I 1910 stiftedes i Tyskland Die burschenschaftliche historische Kommission med det Formaal at samle og udforske det meget spredte Stof, der findes navnlig i privat Besiddelse til Belysning af Burschenschaftbevægelsen og dens Betydning for Tysklands Enhed. Kommissionen var sammensat af en Kres af fremtrædende tyske Universitetslærere og Historikere, bl. a. Professor F. Meinecke, Universitetsbibliotekar Hermann Haupt og Historikeren O. Oppermann. Siden 1910 har denne Kommission udgivet Quellen und Darstellungen zur Geschichte der Burschenschaft und der deutschen Einheitsbewegung, hvoraf der indtil nu er udkommet 13 Bind.

Gennemblader man denne lange imponerende Række, finder man først og fremmest et betydeligt Antal Monografier over de forskellige Studentersammenslutninger og i Tilknytning hertil en Redegørelse for særlig begivenhedsrige Perioder i Burschenschafternes Liv. Saaledes skildrer A. Petzold paa Grundlag af utrykt Materiale Die Z entr al-Untersuchung s-Kommission in Mainz, Professor Hermann Oncken: G. G. Gervinus und sein Programm in 1832. Ogsaa F. Meinecke og Alfred Stern er flittige Bidragydere. Bind VII indeholder en lang Række Biografier over mere fremtrædende Burschenschaftmedlemmer, og i denne Samling har to Slesvigholstenere fundet Optagelse, nemlig Uwe Jens Lornsen og Beseler. Et helt Bind er endelig reserveret de gamle tyske Studentersange.

Særlig Interesse vækker de Bidrag, der findes til en samlet Fremstilling af Burschenschaftbevægelsen. I Bind VI indleder Paul Wentzche denne Skildring med en Redegørelse for de første spæde Tilløb i Slutningen af det 18. Aarhundrede og fører derefter Fremstillingen frem til 1819. I Bind X og XI fortsætter

Georg He er denne Skildring i Aarene 1820_—33 og videre til 1859. Meget nyt Materiale bliver gravet frem, f. Eks. Breve fra Studenter hjem til deres Forældre, og selv om Fremstillingen er baaret af en stærk Begejstring for den nationale tyske Studenterbevægelse, har Forfatterne dog undgaaet alle Udfald mod anderledes tænkende.

For danske Historikere vil denne Publikation have en ikke ringe Interesse, idet Forholdene i Slesvig-Holsten indtager en ikke uvæsentlig Plads i Værket. Man finder ikke paa noget Sted en samlet Redegørelse for Kiels Universitet og dets Betydning i den almindelige tyske Enhedsbevægelse, men rundt omkring i de forskellige Bind finder man stadige Hentydninger, og læst i sin Sammenhæng forstaar man den Betydning, Slesvig-Holsten har haft som Løftestang for de tysk-nationale Ønsker. I Bind V har Hermann Haupt, Sjælen i det store Foretagende, skrevet en mindre Artikel om Grundlæggelsen af Burschenschaft Teutonia i Kiel 1855, og i denne Forbindelse kommer han ogsaa en Del ind paa Forholdene før 1848. Harald Jørgensen.