplysning tilhører Pietismen, og denne er det, Dr. Neiiendam i sit nye Arbejde har søgt at belyse med særligtHenblik paa Erik Pontoppidan, »den bedste skikkelse, hvorom en saadan fremstilling kan grupperes« (Michael Neiiendam: Erik Pontoppidan, Studier og Bidrag til Pietismens Historie I—11,I_—11, (1930^—33)). Faa Skikkelser er i Virkeligheden saa velegnet til at belyse, hvorledes Udviklingen skrider frem fra Ortodoksi til Pietisme,men

tisme,mennavnlig hvorledes denne sidste fores over i Oplysningsfilosofiensteologiske

Efter en Skildring af den europæiske Pietisme som Baggrund og en Redegorelse for Kilder og hidtidig Litteratur om Emnet folgei vi i I Bind Pontoppidans Liv fra Barndommen og Ungdomsaarenes Studietid (man forbavses ved at se, hvor ringe betydning denne har) over Udenlandsrejser til Holland og England (der giver Forf. Anledning til en grundig Hedegorelse for den kirkelige og teologiske Situation i disse Lande), over Virksomhedensom Huslærer frem til Præstegerningen paa Als og (1734 35) i Hillerød. Man faar her et levende Billede af Modsætningen mellem de gammeldags ortodokse og den »moderne« Pietisme. Med P.s Kaldelse til Hofprædikant i København (1735) begynder II Bind. Det er nu Kristian Vl's Tid, hvor Pietismen er toneangivende — P. faar Embedet, fordi han er Pietist — og dette Tidspunkt vælges derfor naturligt nok til at give en Skitse af den danske Pietisme og dens Egenart. Videre skildres P. som Hofprædikant (1735^—47), som Biskop i Trondhjem (—1754)(^—1754) og som Universitetets Kansler (til hans Død 1764). Fremstillingen skrider kronologisk og ukunstlet frem, men med talrige orienterende Digressioner (der sammen med det store og fortrinlige Noteapparat viser, hvilket uhyre Arbejde, der ligger bag Fremstillingen; særlig kan der maaske være Grund til at fremhæve en hel lille Afhandling for sig om Konfirmationen p. 69 ff). Forf. deler sin Interesse ligeligt mellem P.s offentlige Virksomhed i Kirke, Skole og Universitet og hans litterære og videnskabelige Produktion. Kort og klart gengives det væsentlige af hvert enkelt Skrift, hvortil føjes en omhyggelig litterær Karakteristik. Om P.s Privatliv hører man derimod forbavsende lidt. Værket er skrevet i et letflydende og behageligt — dog ikke altid lige sikkert — Sprog.

Man kan vel ikke sige, at Dr. N. paa væsentlige Punkter omstøder det gængse Billede af Pontoppidan, men det er — saa vidt jeg kan skønne — heller ikke paa dette Omraade at Værkets Styrke ligger; det fremgaar allerede af Titlen, at et Hovedformaal har været gennem Pontoppidan at belyse den pietistiske Samtid, og dette forekommer mig at være lykkedes særdeles vel. Ganske vist er det væsentlig den teologisk-kirkelige Pietisme, det drejer sig om, ikke Pietismen som den folkeopdragende Bevægelse, der naar helt til de nederste Samfundslag. Men dette Forhold følger jo nødvendigt af Pontoppidans hele personlige Indstilling. Hertil kommer imidlertid Værkets — efter min Mening — vigtigste Fortjeneste: Fremstillingen af Pontoppidans senere Udvikling. Skønt til det sidste Pietist drages P. med Aarene mere og mere over imod Oplysningstidens Indstilling (Indflydelse fra den wolfiske

Filosofi) og bliver saaledes en fortrinlig Illustration af Tidens almene kirkelige Udvikling. Paa dette Omraade kommer Forf.s indgaaende Kendskab til 18. Aarh.s sidste Halvdel i højeste Grad Fremstillingen og dermed Læseren til gode. Svagere er Indledningen til I Bind, der skulde tegne den europæiske Baggrund; den er, forekommer det mig, for meget blevet en leksikografisk Opregning af pietistiske Forfattere og deres Værker, hvoraf de fleste ikke ses at have haft større Betydning for P. En generel og mere principiel Udredning af Pietismens væsentlige Karakteristika, og saa noget færre Navne, vilde her have givet større Udbytte for Læseren.

Dr. Neiiendams Værk udfylder et Hul i vor kirkehistoriske Litteratur og vil — foruden at det kan læses af enhver interesseret — være en uvurderlig Hjælp for den, der arbejder med dansk Pietisme: man føler sig tryg under hans Vejledning og faar god og omfattende Besked. Hal Koch.