Med Émile Bourgeois, der af gik ved døden 25. august 1934,
har fransk historisk videnskab mistet en af de faa overlevende

forskere af Ernest Lavisse's og Albert Sorel's berømmelige generation.Bourgeois, der fødtes i Paris 1857, arbejdede navnlig med diplomatisk historie og er forfatter til flere bøger om det 18. aarhundredes»sekrete« udenrigspolitik, fyrsternes og statsledernes private forhandlinger side om side med udenrigsministrenes officiellekorrespondance. Sammen med Georges Pages redegjorde han for aarsagerne til verdenskrigen og skrev alene det moderne Frankrigs historie til Cambridge Historical Series. Hans hovedværker den meget anvendte Manuel historique de politique étrangére, der i fire bind skildrer den mellemfolkelige udvikling fra 1610 til 1919. Som lærer ved Sorbonne, École Normale Supérieure og École des Sciences politiques, øvede han stor indflydelse ved sin viden og sin personlighed. Den der skriver disse linjer bevarer i taknemlig erindring mindet om hans inspirerende undervisning og hans ædle karakter. Bourgeois var »administrateur honoraire« for Sévres porcellainfabrik og siden 1920 medlem af Académie des sciences morales et politiques.