Med Professor Gunnar Suolahti, der dode 2(5. December 1933. er en ejendommelig, skarptskaaret Profil forsvundet fra de nordiske Historikeres Kreds. Suolahti var fodt 1876 i Tavastehus, blev Student 1894, fil. kand. 1808, studerede derpaa i Leipzig, tog den filosofiske Licentiatgrad paa en Afhandling om Historikeren H. G. Porthan 1901, blev Docent i Historie i Helsingfors 1902 og var fra 1918 til sin Dod Professor i nordisk Historie sammesteds. 1903 —10 var han Hovedredaktor af det af ham selv grundede, finske historiske Tidsskrift »Historiallinen Aikakauskirja«. Flere af Suolahtis Arbejder foreligger kun paa Finsk, saaledes den store Fremstilling af Yrjo Koskinens Ungdomsudvikling, som han naaede at faa afsluttet kort før sin Død; andre af hans Skrifter er oversat til Svensk og har derved vundet en større Læserkreds, f. Eks. Sprengtportens statskupp och andra essayer (1919) og især Finlands pråsterskap på 1600- och 1700-talen (1927, paa Finsk 1919). Ikke mindst det sidstnævnte Arbejde, der vel maa kaldes Suolahtis Hovedværk, er værdifuldt (jvfr. Omtalen af det i dette Tidsskrift 9. R. VI 335). Den noget tunge, men helt igennem lødige Fremstilling viser paa typisk Maade Suolahtis Ejendommeligheder som Historiker. Overalt vidner den om, at han baade var en grundig Forsker, der pløjede dybt i det overleverede Kildemateriale og møjsommeligt forstod at samle Enkelthed til Enkelthed, og at han tillige besad en betydelig Evne til at drage et stort Stof ind under almindeligere Synspunkter, til med Selvstændighed og ofte overraskende Originalitet at klarlægge Linierne i den historiske Udvikling. Trods Emnet var det dog ikke i første Række den kirkehistoriske Side deraf, som fængslede ham, men den sociologiske, og det var netop hans Maal gennem en indgaaende Undersøgelse af den finske Præstestands ydre Kaar at eftervise dens Skæbne og Retydning i social, økonomisk og kulturel Henseende.

Gunnar Suolahti var som Menneske og Forsker besjælet af en varm Fædrelandskærlighed, og han deltog med Regejstring i Arbejdetfor Finlands Frigørelse og videre Udvikling, men hans stærke nationale Sympatier gjorde ham ikke blind for andre Synspunkter.Meget stærkt betonede han saaledes altid Værdien af Finlands kulturelle Forbindelse med Omverdenen, især med det ovrige Norden. Derfor var han fra første Færd en ivrig Tilhænger af de nordiske Historikermøder, og i Rreve og Samtaler kunde han ofte paa en næsten rørende Maade give Udtryk for sin Glæde over Arbejdsfællesskabet og den personlige Forbindelse med skandinaviskeFagfolk. Ved Samværet paa Kongresserne har sikkert ogsaa en Del danske Historikere modtaget et stærkt Indtryk af Suolahtis Personlighed. Nu ved hans Rortgang vil de med Vemod genkalde

sig Billedet af den lille, spinkle Skikkelse med det tænksomme, alvorligeAnsigt, stille og tung af Væsen og langsom af Tale som han var, men ikke mindre levende vil baade Modstandere og Venner erindre, med hvilken Glød og Myndighed og übøjelig Fasthed den i personlig Omgang saa sagtmodige Mand kunde føre Ordet, naar det gjaldt Spørgsmaal, der havde hans Hjerte.