9.—12. August 1935 fandt i Stockholm det 6. nordiske
Historikermøde Sted.

Dagen i Forvejen mødtes 60 Arkivmænd fra de nordiske Lande,
samt Repræsentanter for de baltiske Staters Arkiver til den første

nordiske Arkivdag. Initiativet til dette Møde var taget af RigsarkivarHelge Almquist, der dog ved Sygdom var forhindret i at deltage. I Stedet for overtog Arkivraad Bru lin, Stockholm, Ledelsen, og Møderne fandt Sted i Rigsarkivets Læsesal. Yed Formiddagsmødet indledte Arkivar Roos, Finland, en Diskussionom Forholdet mellem Arkivers og Bibliotekers Haandskriftsamlinger.Derefter holdt Professor og Stadsarkivar Boéthius et Foredrag om Tjenestetidens Opgaver og Arkivembedsmændenes videnskabelige Interesser, hvori han stærkt gik ind for, at der baade af Hensyn til Tjenesten og for Embedsmændenes egen Skyld burde drages Omsorg for, at Tjenesten ikke beslaglagde saa mange af Dagens Timer, at videnskabeligt Arbejde blev umuliggjort. Ved Eftermiddagsmødet blev der givet en Række korte Meddelelser, bl. a. af Dr. Hjelholt om dansk historisk Fællesforening, hvorefterRigsarkivar Linvald indledte en Forhandling om, hvad der kunde gøres for hos Offentligheden og Statsmyndighederne at vække øget Interesse for Arkivernes Arbejde. Arkivmødet afsluttedesmed Forevisning af Rigsarkivets Konserveringsanstalt og Seglsamling.

Fredag 9. August aabnedes derefter det egentlige Historikermøde i Ridderhusets store Festsal. Fra dansk Side var mødt 62 Deltagere, heraf 19 Studenter, Finland mødte med 41, Norge med 22 og Sverige med 242. Fra de andre nordiske Lande deltog kun yderst faa Historie-Studerende.

Professor Sven Tunberg aabnede Mødet, idet han udtalte sin Glæde over, at det netop i disse Tider, hvor iskolde Strømninger gaar over Verden, og hvor hvert Skib maa finde sin egen Kurs, er lykkedes at samle saa talrig en Repræsentation for nordisk historisk Videnskab til fælles Arbejde. De skønne Syner fra forrige Aarhundrede svinder mere og mere, men her i Norden har vi udviklet en Form for Samarbejde, som man maa haabe vil fortsættes. Mødet valgte Prof. Tunberg til Præsident og Prof. Aage Friis, Udenrigsminister Koht, Prof. Melander, Finland og Prof. Stavenow, Sverige til Vicepræsidenter.

Den første Formiddags Forhandlinger var helliget Bondespørgsmaalet,idet Minister Koht holdt et Foredrag om den norske Bonde under Unionen. Han tog sit Udgangspunkt i Slutningen af det 15. Aarhundrede, skildrede hvorledes den danske Adelsstand og senere den lutherske Kirke behandlede Bønderne og trykkede de sidste Rester af gammel norsk Adel tilbage i Bondestanden. Men netop herigennem tilførtes der Bondestanden ny Kraft, saaledesat den langsomt formaaede at arbejde sig op til ikke alene selv at værne sine egne Interesser, men ogsaa at give sit Tilskud

til andre Samfundsklassers Liv. Saalænge der gaar friske Strømningermellem Samfundsklasserne, sluttede Prof. Koht, er det Tegn paa et levende Samfund; hører disse op, er det Slut paa Livet. I umiddelbar Fortsættelse af dette Foredrag holdt Prof. Eli Heckscher, støttet af en Række statistiske Tabeller, der var ophængt i Salen, en blændende Forelæsning om, hvorledes de svenske Bønder mistede Jorden, og hvorledes de genvandt den. Taleren indledte med at redegøre for Forholdet mellem Krone-, Frelse- og Skattejord i Rigets forskellige Dele, og skildrede derefterden voldsomme Udvikling af Frelsejorden, der først ophørte o. 1680 ved de store Reduktioner. Da Staten mere og mere maatte støtte sig til de ufri Stænder, førte dette med sig, at Bønderne fik tilstaaet den vigtige Ret, som hedder Skattekøb, ved Hjælp af hvilken de lidt efter lidt kom i Besiddelse af Størstedelen af Jorden.

Ved Eftermiddagsmødet opløstes Kongressen i Sektioner, hvorved der gaves Deltagerne Mulighed for at vælge netop de Foredrag, som interesserede dem mest. Fra Organisationsudvalgets Side havde man ordnet det saaledes, at det hovedsagelig var to Spørgsmaal, som Kongressen skulde beskæftige sig med, nemlig Bondespørgsmaalet og den store nordiske Krig. Fra dansk Side ydedes der et Bidrag af Mag. art. Hans Jensen om Bondestandens Retsstilling i Enevældens sidste Tid. Prof. Carlsson talte om Arbogamødet i 1435, hvorved han efter mange Deltageres Opfattelse næsten tog Grundlaget bort for det store Rigsdagsjubilæum. Af andre Indledere kan nævnes Prof. Melander, Docent Vassar, Estland, Major Sundqvist og Docent Schybergson, Sverige.

