Da det sjældent sker, at Folk uden Faguddannelse i større
Udstrækning deltager i den historiske Forskning, er der Grund

til at nære saa meget større Taknemmelighed overfor de faa, der saaledes bidrager til at lægge Sten paa Sten til den Bygning, vor Viden om Fortiden danner. En saadan Taknemmelighed har ogsaa Kay Larsen Krav paa, fordi han har ofret store Dele af sit Liv paa at gennemføre en Undersøgelse af de danske Tropekoloniers Historie, et vidtrækkende Emne, som de danske Historikere forhen saa godt som ganske har forsømt.

Resultater af sit Virke har Kay Larsen forelagt for Offentligheden i en Række smukt udstyrede og illustrerede Bøger, først De dansk-ostindiske Koloniers Historie I—III^—II (1907^—08), dernæst De danske i Guinea (1918) og Dansk Vestindien 1666_—1917 (1928). De to Samlinger Krøniker fra Trankebar (1918) og fra Guinea (1927) kan næppe siges at have historisk Værdi. Derimod ser Historikeren med den største Interesse paa de to store haandskrevne Samlinger »Personalia og Data«, som Kay Larsen har udarbejdet. Den ene af dem vedrørende dansk Ostindien fuldførtes 1912 og findes baade paa Rigsarkivet (ordnet i 4 Kasser) ¦og paa det kongelige Bibliotek (opskrevet i 3 Foliobind, Ny kgl. Saml. 1862 fol.). Den anden vedrørende dansk Vestindien og Guinea fuldførtes 1929 og findes kun paa det kgl. Bibliotek (ordnet i 8 Kasser, Ny kgl. Saml. 3240 4°). Disse Samlinger supplerer, men gentager ikke Bøgernes Indhold. Tilsammen danner Kay Larsens Arbejder det første Forsøg paa at bane Vej igennem et meget stort Materiale.

Begge Samlinger behandler i alfabetisk Orden Personer og Skibe; men den vestindisk-guineiske Samling indeholder tillige en Række Oplysninger om Institutioner, Kirker, Forter, Plantager o. s. v., ja hertil kommer endog adskillige Billeder. Forfatteren siger selv om den ostindiske Samling, at han »har taget mange Enkeltheder med, som maaske vil forekomme overflødige, men som dog maa gøre mere Gavn end Skade, naar Arbejdet fremkommer i denne Skikkelse«. Dette udelukker nu ikke, at Oplysningerne undertiden er brudstykkeagtige eller mangelfulde. En større Mangel er der imidlertid ved dette saare omfattende Arbejde, idet Kilderne til Oplysningerne kun sjældent anføres, naar der ligger utrykt Materiale bagved (hvorimod der jævnlig henvises til trykte Kilder). Da Samlingerne nu ikke er uden Fejl, er Følgen, at man maa raade Brugeren til at udvise den største Forsigtighed. Ved saaledes at tvinge den samvittighedsfulde Forsker til det store Arbejde, som det er, paany at skulle eftersøge Kilderne, mister Kay Larsens Værk umaadeligt i praktisk Nytte.

Vender man sig derefter til de udkomne Bøger og da fornemmeligDansk

nemmeligDanskVestindien 1666_—1917 som den nyeste og den, der ved sit Emne har mest Krav paa Opmærksomhed, bliver Kritikken ikke mindre. Kay Larsen har valgt kun at beskæftige sig med Koloniernes Historie, set fra deres eget Synspunkt. Det er sjældent, han siger noget om deres Betydning for Danmark og danske Næringsveje eller om Administrationen hjemmefra. Denne Begrænsning er maaske forsvarlig overfor et stort Emne. Derimodvækker det mere Betænkelighed, at Bogen næppe kan siges at dvæle mest ved de Sider af Koloniernes Historie, som interesserervor Tid mest. Man maa jo nemlig intet Øjeblik glemme, at Kolonier som de dansk-vestindiske Øer gennem det meste af deres Tid først og fremmest har haft til Opgave at skaffe ModerlandetVelstand, og den mest fremtrædende Side af deres Historie bliver derfor Produktionens og Handelens Udvikling, kort sagt den økonomiske Historie. Dette kommer ogsaa meget rigtigt frem i den Bog, den amerikanske Professor Waldemar Westergaardhar skrevet om dansk Vestindien 1671_—1754 (New York, 1917). Kay Larsen derimod meddeler kun spredte Enkeltheder herom. Hans Værk bærer Samlingernes Præg og er fyldt af Personaliaog Data for Skibes Afgang og Ankomst. Ceremonier, Militær og Marine indtager en fremtrædende Plads, og Episoder fra Negeroprørenes Bekæmpelse skildres med anselig Bredde. Herudover er det vanskeligt paa Grundlag af Kay Larsens Skildringat danne sig et sammenhængende Billede af Udviklingens andre Sider, det være sig Lovgivning eller Administration, Finansereller Erhvervsliv. Adskillige vigtige Forordninger omtales slet ikke. Heller ikke Forholdet til de omliggende Øer og fremmede Nationer behandles med nogen Dybde.

Som Helhed er Fremstillingen uoverskuelig og usammenhængende. Uden al Disposition er Stoffet ordnet rent kronologisk. Begivenhederne optegnes i deres Rækkefølge som hos Middelalderens Annalister uden Forsøg paa at følge Aarsagssammenhængen. Inddelingen i Kapitler er tilfældig. Tal, Navne og Datoer danser af Sted henover hinanden. Kun enkelte Gange kommer der en Bemærkning til Karakteristik eller Bedømmelse af en Person. Rang og Titler anføres derimod med Ærbødighed.

Gennem hele Værket spores en varm Nationalfølelse. Kay Larsen dvæler nødig ved de danske Koloniembedsmænds Forseelser, selv om han nok ser det, naar Kolonierne blev forsømt hjemmefra. Man mærker ogsaa, at Forfatteren føler Sorg over, at Danmark ikke længere har Besiddelser under de hede Himmelstrøg.

Med alle de her omtalte Egenskaber kunde Kay Larsens

Bøger nok være blevet en nyttig Hjælp — man maa jo stadig huske, at vi her staar overfor den første Bearbejdelse af Stoffet — men Bøgerne skæmmes af mange Unøjagtigheder. Ligesom for Samlingernes Vedkommende bliver dette skæbnesvangert, fordi Kilderne ikke anføres. Bagi Bøgerne er der vel Lister over anvendt Materiale (i den første endog nogle Henvisninger i selve Teksten); men i Bogen om Vestindien er der kun blevet Raad til en Fortegnelse over de Artikler, Forfatteren selv har offentliggjortom Enkeltheder vedrørende de danske Besiddelsers Historie. Den Billedfortegnelse, der findes, kunde med Fordel være blevet afløst af Bibliografi og Register.

Den Bog, som Kay Larsen nylig har udgivet om Den danske Kinafart (1932) adskiller sig ikke i det væsentlige fra sine Forgængere. Trods mange Gentagelser og flere Selvmodsigelser giver den dog et nok saa helstøbt Indtryk af sit Emne. Ifald Forfatteren gennemfører flere Undersøgelser, er det at ønske, at han lægger Vægt paa større Nøjagtighed og anfører Kilderne for sin Viden.