Medens man i Danmark stadig haardt føler Savnet af en samlet, paa moderne Forskning bygget Fremstilling af vor hjemligeKirkehistorie, er denne Mangel for Sveriges Vedkommende nu ved at blive afhjulpet, idet der under Redaktion af de to bekendte lundensiske Kirkehistorikere Hjalmar Holmquist og Hilding Pleijel er planlagt en Svenska kyrkans historia i 9 store Bind, hvert paa ca. 5—6005^—600 Sider, der ¦_— hvis den fuldføres efter Planen — vil blive et virkeligt Storværk i den kirkehistoriske Litteratur. De ældre Skildringer af Sveriges Kirkehistorie af H. Reuterdahl og L. A. Anjou var for deres Tid højst fortjenstfuldeArbejder, men rent bortset fra, at de nu maa betragtes som forældede, har Materialets store Udstrækning og de skærpede Krav i metodisk Henseende faktisk gjort det umuligt, at en enkelt Forfatter paa tilfredsstillende Maade skulde kunne skrive om hele Tiden fra Ansgar til vore Dage, i hvert Tilfælde efter den Maalestok,som her kræves. Man har da valgt den naturlige Udvej at fordele Stoffet paa 11 forskellige Forskere, som hver skal behandle sin Periode. Et afsluttende Bind vil bringe samlede Oversigter over svensk Teologis og svensk Missionsarbejdes Historie, og Værket skulde i sin Helhed \ære afsluttet allerede 1937. Fremstillingenskal for alle Partiers Vedkommende være bygget paa selvstændig videnskabelig Forskning, hvorfor der ogsaa sidst i hvert Bind tilføjes et ret omfangsrigt litterært Apparat med Kildehenvisningerog Omtale af Problemer af speciel Karakter, men det

skal tilstræbes at holde Skildringen i en saadan Form, at ogsaa den dannede Almenhed med Udbytte kan fordybe sig i den. Af samme Grund skal Fremstillingen ledsages af et omfattende Illustrationsmaterialc.

Som første Bind er i 1933 udsendt Værkets tredie Del Reformationstidevarvet1521—1611 af Professor H. Holmquist (451 + 352 S.). Denne Begyndelse lover godt for Planens videre Udførelse. Ganske vist kunde man nok onske, at Forlaget (Svenska kyrkans diakonistyrelses bokforlag) havde ofret noget mere paa Udstyret af et saa monumentalt Værk, især paa Illustrationerne, der ofte kunde være betydeligt bedre, men desto mere tiltrækkende er Indholdet. Den svenske Kirkes Historie i Reformationsaarhundredetfrembyder et usædvanligt interessant Billede, og sammenlignetmed den tilsvarende danske maa man sikkert erkende, at den afspejler en rigere og mere nuanceret Udvikling. Svensk Reformationshistorie spænder over langt større aandelige Modsætninger,Kampen mellem de forskellige Retninger former sig ofte paa en mere dramatisk Maade, jævnlig er ogsaa de ledende Personlighederaf et større Snit end de danske. Dette gælder baade Kirkemænd som Olavus og Laurentius Petri og Rækken af de samtidige svenske Konger. Baade Gustav Vasa og Erik XIV, Johan 111 og Karl IX er ejendommelige og rigt facetterede Skikkelser,der rummer store Gaader i psykologisk Henseende. Den taknemmelige, men vanskelige Opgave at tegne et livfuldt Billede af Brydningen og Samspillet mellem de mange forskellige Faktorer i den svenske Reformations Udviklingsgang har Prof. Holmquist løst paa en meget tiltalende Maade. Som Forfatter er han i høj Grad besjælet af den sunde Fortællerglæde, som maaske er den inderste Kærne i al Historieskrivning, og netop overfor et Stof som det foreliggende har han med særligt Udbytte kunnet gøre Brug af den »dramatiske« Fremstillingsmaade, som han ogsaa andetsteds har bragt i Anvendelse, og hvorved han overalt tilstræberat trænge ind i Aarsagssammenhængen mellem Begivenhederneog først at belyse de enkelte Faktorer i Udviklingsgangen paa det Punkt, hvor de bliver bestemmende for denne. Uden nogensinde at tabe Reformationsbevægelsens aandelige Egenart af Syne har det aabenbart ikke været Forf.'s Maal blot at give en Udsigt over Idéhistorien i denne Periode. Værket viser paa velgørende Maade, at han samtidig er en fremragende Realhistoriker,der overalt forstaar at tage Hensyn til og i sin Fremstilling at indarbejde mangeartet Stof fra den politiske, sociale og økonomiskeHistorie ikke mindre end fra Kulturhistorien og Folkloren.Adskillige Steder vidner ogsaa om, at han er fortrolig med

det betydelige Arbejde, som netop i den sidste Menneskealder i Sverige er gjort for gennem boghistoriske Efterforskninger og arkivalske Kildeundersøgelser at kaste nyt Lys over mørke Punkter i Reformationshistorien. Over de mange andre indflydelsesrigeFaktorer glemmer Forf. dog ikke de enkelte Personligheders Indsats, og hans Karakteristik af de førende Skikkelser er mere fast i Linien og mere levende end i hans Fremstilling af den almindelige Kirkehistorie.

At en saa omfattende Bog som den foreliggende er blevet udarbejdet i et forholdsvis kort Spand af Tid, har ikke helt kunnet undgaa at sætte sit Mærke paa Skildringen, der nu og da bærer et noget ujævnt Præg. Som oftest er den lovlig sammentrængt, og enkelte Steder gør der sig et vist Misforhold gældende i Kompositionen. Saaledes synes Afsnittet om »utomkristen tro och livspraxis« (I, 46^—71) vel bredt i Forhold til Behandlingen af den senmiddelalderlige Kirkes Forhold set som Baggrund for Reformationsrøret. Alvorligere er det dog, at den ovennævnte »dramatiske« Metode har ført til, at sammenhørende Stof jævnlig er blevet splittet i saa mange mindre Afsnit, at det undertiden er vanskeligt for Læseren at bevare det fulde Overblik. Ikke mindst gælder dette Skildringen af mange indrekirkelige Forhold, som man hellere vilde have haft samlet i større Afsnit. For danske Læsere er det derimod en stor Tilfredsstillelse at se, hvor kendt Forf. er med vor historiske Litteratur, og hvorledes han Gang paa Gang formaar at drage Paralleller mellem svenske og danske Foreteelser. Alt i alt maa det siges, at den nye svenske Reformationshistorie er et meget lærerigt og værdifuldt Værk, ligesom den ved sin Metode er et vægtigt Vidnesbyrd om, hvor frugtbar kirkehistorisk Forskning kan være, naar den ikke indskrænker sig blot til at skildre visse Tanketypers Udvikling, men for Alvor sætter sig til Opgave at belyse et Folks Liv i dets hele Bredde.