Lørdagens Formiddagsmøde var helliget Karl XII Forskningen, idet Arkivraad Brulin holdt et orienterende Foredrag om aktuelle Problemer i Karl XII Forskningen, et Foredrag, der mundede ud i et Ønske om, at de ny Resultater maatte bringes frem for et internationalt Forum. Herefter fulgte en meget kraftig holdt Forelæsning af Rektor Hornborg, Finland, om Karl Xll's Svigten af Forsvaret af Sveriges østre Rigsdel. Om Eftermiddagen fortsattes denne Diskussion og Debatten om den store nordiske Krig i det hele taget i en Række Sektionsmøder. Som danske Foredragsholdere optraadte her Orlogskaptajn Holck og Kaptajn Otto Smith; fra Norge talte Oberstløjtnant Schiøtz og fra Sverige Oberstløjtnant Petri. Den diplomatiske Side af Problemerne varetoges af Fil. lie. Jågerskiold.

Om Mandagen henlagdes Kongressens Møder til Uppsala, hvor
en Modtagelse fandt Sted i Universitetets Aula. Professor Knud

Fabricius holdt en Forelæsning over Emnet: Den ufri Konge — et tilbagevendende Revolutionsmotiv, og om Eftermiddagen deltes man paany i Sektioner. I disse holdtes der denne Dag tre danske Indledningsforedrag af Prof. Obkai Aiider&eu, Di. phil. Vilh. la Cour og Bibliotekar Boggild Andersen om henholdsvis Reformkatolicismens Betydning i den danske Reformationshistorie,om Udgravningerne i Hedeby og om Hannibal Sehested og Norden. Af andre Indledere kan nævnes Prof. O. A. Johnsen og Docent Østberg, Norge, Prof. v. Torne, Docent Anthoni og Dr. Nordman, Finland, og Prof. Ahnlund og Adjunkt Fredborg, Sverige. Efter Sektionsmødernes Afholdelse fandt Slutningsmødet Sted. Prof. Tunberg holdt den egentlige Slutningstale,hvorefter Prof. Koht takkede paa Gæsternes Vegne og indbød til nordisk Historikermøde i Oslo i 1940.

Som det plejer at være Skik ved nordiske Historikermøder, var der arrangeret en Række Udflugter og Festligheder. Om Søndagen blev der foretaget en Udflugt til Adelsø og Birka, om Mandagen til GI. Uppsala og efter Kongressen en stor 2 Dages Tur Målaren rundt. Lørdag Aften modtoges Kongressen paa Stadshuset i Stockholm,og ved denne Lejlighed holdt Prof. Aage Friis paa GæsternesVegne en Tale, hvori han, optagende Linien fra Prof. Tunbergs Indledningstale, kom ind paa en Omtale af Historieforskningens Kaar i forskellige Diktaturstater. Ve de Videnskabsmænd, udtalteProf. Friis, som i de ny Stater ikke blindt lystrer Ordrerne fra de politiske Ledere, der ofte er lige saa uvidende om den historiske Udvikling, som de er fanatiske i deres Krav om en ny »Historie«, der skal indgyde Folkene det ny Riges Aand.- Ingen nordisk Historiker er saa letsindig at tro, at lignende Stemninger ikke kan vokse op her i Norden, og maaske kommer vi i Fremtidentil at kæmpe haardt for den aandelige Frihed. Selv om vor Stemme ikke formaar at trænge igennem, og der ikke lægges megen Vægt paa vor Opfattelse, maa vor Røst ikke forstumme, og vi skal fortsat gøre nordisk Opfattelse og nordisk Aand gældende i det internationale Samarbejde. Lignende Tanker fremførtes ved Afskedsbanketten paa Uppsala Slot af Prof. Staven ow, der udtalte,at nordiske Historikere i dette Øjeblik havde en Pligt til stadig at hævde de stolte Traditioner, som altid havde kendetegnetnordisk Videnskab, nemlig Grundighed, forsigtigt Omdømme,Maadehold og Objektivitet. Stærkt Bifald hilste ogsaa denne Tale, og herefter havde en lang Række Kongresdeltagere Ordet, der alle udtalte deres Glæde og Tilfredshed over de forløbne Dage. Skulde det til Slut være tilladt at rette Indvending mod det 6. nordiske Historikermøde, maatte det være denne, at Programmet,som

grammet,somdet plejer at være Tilfældet paa Kongresser, var
for anspændt, baade med Hensyn til Antallet af Foredrag og af
de Seværdigheder, der skulde besøges.