Atter har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab beriget den danske Reformationslitteratur med en pragtfuld og i alle Henseender monsterværdig Facsimileudgave af Hans Tausens Postil, I II Bd., (1934). Mest Interesse for en Historiker knytter der sig til Bjorn Kornerups udmærkede — desværre altfor korte — Oversigt over den middelalderlige Prædikens Historie, de bibliografiske Oplysninger og Vurderingen af Postillens litterære og homiletiske Værdi (Indledning og Noter, I, S. 1—151).1^—151). Angaaende Udarbejdelsen af Hans Tausens Postil antager Dr. Kornerup, at de to Hovedparter af Postillen formodentlig har foreligget færdige Aar 1536 (S. 11). Her kan Tausens Inddeling af Kirkeaaret maaske vise Vejen til en nøjagtigere Bestemmelse af Tidspunktet for Postillens Fremkomst. Hans Tausen anfører nemlig i »Vint er parten« kun 5 Søndage efter Epifani, i »Sommerparten« 26 Søndage efter Trinitatis. Havde han derimod regnet med Paaskens to yderste Tidsgrænser, vilde han have faaet 6 Søndage e. Ep. (Paaske = 22—25. IV) og 27 Søndage e. Tr. (Paaske = 22.^—26. III). Vinterparten maa derfor være skrevet Aar 1536 (i det Aar var der 5 Søndage e. Ep., Paaske = 16. IV), Sommerparten Aar 1537 (26 Søndage e. Tr. og Paaske = 1. IV). 111. Del (Passionshistorien) er ifølge Dedikationen skrevet Aar 1538. — I. Bd. S. 18, Anm. 2 mangler en Henvisning til den fejlagtige Aarstalspaategning paa Træsnittet i 11, 2. — Postillerne (af »post illa« verba se. textus evangelii) har spillet en betydelig Rolle i den katolske Middelalder. Mest kendt i denne Sammenhæng er Nicolaus af Lyra (ca. 1270_—1340), som skrev flere »postillæ perpetuæ in vetus et novum Testamentum«. Fra den førreformatoriske Tid (1470^—1519) kan der nævnes over 103 forskellige Oplag af trykte Postiller (cfr. Falk: Die Druckkunst im Dienste der Kirche, Køln 1879, S. 29_—33, 80—83. Die Bibel am Ausgange des Mittelalters, Køln 1905, S. 31—33). Alfred Otto.