Indenfor den snart temmelig omfattende Litteratur, som Grønlands-Striden mellem Danmark og Norge har fremkaldt, indtager Prof. Knud Berlins nyeste Skrift: Danmarks Ret til Grønland (Kbh. 1932) en Særstilling, fordi det ud over Polemik og retslige Udredninger giver en mere dybtgaaende Fremstilling af det fjærne Lands omskiftelsesrige Historie, Forhold, Forfatteren allerede tidligere har tangeret i sit Værk om »Det norske og danske Higsraads Stilling til Island«.

Den rent aktuelle Retstvist falder naturligvis udenfor Rammen af en Anmeldelse i Historisk Tidsskrift, og enhver, der blot kender Kr. Erslevs Redegørelse for »Augustenborgernes Arvekrav«, vil vide, hvor vanskeligt det er at lave Statsret for svundne Aarhundreder; Professor Berlin ser det ogsaa selv, som hans Bemærkning S. 95 om Datidens mangelfulde Begreber viser. Men det er virkelig lykkedes ham paa overbevisende Maade at faa frem, hvorledes »Grønland« allerede i Middelalderen er Strækningerne helt op »under Nordstjernen«, hvor lidt Norge i Virkeligheden har med Landet at gøre under »den første Kolonisation«, og hvor hurtigt »den anden« bliver et rent dansk Foretagende.

Ved Behandlingen af Begivenhederne i 1813—14 kunde Professor
Arups skarpsindige Undersøgelse fra 1924 have været udnyttet
mere. E. M.