Axel Linvald: Bistrup. Byens Gods 1661_—1931. København 1932.

Saafremt der efterhaanden skal skabes Klarhed over de
mange forskelligartede Spørgsmaal i vor Landbrugshistorie, vil
det være nødvendigt at foretage en Række dybtgaaende Undersøgelserindenfor

søgelserindenforflere mindre Omraader, og med den Betydning som Godset siden Slutningen af det 16. Aarhundrede og ikke mindst i det 18. Aarhundrede har haft som Bedriftsenhed i Landbruget, er der ingen Tvivl om, at Godshistorien, naar den udarbejdes af en kyndig Mand, vil byde paa store Fordele. Ikke mindst vil en saadan Undersøgelse være lønnende, naar det drejer sig om et Gods i offentligt Eje, hvor foruden Jordeboger, Fæste- og Skifteprotokoller tillige Godsets Regnskaber og Korrespondanceer fyldigt bevaret.

Den historiske Forskning staar derfor i stor Gæld til Københavns Borgmester P. Hedebol og Kommunalbestyrelsen, fordi de ved Beslutning af 15. Oktober 1925 overdrog Raadstuearkivar, nuv. Rigsarkivar Axel Linvald at udarbejde Byens Gods Hovedgaarden Bistrups Historie i Tidsrummet 1661 — 1931. Der er her skabt et Værk paa næsten 300 Sider, som paa flere Omraader indenfor Landbrugets og Landbostandens sociale og økonomiske Historie byder nye og værdifulde Oplysninger, og som tillige er affattet i et saa klart og velafvejet Sprog, at det vil kunne læses med stort Udbytte af alle historisk-interesserede. Skønt Værket bygger paa lutter utrykt Materiale, og derfor bringer en Fylde af hidtil ukendte Enkeltoplysninger, tynger disse dog ingenlunde Fremstillingen, men føjer sig under Forfatterens smidige Haand sammen til et særdeles levende Helhedsbillede, hvori indgaar baade skiftende Tider og Kaar og højst forskelligartede Personligheder, der jævnligt selv fører Ordet i skønsomt udvalgte Citater af Breve og Betænkninger.

Ikke blot synes Magistraten al have aumiiiislrerel Gudset meget dygtigt og samvittighedsfuldt, men tillige med en særdeles human Forstaaelse af de undergivne Bønders Tarv, hvad der da ogsaa har baaret Frugt i en relativ Velstand hos Magistratens Bønder. Magistraten var endda, hvad der ikke tidligere har været kendt, mellem de første Godsejere, som efterkom Landboreformtidens Krav, allerede 1763—64 og 1767—68.

Under Fremstillingen af Godshistorien tabes Landets og Hovedstadens almindelige Historie ingensinde af Syne, og Begivenhederne paa Godset ses stadig som Resultater af de forskellige sociale og økonomiske Kræfters Spil af Modsætninger, ligesom de herskende historiske Meninger prøves paa et fyldigt Materiale af indsamlede statistiske Kendsgerninger, hvilket ofte medfører betydningsfulde Rettelser.

Forf. mener saaledes, at Tiderne har været slettere for Godsejerneend
for de menige Bønder efter Krigene i det 17. Aarh.s
Slutning, først under den store nordiske Krig og i Aarene nærmest

derefter er Tilstanden bleven virkelig slet, og en begyndende Fremgang i 1730'erne nedslaaes atter ved Kvægsygen. Men allerede 1746 tales der om en »velsignet Tilstand«, som synes at holde sig lige til Statsbankerotten.

