Arthur Montgomery, der siden 1924 virker som Professor i Åbo og i øvrigt har Del i Ledelsen af Heckschers økonomiske Institut, har i 1931 udsendt Industrialismens genombrott i Sverige. Undertitlen: »En oversikt av Sveriges ekonomiska historia under det senaste århundradet«, er egentlig nok saa oplysende. Det

fremgaar af Forholdet mellem Bogens godt 300 Sider og Emnets Størrelse, at der netop kun kan være Tale om en Oversigt, en Syntese, hvis foreløbige Karakter Forfatteren selv fremhæver. Ofte bygger han naturligvis paa andres Forstudier; og selv om han ogsaa i stor Udstrækning har søgt selve Kilderne — navnlig de officielle som Statistik og Kommissionsbetænkninger — har dette dog ikke været muligt overalt, hvor Forarbejder fattedes.

Skildringen omfatter alle Sider af Sveriges økonomiske Historie, saaledes ikke mindst Landbruget; Ordet »Industrialisme« bruges af Montgomery som af Heckscher om hele det af Maskinteknikken prægede Produktionssystem. Hovedskellet i sin Fremstilling sætter Forfatteren ved Tiden omkring 1860; først her begynder den dybtgaaende Omdannelse af det økonomiske Samfund, hvorigennem Nutidens Sverige er blevet til. Grundlaget var dog skabt allerede i de foregaaende Menneskealdre, hvorom derfor de seks første af Bogens tolv Kapitler handler. Perioden 1800_— 1860 er først og fremmest en Nedbrydningens Tid; under Presset af den hastigt voksende Folkemængde, støttet af Paavirkning fra fælleseuropæisk Liberalisme, sprænges Næringslivets hævdvundne Rammer. I Landbruget fuldbyrdes den store Udskiftningsbevægelse; Husmands- og Daglejerklasserne øges faretruende stærkt. Paa Handelens og Industriens Omraade falder det gamle Retsgrundlag; Restriktionerne for Jernværker og Savværker, Lavsvæsen, Fabrikslovgivning og prohibitivt Toldsystem nedbrydes lidt efter lidt. Nøje undersøges det, hvad hele denne Statsregulering betød som Hindring for en friere Udvikling. Mod Periodens Slutning indtræder en mægtig Fremgang indenfor Savværksindustrien og tildels ogsaa Jernproduktionen, Forhold, som Montgomery tillægger stor Vægt og derfor i særlige Kapitler omhyggeligt

Bogens anden Halvdel, som omhandler Tidsrummet 1860^— 1914, begynder ligesom den første med et befolkningsstatistisk Afsnit, som viser, hvorledes Udvandring og synkende Fødselshyppighedhæmmer Befolkningstilvæksten og derigennem mildner navnlig Landdistrikternes sociale Problem; den derved fremkaldte Lønstigning ansporer til tekniske Forbedringer. Andre Kapitler skildrer to af Gennembruddets vigtigste Forudsætninger, Samfærdselsmidlernessamt Aktie- og Bankvæsenets Udvikling. Selve Industriens uhyre Opsving belyses navnlig ved Hjælp af Handelsstatistikken,som Montgomery i det hele benytter meget og med Held. Slutningskapitlet behandler »Arbejderspørgsmaal« og giver bl. a. en Oversigt over Beskyttelseslovgivningens Historie. Overfordette Afsnits vanskelige Problemer træder Forfatterens karakteristiskeSoberhed

teristiskeSoberhedog forsigtige Afvej en pro et contra stærkere frem end ellers; det er saaledes nærmest modstræbende, at han overhovedet indlader sig paa at udtale sig om Fagforeningernes mulige Betydning for Lønniveauet. Desuagtet rummer netop dette Kapitel særdeles mange interessante og kloge Bemærkninger.

Fremstillingen er holdt i et gennemklart, maaske noget farveløst Sprog. Montgomerys Opfattelse af økonomisk Historie er ikke snæver; navnlig ofrer han megen Plads paa at belyse Lovgivningens Betydning for den økonomiske Udvikling, selv om han som Helhed advarer mod at overvurdere de Rester af gammel Statsregulering, som holdt sig ind i det 19. Aarhundrede. Grænsen til den politiske Historie overskrides dog aldrig; Politikernavne forekommer ikke. Endnu mindre faar man nogen som helst Anelse om Forfatterens eget politiske Standpunkt. Bogens Værdi ligger først og fremmest i dens Rigdom paa Oplysninger; ogsaa Dyrkere af dansk økonomisk Historie vil kunne lære meget og faa meget at tænke over ved at fordybe sig i den.