I disse Aar oplever Englands økonomiske Historie en
Blomstring som kun faa Omraader af den historiske Videnskab.

Nutiden er tilbøjelig til at betragte de økonomiske Fænomener som Samfundets vigtigste. Det er derfor intet Under, at nogle af de mest fremtrædende af vor Tids Historikere søger at skildre fordums Tilstande i det Land, som i mangfoldige Aar har været det førende i den økonomiske Udvikling. Der er i de senere Aar udkommet eller begyndt at udkomme i alt Fald tre store Værker af høj Rang, som stræber at give et Overblik over denne Udvikling.

Hvert af dem skrives af Enkeltmand; men kun de to søger at give en fuldstændig Fremstilling fra den ældste Tid og opefter. Størst i Anlægget er E. Lips on: The Economic History of England, hvoraf Bind I om Middelalderen udkom i London 1915, Bind II^—111 om Merkantilismens Tidsalder først 1931. Lipson er knyttet til Oxford, og sammen med R. H. Tawney, der ligeledes har faaet sin Uddannelse i Oxford, redigerer han The Economic History Review, der udkommer siden 1927. Hans Værk giver i en Række Kapitler, der hver især forfølger en Enkeltside af Udviklingen gennem en længere Periode, klar Besked om de Synspunkter, andre har fremført; men med stor Belæsthed føjer han meget ofte hertil en selvstændig Benyttelse af Kilderne. De økonomiske Organisationsformer beskrives med stor Klarhed og Nøjagtighed. Forfatteren skifter Sol og Vind lige mellem de stridende Opfattelser af, hvorledes Ejendomsretten til Jord kan have udviklet sig i den angelsaksiske Periode. Han paaviser, at Byernes Opstaaen skyldes flere vidt forskellige Forhold, og at Kapitalismen navnlig er dannet gennem Handel; »(Eksport-)Handelen, Landbrugets Barn, blev Industriens Moder«. Han omtaler Uldproduktionen og Uldindustrien, som han for øvrigt har behandlet i en særlig Bog, og Engelskmænds Handel følges saa langt tilbage, som Kilderne ved at berette derom. I denne Forbindelse kan de Danske kun føle sig tilfredse med den store Betydning, der tillægges Vikingetidens Indflydelse paa engelsk Søfart og Handel. Worsaae's Kapitel herom i »Danes and Norwegians« (1852), der ogsaa er meget velskrevet, har gjort et særdeles dybt Indtryk paa Forfatteren. Det ser forøvrigt ud til, at han kun nødigt indlader sig med Skrifter i andre Sprog end Engelsk og Latin.

Lipson's Bog har forlængst vundet Anerkendelse som Standardværk,men overflødiggør dog ingenlunde det andet Værk, som her skal omtales, nemlig Lu jo Brentano: Eine Geschichte der WirtschaftsentwickelungEnglands I—111I^—111 (Jena 1927^—29, 111 delt i to Halvbind). Med Undtagelse af det sidste Halvbind, som er nyt Arbejde, er dette en Offentliggørelse af Forelæsninger og saa at sige helt igennem bygget paa andres Forskning. Alligevel vækker

det Opmærksomhed, naar denne berømte Nationaløkonom i sin høje Alderdom (han er født i samme Maaned som Johs. Steenstrup,nemlig Dec. 1844) siger sin Mening. Han dvæler ved PersonlighedernesBetydning og den almindelige Tidshistorie og citerer hyppigt, men træffende. Det, der giver Værket særlig Værdi, er Forfatterens store Overblik. Brentano er mere tanke vækkende end Lipson; hans Beretning gør kraftigere Indtryk paa Læseren, men han vinder denne Fordel ved at vælge sine Eksempler blandt de yderliggaaende Tilfælde. Man maa ikke tro, at Bogen er ment som et Angreb paa England; men den viser dog en bemærkelsesværdigSans for, hvad Kulturpaavirkning Englænderne har modtaget udefra, og den dvæler med en vis Forkærlighed ved Udviklingens sorte Sider. Dette kommer maaske tydeligst frem i det sidste Halvbind, der ogsaa i andre Henseender frembyder særlig Interesse, idet det giver en Oversigt over den engelske Kolonihistorie og over Verdenskrigens Betydning. Hovedresultaterneer her, at Englænderne nok har bragt de farvede FolkeslagRo og Orden, tekniske Fremskridt og Lægekunst; men til Gengæld har de gjort dem aldeles afhængige i økonomisk Henseendeved at tage deres Ejendomsret til Jorden fra dem og gøre dem til Lønarbejdere. Det engelske Verdensrige er bygget op paa Kapitalismen, og Drivkraften i dets Samling har været det privateInitiativ. Angelsakserne er saa godt som overalt kommet til at repræsentere den hvide Race overfor de farvede, og først i de seneste Aar har de farvede med Japan i Spidsen sat sig til Modværgeog dermed stillet England overfor vældige Problemer. Selv om det britiske Verdensrige splittes, vil den Kultur, det har udbredt, dog sikre det en Berømmelse, der fuldt ud er paa Højde med Romerrigets.

