Ved samarbejde mellem Handelshogskolan i Stockholm og Stockholms hogskola oprettedes i 1929 det ekonomisk-historiska institutet i Stockholm med det maal at gøre udforskningen af svensk økonomisk historie mere effektiv og systematisk. Professor Eli F. Heckscher blev leder og forenede dermed et nyoprettet personligt professorat i økonomisk historie ved Handelshøjskolen; ved hans side ansattes nationaløkonomen professor A.Montgomery og arkivmanden professor Bertil Boétius, og i frk. Karin Brunstedt fik instituttet en udmærket assistent. Om arbejdet i det første femaar er der nu (i Handelshogskolans årsberattelse 1933^—34) fremkommet en oversigt, der viser en stor og mangesidig virksomhed.

Indenfor instituttet har man lagt hovedvægten paa det videnskabeligeforskningsarbejde, der har været koncentreret om de tre aarhundreder fra Gustaf Vasa til begyndelsen af 19. aarh., og her endda foreløbig om de mest centrale emner: befolkningsstatistik, handelsstatistik og prisstatistik, der bedst aftegner de store træk i

udviklingen. Atter dokumenterer Sverige, at det i statistisk videnskaber forende, i materiale som i metode. Ved folketællingen i 1749 havde Sverige i forvej en det ældste bef olkningsstatistiske materiale, men det er nu paa grundlag af optegnelser om fødselsogdødstallene lykkedes instituttet at tilvejebringe en brugbar statistik, der gaar endnu en menneskealder tilbage, til 1720. (Sml. Heckscher: En befolkningsstatistik frdn det adertonde arhundradetsforstå hålft i Til Harald Westergaard 19. April 1933). De udmærket bevarede skattemandtal fra 17. aarh. viste sig derimod übrugelige til at belyse befolkningstallets udvikling, men gav i stedet et godt udtryk for de økonomiske konjunktursvingninger (sml. Heckscher: En mdtare på svenska folkets vålstandsutveckling.Den mandtalsskrivne befolkningen 1634_—1820 (i Svensk Hist. Tidskr. 1933). En fuldstændig udgivelse af begge materialer er under forberedelse.

Af handelsstatistisk materiale er der fremdraget og bearbejdet et stort og værdifuldt stof, mest vedrørende Stockholm, der imidlertid ogsaa omfattede 60^—75 pCt. af hele handelsomsætningen paa udlandet (»vågbocker« 1546^—1689 og »tolagsråkenskaper« 1637_—1813), men ogsaa officielle handelsstatistikker for hele landet fra en saa tidlig tid som 1637/40 og især 1685, der indeholder detaillerede oplysninger saavel om kvantiteter som om værdi. En udgivelse af handels statistikken 1637_—1737 vil snart foreligge.

Til prisstatistikken er der ikke alene tilvejebragt store samlinger om priser udtrykt direkte i penge, men der er ogsaa samlet materiale til analyser af levefodens udvikling og forholdet mellem natural- og pengehusholdning. Ved en analyse af de udførlige arkivalier vedrørende betalingen af den anden Elfsborg losen 1613^—19 er der givet en interessant og eksakt fremstilling af de besværlige betalingsformer og pengeknaphedens virkninger (Ekonomisk Tidskrift 1933 s. 1—43).1_—43).

Om de enkelte næringsveje er der hidtil kun foretaget faa og mindre omfattende undersøgelser (godsreduktionerne og haandværkslavene); et særligt studium har prof. Heckscher tilegnet jernet, især dets afsætning, der antog monopolform (sml. Annales d'histoire économique et sociale 1932 s. 127^—39 og 225^—41).

Prof. Montgomery har mest arbejdet med den senere tid, ogsaa det 19. aarh., om end ikke direkte for instituttet (Esquisse d'une histoire de l'économie suédoiae au XIX: e siécle i Ann. d'hist. éc. et soc. 1931 s. 349_—60 og 519_—41); især er den begyndende industrialismegjort til genstand for hans undersøgelse (Industrialismensgenombrott i Sverige. (1931); sml. Hist. Tidskr. 10. Rk. 11, 700 ff.).

Specielt interesserer prof. Montgomery sig for de arbejdende klasser,hvorom
han har skrevet en første afhandling Tjånstehjonstadganoch
aldre svensk arbetarpolitik (i (Svensk) Hist. Tidskr. 1933).

Samtidig er der udfort et sLort registreringsarbejde, uer foreligger en bibliografi over festskrifter for svenske virksomheder (utrykt) og en bibliografi over svensk bank- og kreditvæsen for 1813 (History of the Principal Public Banks. The Hague 1933). Langt vigtigere er det store undersøgelsesarbejde vedrørende de svenske virksomheders arkiver; de fleste er nu udførligt registrerede og en del deponerede i instituttet. (Sml. Heckscher: En undersokning av svenska private affårsarkiv i Meddelanden från Svenska Riksarkivet 1931).

Instituttet raader kun over meget begrænsede pengemidler; der har derfor ikke været raad til store udgaver; men man har valgt det videnskabeligt set gode princip at koncentrere sig om forskningen i egentligste forstand (dvs. bearbejdelse), hvis hovedresultater man har publiceret i afhandlingsform, mens det detaillerede materiale stilles til fri disposition i instituttets samlinger.