16. April 1935 døde Professor ved Sorbonne Gustave Glotz 73 Aar gammel. Gustave Glotz stammede fra Haguenau i Basßhin(Alsace), var i mange Aar Gymnasielærer, bl. a. ved Lycée Louis-le-Grand, men samtidig Medarbejder ved Saglio's »Dictionnairedes antiquités grecques et romaines«. I 1904 blev han Doktor paa en Afhandling om Gudsdom i det antike Grækenland, L'Ordalie dans la Gréce primitive, og udsendte samme Aar sit andet større Arbejde, La Solidarité de la famille dans le droit criminel en Gréce, der skaffede ham Tilbud fra College de France om en Lærestol i græsk Ret. Glotz valgte at følge den Bane, der var afstukket med hans Disputats, og i 1907 blev han Professor i græsk Historie ved Sorbonne. I de følgende Aar skrev han en Mængde Afhandlinger,Forarbejder

---

1 Om Histoire de Belgique se Historisk Tidsskrift 9. R. V. 346_—348, og 10. R. 11. 714—716.

linger,Forarbejdertil hans egentlige Hovedværker, der udkom i Tyverne. Især har han leveret talrige Bidrag til Tidsskriftet »La Revue des etudes grecques«, hvis Chefredaktør han var 1907^— 1920.

I 1920 kom Le Travail dans la Gréce ancienne, Histoire économicque de la Gréce (i den af Renard redigerede populære Serie »Histoire universelle du travail«), et mønstergyldigt Værk for den økonomiske Historieskrivning, der tager Sigte ud over Fagmændenes Kreds, et i Ordets bedste Betydning populært Arbejde skrevet af en Videnskabsmand. Bogens Styrke er samtidig dens Svaghed: Skildringen underbygges ganske vist med en Mængde illustrerende Citater fra antike Forfattere, men oplysende Fodnoter mangler, og Læseren føres ikke ind i den videnskabelige Diskussion. I Serien »L'Évolution de l'Humanité« har Glotz skrevet La Civilisation égéenne (1923) og La Cité grecque (1928). I disse Værker forvalter Gustave Glotz Arven efter Fustel de Coulanges paa selvstændig Vis: »De menneskelige Samfund er ikke geometriske Figurer, men levende Organismer«. Glotz stod i Opposition til den Sparta- og Makedonerbeundring, som visse tyske Historikere giver Udtryk for. Det periklæiske Athen var for ham Toppunktet af græsk Kultur; her var i Virkeligheden de almindelige Menneskerettigheder blevet til. Gustave Glotz var Redaktør af den endnu ufuldendte »Histoire générale«, til hvilken han sammen med Robert Cohen skulde skrive Grækenlands Historie. Første Bind heraf kom i 1925, andet Bind i 1931, og inden Sygdommen lammede hans Arbejdskraft, naaede han i det væsentlige at fuldføre Manuskriptet til tredje Bind.

I Almindelighed kan siges, at Glotz's Bøger er let læselige med deres korte, klare Sætninger og levende, eksempelspækkede Stil. Deres Svaghed ligger i en undertiden vel vidt dreven Konstruktion, og denne specielt franske Egenskab er det, tyske Historikere især har kritiseret i Gustave Glotz's Produktion.

I Historikernes internationale Samarbejde har Gustave Glotz taget levende Del, fra første Færd repræsenteret Frankrig i Comité international des Sciences historiques og bl. a. været Formand for dennes Commission vedr. Undervisningen i Historie.