Det er gaaet Cort Adeler som mange andre store Mænd, at Vurderingen af hans Gerning og Betydning i Tidens Løb er undergaaetendog store Forandringer. Den første egentlige Biografi af Cort Adeler, udgivet 1740 af Landsdommer P. Mylius, fremstiller ham som en æventyrlig Helteskikkelse. Denne Vurdering var gældendei ca. 100 Aar, indtil Professor F. A. Becker i Danske SamlingerV, 1869_—70, tog kraftig til Orde mod den og endog udtalte

sig nedsættende om Cort Adeler uden dog at føre noget Bevis for sine Paastande. Dette Angreb kaldte Forsvarere frem, hvilket gav Anledning til, at Bibliotekar (senere Overbibliotekar) Chr. Bruun i 1871 udgav: Curt Sivertsen Adelaer, hvori han slutter sig til Becker og mener, at Cort Adelers Betydning i venetiansk Tjeneste var langt overvurderet, at han kun der havde indtaget en beskeden Stilling, og at han ikke havde indlagt sig nogen Fortjeneste som General-Admiral i Danmark. Han blev dog kraftigt imødegaaet af daværende Assistent ved Geheimearkivet F. Krarup og af Arkivsekretær G. L. Grove m. fl., uden at det dog lykkedes disse at udslette det ufordelagtige Billede af Gort Adeler, som Chr. Bruun havde tegnet.

Orlogskaptain P. Hoick har nu gennem lange og grundige Studier af dansk Orlogsskibsbygning i det 17. Aarhundrede faaet Øjet op for, at Chr. Bruun i sin Bedømmelse af Cort Adeler som dansk General-Admiral har taget grundig fejl. Dette gav Holck Lyst til at udvide sine Studier over Cort Adeler til ogsaa at omfatte hans Virksomhed i Holland og Venedig. Med stor Flid og Grundighed har han fra fremmede Arkiver samlet mange Oplysninger, som han bringer i sin nye Bog Cort Adeler (1934), hvor han samtidig giver en samlet Fremstilling af de Krigsbegivenheder mellem Venedig og Tyrkiet, i hvilke Cort Adeler har deltaget. Paa en rolig og saglig Maade har Forfatteren fremlagt sit Materiale, og hans Konklusioner heraf er klare og overbevisende. Man ser, at Chr. Bruun paa væsentlige Punkter har taget fejl og ikke altid helt udnyttet de Kilder, der allerede den Gang stod til hans Raadighed. Forfatteren viser os Cort Adeler som en fremragende Sømand og Militær, i Besiddelse af Dygtighed og personligt Mod, hvilket jo ogsaa giver Forklaringen paa, at han kunde opnaa en saa stor Stilling i Venedig og ved sin Afgang en Pension, som vist aldrig er givet en Udlænding. Hermed falder ogsaa Indvendingerne mod hans Ansættelse i en ledende Stilling i den danske Søetat til Jorden. Vi ser, at Cort Adeler i den korte Tid, han virkede herhjemme, trods Modstand fra Admiralitetet, har gennemført væsentlige Forandringer i Skibstyperne og skabt den Flaade, der satte Niels Juel i Stand til at vinde sine Sejre i den skaanske Krig.

Ved sit store Arbejde er det lykkedes Forfatteren at rehabilitere
Cort Adeler og atter give ham den Plads, han fortjener
som en af den dansk-norske Søetats store Mænd.