Som 7. Hefte af »Studien der Luther Akademie, herausgegeben von Carl Stange« har Professor, Dr. J. Oskar Andersen udgivet en interessant Afhandling: Der Reformkatholicismus und die dånische Reformation (Giitersloh 1934). Ved Reformkatolicismen forstaar Forf. alle de forskellige Anskuelser og Rørelser indenfor Katolicismen, der har været medvirkende til at hidføre den gamle katolske Kirkes Undergang i Danmark. Hertil hører de senmiddelalderlige Fromhedsretninger, der paa Grundlag af et ivrigere Bibelstudium tilsigtede en større Inderliggørelse af det religiøse Liv og en Forbedring af de moralske Tilstande i Kirken (en karakteristisk Repræsentant herfor er Paulus Heliae) og saaledes i flere Henseender indirekte forberedte Jordbunden for den lutherske Kristendomsopfattelse. Ikke mindre stærkt virkede dog den hele kirkepolitiske Udvinding allerede under de første Konger af det Oldenborgske Hus, men især under Christiern II og Frederik I, en Udvikling, der paa forskellig Vis begunstigede Nationalkirketanken og tilsidst medførte, at al Forbindelse med Rom blev afbrudt, hvorved den hjemlige katolske Kirke sank sammen i indre Opløsning. Navnlig belyser Forf. indgaaende Frederik I's ejendommelige Tolerancestandpunkt mellem de stridende Partier. For danske Læsere, som kender Prof. Andersens forskellige, i de senere Aar offentliggjorte Enkeltundersøgelser over alle disse Emner, byder den foreliggende Afhandling ikke meget nyt, men det er værdifuldt at have en samlet Oversigt over væsentlige Sider af den danske Reformationshistorie. Bjørn Kornerup.