Det tredje Storværk om engelsk økonomisk Historie er J. H. Clap ham: An Economic History of Modem Britain I, The Early Railway Age 1820—50 (Cambridge 1926), første Bind paa Størrelsemed et af de sædvanlige Bind af Cambridgehistorierne. Planen er, at hele Værket skal blive paa tre Bind. Forfatteren er Professor i Cambridge, forøvrigt Englands eneste Professor i økonomisk Historie; Lipson og Tawney er Docenter. Tidligere har George Unwin i Manchester og Lilian Knowles i London været Professorer i økonomisk Historie; men nu har man oprettet en Lærestol deri i Cambridge, hvor Fagets store Foregangsmand William Cunningham virkede sin bedste Tid. Clapham kan billigvis betragtes som dennes Arvtager. Han angiver selv, at han aabner sit Værk med den Tidsalder, hvor Cunningham's of English Industry and Commerce« (1882^—90; begynder

at blive kursorisk, og han siger, at Arbejdet er blevet ham lettet gennem de mange Monografier, som i de seneste Aar vælder frem. Til Sammenligning kan anføres, at Lipson angiver som sit Forniaal,særlig at udnytte de mange nye Kildepublikationer.

Clapham's Bog levendegør et yderst alvorligt Problem for Historieskrivningen. Almindeligvis hævdes, at et Historieværk ikke blot skal være en Materialesamling, men ogsaa udtale en Fortolkning og uddrage Konklusioner. Clapham ser anderledes herpaa. Han giver Udtryk derfor i sit Tiltrædelsesforedrag som Professor, der er udgivet under Titlen The Study of Economic History (1929). Lipson har i en Anmeldelse udtalt sin Tvivl angaaende Claphams Opfattelse. Clapham leverer os nemlig en Bog, der viser den største Forsigtighed med at generalisere og derfor fortæller løs om Kendsgerninger og atter Kendsgerninger. Materialet er i stor Udstrækning hentet fra Statistikken, og Resultatet er stedvis blevet langtrukkent, men til andre Tider er det yderst fængslende. Værket begynder med en Skildring af Tilstandene ved Jernbanernes Fremkomst. Med den brede Pensel udmales det, hvorledes Landet raaa have set ud for den fremmede, der kom til det, først Havnene, saa Skovene og Opdyrkningen, Færdselsvejene (hvoriblandt det bemærkelsesværdige Kanalsystem), Beboelserne og Byerne, derefter Erhvervene, først Landbruget, saa Industrien og Handelen. Regering og Love faar kun en afgrænset Plads, og de økonomiske Teorier trænges helt i Baggrunden. Et overordentligt fyldigt Billede af Livet og Kaarene opruller sig, idet der bliver Tid til at iagttage Variationerne fra Grevskab til Grevskab, fra Industrigren til Industrigren. I det nævnte Foredrag hedder det, at den økonomiske Historiker finder den indviklede Mangfoldighed ved Menneskelivet tiltrækkende i sig selv.

Herindi bryder saa Skildringen af Damplokomotivets Sejrsgang, af Jern og Kul, af Ingeniørfirmaer og al den Forandring, de har paaført Tilværelsen, og Bogen munder ud i et Kapitel om Bylivets Overhaandtagen og Arbejdernes Kaar. Mangen Gang afliver Fremstillingen de hidtil gangbare Synspunkter, og det store Materiale indeholder meget, der hidtil har været uænset. Dispositionen er klar og vel gennemført. Det overlades blot til Læseren selv at drage sine Slutninger, hvis han ønsker saadanne; selv uden dem efterlader Bogen et storladent Indtryk.

Ved Siden af disse større Værker er der ogsaa udkommet kortere Fremstillinger til Brug for dem, der ønsker en mere overskuelig Orientering. Nogen Interesse knytter sig til C. R. Fay: Great Britain from Adam Smith to the Present. An Economic and Social Survey (London 1928). Fay er nu Docent i Cambridge, men har

en Tid været Professor i Toronto, hvad der tydeligt præger hans Interesser. I Bogens første Hovedafsnit om Told- og Finanspolitikspiller Joseph Chamberlain og den nye Imperialisme en fremtrædende Rolle. løvrigt indlader Bogen sig med alle Omraaderaf Emnet og er derfor en brugelig Haandbog; men Fakta og Synspunkter farer forbi Læseren med hovedkuls Hast; Forfatterenhar deltaget i Verdenskrigen, og Efterkrigstidens Uro præger Stilen, der er übehageligt abrupt og usammenhængende. Bemærkelsesværdigt er Forsvaret for Romaner og for »Punch« som Kilder til økonomisk Historie — i Disraeli's »Sibyl« er en Scene skrevet lige ud af en Kommissionsbetænkning.