Professor i østeuropæisk Historie ved Berlins Universitet Karl Ståhlin har i 1930 udsendt 2. Bd. af Geschichte Russiands von den Anfången bis zur Gegenwart. Som naturligt for den tidligere Udgiveraf Jacob von Ståhlins Papirer fra det 18. Aarh. giver han i det store Værk Kulturhistorien en rigelig Plads. Skildringen af den russiskeProvinsadels daglige Liv og Kulturniveau hører til dets bedste Afsnit. I Hovedsagen indeholder Bogen dog en udførlig og dybtgaaendeSkildring af Ruslands ydre og indre Historie fra Peter den

Stores Tronbestigelse til Katharina ll's Bortgang. Den viser et omfattendeKendskab til russisk Historieskrivning og Speciallitteratur, men bygger ogsaa paa adskilligt utrykt Materiale, særligt de preussiskeDiplomaters Indberetninger. Omfattende Viden til den almindeligeeuropæiske Historie giver Forfatteren særlige Betingelserfor at skildre Sammenspillet mellem øst- og vesteuropæisk Politik. Fremstillingen lægger Hovedvægten paa Redegørelsen for de politiske Fakta og viser ringe Interesse for de spændende og pittoreske, endsige de pikante Episoder, paa hvilke Ruslands Historie i dette Tidsrum frembyder en saa overvældende Rigdom, og som gav vidt Spillerum for en Waliszewskis letløbende Pen. Væsentligere er det, at Forfatteren ikke besidder særlige Evner til at levendegøre de mange problematiske Skikkelser, som bestemteRuslands Skæbne i det 18. Aarh. Hans Dom er rolig og sindig og gaar i Reglen Mellemvejen mellem stridende Anskuelser. Det er i visse Henseender en Fordel, men svækker til Tider Problemstillingen.Der hører næsten en Miljukows (cf. hans udførligeRecension i Hist. Zeitschr. 144. Bd., 527 ff.) Sagkundskab til for ret at faa fat paa Forfatterens egen Opfattelse. Peter den Store bliver hverken lovprist som Reformator eller skildret som den asiatiske Vildmand. Forfatteren lægger Hovedvægten paa Despotenog fremhæver Reformarbejdets Sammenhæng med og Afhængighedaf de Krav, som var en Følge af Kampen med Karl XII. Som det er naturligt for en tysk Historiker, har Ståhlin i Skildringenaf Kejserinde Elisabeths Regeringstid lagt særlig Vægt paa Fremstillingen af Ruslands Deltagelse i Syvaarskrigen. I Vurderingen af Peter 111 hælder han til en mildere Bedømmelse, end det almindeligvis er Tilfældet. I Katharina ll's Historie vil det altid blive et Hovedspørgsmaal — som Ståhlin dog egentlig ikke afgør — hvorvidt den store Kejserindes liberale Anskuelser hvilede paa ærlig Overbevisning eller blot var en Luksus bestemt til at daare Samtidens vesteuropæiske offentlige Mening, de franske Oplysningsfilosofier. Til Gengæld tager Ståhlin mere udpræget Standpunkt til de udenrigspolitiske Problemer og tillægger med Hensyn til den polske Politik Frederik den Store og Preussen den førende Rolle. For Kejserindens senere Aar understreger han, at baade de indre russiske Forhold og Forskrækkelsen for den franske Revolution er Forklaringen paa Katharina ll's voksende Konservatisme.Ax.