Toni Schmid: Sveriges kristnande, från verklighet til dikt (Stockh. 1934) skildrer — i tre Afsnit, »Legenden«, »Håndeiser och forlopp«, »Från verklighet til dikt« — Kristendommens Indførelse i Sverige. I det andet af disse Afsnit møder vi det Bogens Titel giver Forventning om: en Fremstilling af den historiske Virkelighed,for saa vidt som den endnu er os tilgængelig. Behandlingen gør klart Rede for Kildeforholdene og drøfter de herhen hørende Problemer (Vita Ansgarii, de hamburgske Pavebuller etc.), hvor Forf. viser sig som Tilhænger af den strengt metodiske Kritik, saaledessom den navnlig er drevet i den Weibullske Skole. Den svenskeKirkes ældste Historie er overordentlig kompliceret. Paavirkningerfra fire forskellige Sider, fra Hamburg-Bremen (over Danmark),fra England (over Danmark og Norge), fra Byzans (over Rusland) og fra Frankrig (mest direkte) mødes og brydes; denne historiske »Virkelighed« i al dens Rigdom og Mangfoldighed lykkes det her trods Kildernes Mangelfuldhed at tegne et Billede af. Men med dette lader Forf. sig ikke nøje. Værkets 1. Afsnit hedder »Legenden«: ogsaa her berettes om Sveriges »kristnande«, men i Modsætning til den historiske Virkelighed med dens brogede Mangfoldighed er alt retlinet, klart, afpasset efter Guds Frelsesplan,faa Motiver, faa Helgener, faa Legender. Hvorledes er nu Forholdet mellem Digt og Virkelighed? Har Legenden nogen Værdi? Sikkert ikke, naar man spørger om den Tids Historie, som den skildrer; men den moderne Kritik har dog været for rask, naar den af den Grund har skudt det hele tilside; derved er en meget vigtig Opgave blevet forsømt; thi selv om Legenden ikke hjælper

os, naar vi spørger om den historiske Virkelighed, afspejler den til Gengæld, saa meget des nøjere, den Tid, hvori den selv er opstaaet.Legenden har sin egen Udvikling og Historie, som man maa følge; man maa prøve at udforske dens oprindelige Materiale, de Motiver, der har gjort sig gældende under dens Udformning, og det nye, som utvivlsomt er kommet til, ofte fra fjerne og fremmede Egne. Herigennem faar man da værdifulde Bidrag til den senere Middelalders Historie. Men af endnu en Grund kan man ikke lade Legenden ligge: det er i denne Form at Kristendommens Indførelsehar levet i Folket, det er disse Helgener — ikke »den historiskeAnsgar« — der er blevet troet, forkyndt og efterlignet gennemAarhundreder. Alle saadanne Spørgsmaal er det, Forf. med stor Kyndighed (ikke mindst naar det gælder de gamle Liturgier) behandler i sit tredie Afsnit, »från dikt til verklighet«; der gives her en Række nye og interessante lagttagelser. Tilsidst blot en Bemærkning af formel Art: man beklager, at Noterne er sat bag i Bogen, og at der ikke er givet et Personregister.