I Anledning af, at der 1932 var forløbet 400 Aar, siden FrederikI ved Gavebrev af 17. Novbr. 1532 bortskænkede Horsens Graabrøurekiusters Bygninger til iJrug bi. a. lor en latinsk Skole, har Skolens nuværende Rektor Cl. Clausen udsendt en Fremstillingaf dens Historie med Titlen: Horsens Statsskole 1532^—1932. Fremkomsten af et saadant Arbejde maa siges at være vel begrundet,idet det er over 80 Aar siden den forrige Skildring af Skolens Historie (ved C. F. W. Bendz) udkom (1848). Det kan ikke nægtes, at der er nedlagt et ikke helt ringe Arbejde i den foreliggendeBog. Den almindelige skolehistoriske Litteratur er flittigt blevet raadspurgt, omend enkelte nyere Ting som f. Eks. Georg Bruuns Undersøgelser om Ferien er blevet overset, og Skolens Arkiv (i Landsarkivet i Viborg) er blevet stærkt benyttet. Det er derved lykkedes at fremdrage en Del Stof ikke blot af speciel, men ogsaa af videre skolehistorisk Betydning. Nævnes kan saaledes Rektor Erik Bredals Timeplan fra ca. 1707, dobbelt vigtig, da den hidrører fra en Periode, der ikke er særlig rig paa Kilder til Oplysning om Undervisningens Tilstand, endvidere forskelligeBreve, der belyser Ove Høegh Guldbergs Tilknytning til

den Skole, hvorfra han selv var udgaaet. Ikke desto mindre lider Bogen af alvorlige, stærkt iøjnefaldende Svagheder, og man mærker helt igennem, at Forf. hverken er Historiker eller Stilist. Foruden Skrøbeligheder i det historiske Apparat er navnlig Mangel paa Fasthed i Komposition og Fremstillingsform i høj Grad følelig. Bogen er alt for meget blot en ret tilfældig Ophobningaf Stof, stort og smaat er blandet mellem hinanden, og man faar ikke noget Helhedsbillede hverken af Tider eller Personligheder.Dette skyldes naturligvis for en væsentlig Del, at Forf.

— som han siger i Fortalen — »ikke har set det som min Opgave af de spredte Træk at give en samlet Karakteristik af hver enkelt [Rektor]«. Følgen heraf er blandt andet blevet, at saa interessante Skolemænd som J. H. Tauber og Oluf Worm aldeles ikke er kommet til at træde frem i det Lys, de har Krav paa. Noget lignende gælder de pædagogiske Retninger, der danner Baggrunden for den almindelige Udvikling. Saaledes faar man kun et højst af svækket Indtryk af, hvad den nyhumanistiske Bevægelse fra Gottingen har betydet for Omformningen af det højere Skolevæsen ved Overgangen til det 19. Aarhundrede. Særlig grelt virker Manglen paa fast Komposition under Behandlingen af den nyere Tid, hvor Skildringen af de enkelte Rektorers Indsats gennembrydes af en Række Beretninger af tidligere Disciple om deres Skoleminder. Der er ganske vist paa denne Maade fremdraget flere interessante Smaatræk, men gennemgaaende er disse Erindringer ikke betydelige og bidrager blot til at gøre Helhedsindtrykket endnu mere splittet og uensartet.