Det er sjældent, at den Omtale, man i udenlandsk Litteratur møder af danske kirkehistoriske Forhold, udmærker sig ved synderligKorrekthed eller Fuldstændighed, end sige ved dybere aandelig Forstaaelse. Saa meget desto mere Grund er der til at fremhæve et Arbejde om den bekendte Professor theol. og Præst ved St. Petri Kirke i København Johannes Lassenius, udsendt af Lie. theol. Wilhelm Rahe under Titel: Johannes Lassenius (1636^—92). Ein Beitrag zur Geschichte des lebendigen Luthertums im 17. Jahrhundert (1933). Lassenius var en saa karakterfuld Repræsentant for den lutherske Ortodoksis sidste Periode og har ved sin Virksomhed som Prædikant og som meget frugtbar Forfatterspillet en saa betydelig Rolle, at det er vel begrundet at skrive en udførligere Biografi af ham, selvom de fornyede Undersøgelserklart nok viser, at hans Originalitet mere har bestaaet i Formen end i Tankeindholdet. Da Forf. selv i flere Aar har haft sit Ophold i København (som Diakon ved St. Petri Kirke), har

han haft god Lejlighed til at benytte herværende Kildestof og Arbejder af danske Forskere, især Louis Bobé og J. Oskar Andersen.Trods flittige Forstudier er det biografiske Afsnit det svageste i Rahes Bog. Han har ikke underkastet de ældste Levnedsbeskrivelseraf Lassenius en tilstrækkelig indgaaende, kritisk Prøvelse og synes i det hele at staa ret fremmed overfor det rent historiske Kildemateriale; han følger i sin biografiske Fremstilling væsentlig blot en kronologisk Disposition, og det Portræt, han tegner af Lassenius' livfulde og frodige Personlighed, er sandt at sige noget tørt og glansløst. Heller ikke er det rige kulturhistoriske Stof i mange af Lassenius' Bøger udnyttet i tilstrækkelig Grad. I sit rette Element er Forf. derimod, naar han analyserer den Tankeverden,Lassenius bevægede sig i. Med sikker Haand trækker han den teologiske Baggrund op for Lassenius' Standpunkt og gør sobert og omhyggeligt Rede for dette. Han paapeger hans stærke Tilknytning til de luthersk-ortodokse Retninger og viser meget lærerigt hans Forhold til Tidens øvrige Bevægelser, til Katolicisme og Kalvinisme, til Synkretisme og Sekterne. En indgaaende Fremstilling— ofte i Form af Citater eller direkte Referat — giver han af Lassenius' teologiske Hovedtanker og af hans Gerning som Prædikant, Kateket, Psalmedigter og Opbyggelsesforfatter. Særlig fyldigt behandles hans Indsats for at modvirke det stærke religiøse og moralske Forfald, som i lange Tider var en af Trediveaarskrigensmest fremtrædende Følger. Med Rette karakteriserer Forf. gennem alt dette Lassenius som en ortodoks-luthersk Kirkemand af reformvenlig Retning, som en Forløber for den senere Pietisme, og han giver ved sin hele Fremstilling værdifulde Bidrag til den Revision af Synet paa Ortodoksiens Tidsalder, som i de sidste Aartier mere og mere er ved at trænge igennem.