Forf. har utvivlsomt Ret i, at det var ikke Landgilden, men Hoveriet, som tyngede haardest paa Fæstebonden. Det er rigtigt, at medens Landgilden i det 13. og 14. Aarh. var af samme Størrelse som Udsæden, saa var den i det 17. (og ogsaa i det 16.) Aarhundrede kun 1/₃ af Udsæden. 1688 sættes den til lidt over 2x2^x/₂ Rdl. pr. Td. Hartkorn. Dette vil efter Kapitelstaksten 1688 svare til ca. 2 Tønder Byg af hver Td. Hartkorn. Dette burde Forf. forøvrigt have oplyst, ligesom der maaske hist og her kunde have været gjort lidt mere for at lette Sammenligninger med andre Godser ved at gøre Opgivelserne »ensbenævnte«. Der opgives f. Eks. forskellige Besætningers Tal paa 46 tilfældigt valgte Gaarde; men hvor stor var Besætningen pr. Td. Hartkorn? Der opgives Udsæd i Tønder Korn, og ogsaa Foldudbytte for de 3 Kornsorter, hvilket er ret sjældent at se; men til Gengæld faar man ikke Arealet i Tønder Land. Der opgives Gaardenes Størrelse i Hartkorn fordelt paa 6 Størrelsegrupper indenfor 9 Herreder, men ikke Arealet og Jordernes gennemsnitlige Godhed (som praktisk kan udtrykkes ved Antallet af Tdr. Land pr. Td. Hartkorn). Der opføres Himmelev Bys Marker, Aase og Agres Tal, men ikke dens Areal, ejheller Agerens Gennemsnitsareal. Netop fordi der i Bogen er en saadan Fylde af Enkeltoplysninger om Skattens Størrelse, Indfæstningen, Jordpriserne, Landarbejdernes Dagløn, Nettooverskuddet, Landgilden m. m., vilde smaa kronologiske Oversigtsrækker have klargjort de svingende Konjunkturer. Som en interessant Parallel til Skattens Størrelse 1728 paa 3,64 Rdl. pr. Td. Hartkorn, kan Anm. anføre, at han ved Sammenligning mellem Kontributionsjordebogen 1709 for Haderslev Amt og Matrikelen 1688 har udfundet, at 4 Rdl. Kontribution svarer til 1 Td. Hartkorn Nord for Kongeaaen. Hvis de i Bogen anførte gennemsnitlige Nettooverskud af Bistrup Bøndergods opstilles i kronologisk Række, da faar man følgende Netto- Overskud pr. Td. Hartkorn:

1670'erne: 1,2 Rdl. pr. Td. Hartkorn. — 1695—96: 1,0. — 1703: 1,5. — 1706—11: 2,0. — 1711—20: 1,4. — 1720—30: 2,3. — 1730—40: 2,0. — 1740—50: 2,1. — 1750—60: 2,2. — 1765—76: 2,6. — 1779—89: 2,9. —

Det vil ses, at disse Tal giver et mere overskueligt Billede end
de absolute Tal for det samlede Overskud. Hvis man paa lignende
Maade havde faaet de fortrinlige Oplysninger om Bøndergaardes

Besætning, Bønderskifternes Bo og Formue m. m. udtrykt i Gennemsnit pr. Tønde Hartkorn, vilde man lettere kunne drage Sammenligninger med Forholdene paa andre Godser. Ogsaa Jordpriserne og Indfæstningens Størrelse burde opgives overalt pr. Tønde Hartkorn, eller for Husene pr. Fag og Skæppe Land, hvor disse Størrelser kendes. Det er uheldigt, at de to Jordpriser der opgives, ved Erhvervelsen og ved Afhændelsen af Bøndergodsetikke let lader sig sammenligne: IG6I gives 60 Rdl. pr. Td. Hartkorn, 1814 knap 290 Rdl.; men er det Courant eller Sølvværdi?Formentlig

I Sammenligning med de virkelig værdifulde nye Oplysninger, Værket giver, betyder disse Indvendinger intet. Forf. giver et saa fyldigt Kildehenvisningsapparat, at Brugeren overalt let vil kunne supplere saadanne Smaating fra Kilden. Meget værdifuldt er ogsaa det 3-dobbelte Register, Person-, Sted-- og Sagregister.

Forf. har med sin Bog ikke blot rejst Københavns Magistrat som Godsadministrator et smukt Minde, men tillige sat en ny og værdifuld Godshistorie til Rækken, der indlededes med Brasch: Vemmetofte, Rasmussen: Gisselfeld og Christensen: Hørsholm. Selvom han ikke naar de tre Herrer som praktisk Landøkonom, saa overgaar han dem ved sin almenhistoriske Indsigt.