I »Meddelanden från svenska riksarkivet« 1933 har Lars Sjodin publiceret en Række: Meddelanden om kanslistilar under de yngre Sturarnas och Gustav Vasas tid, bygget paa et stort utrykt materiale, især stammende fra det bekendte Sturearkiv, som Sverige fik tilbage ved arkivudvekslingen med Danmark i 1929. Den største del af afhandlingen optages af biografiske oplysninger om en del kancelli- og slotsskrivere og i forbindelse dermed en redegørelse for, hvilke breve og koncepter disse egenhændigt har udfærdiget. Enhver der har arbejdet med palæograflske undersøgelser og ved, hvor lig hinanden de forskellige skriverhænder fra en bestemt tid kan være, vil forstaa, hvilket mægtigt arbejde der maa være gaaet forud for affattelsen af de forholdsvis faa sider, og saa er der endda strengt taget kun tale om en slags materialesamling til en mere indgaaende undersøgelse af kancelliets

I afhandlingen savnes der en redegørelse for grundlaget, hvorpaade enkelte undersøgelser er bygget op; man faar saaledes ikke at vide, i hvilke tilfælde man med absolut sikkerhed kan konstatere, at man har med den paagældende skrivers haand at gøre. Desuden kunde man have ønsket lidt mere fyldig opljsning om de enkelte skriveres sociale stilling og uddannelse; det synes som om de svenske kancelliskrivere paa denne tid, i modsætning

til i Danmark, var af borgerlig oprindelse! Olaus Petri var saaledes
søn af en smed i Orebro.

Et særligt afsnit er viet en dybtgaaende og udmærket undersøgelse
af Svante Nilssons brevbog. Dog burde den palæografisk(
undersøgelse være ført mere til bunds.