Professor Joh s. Østrup har fortsat sine populære Skildringer fra de sidste Aar, »Det nye Ægypten« og »Det nye Tyrki«, med den i 1933 udkomne »Arabiens Historie«. Bogen har som Undertitel: »Med særligt Henblik paa den nyere og den nyeste Tid«, og det er med god Grund, den særligt beskæftiger sig hermed, thi nordiske Læsere har hidindtil haft lettere ved at skaffe sig Oplysning om Oldtidens Sabæer og Nabatæer, for ikke at tale om Araberne paa Muhammeds Tid, end om Wahhabiterne og de øvrige arabiske Stammer, der har spillet en virkelig Rolle i d. 19. og 20. Aarhundrede.Det har vel egentlig kun været Lawrences eventyrlige Bedrifter,der hidtil har kunnet glæde sig ved Omtale i den nordiske

Litteratur. Nu fylder Østrup, der kender Landet af Selvsyn, dette tomme Rum i vor Viden ved sin lille nyttige Bog. I en fortrinlig Indledning redegøres for Land og Folk, navnlig den Del deraf, der omfatter de egentlige Nomader, Llalldl hvilke llali j>elv llai levet, medens Østrup desværre i ringere Grad dvæler ved den bofaste Befolkning og Overgangstrinet mellem de to Klasser, »Halvnomaderne«,skønt disse vel nok har spillet den største historiske Rolle. Paa Grundlag af denne Indledning tegnes derpaa Arabiens Udvikling i nyere Tid, navnlig som den koncentrerer sig om Wahhabitter-SlægtenIbn-Saud, hvis sidste Ætling Abdul-Aziz i dette Øjeblik staar som Herre over hele Nord- og Mellemarabien. Det er en begivenhedsrig, om end noget enstonig politisk Historie, væsentligbestaaende af »raids«, Overrumplinger og Forræderier, men den bliver fængslende, ikke mindst paa Grund af dens Forfatters overlegne Fremstillingskunst. Hans Verdensklogskab og Lune krydrer snart sagt hver eneste Side. Al Romantik skrælles af Ørkenboerneog deres Liv, og et skarpt, men koldt Lys kastes over dem. Den lille Bog er ikke blot et populært Arbejde i Ordets bedsteBetydning; den er ogsaa for vigtige Afsnits Vedkommende et selvstændigt Bidrag til Forstaaelsen af et Problem, der i vore Dage indgaar i den almindelige Verdenspolitik.