Lujo Brentano, født 18. Dec. 1844, død 9. Sept. 1931, var en af de ejendommeligste Skikkelser blandt de tyske Nationaløkonomer. Som Professor ved forskellige Universiteter — sidst i en lang Aarrække i Miinchen — kom han ved sin ildfulde Personlighed, der bar Præget af den italienske Afstamning, ved sine stærkt besøgte og paaskønnede Forelæsninger og sin Seminarieundervisning til at øve en vidtrækkende Indflydelse. Hans omfattende Forfattervirksomhed, der strakte sig op til hans høje Alderdom, spændte over meget store Omraader. I sin Ungdom behandlede han v. Thiinens Teori; han har skrevet om Befolkningsspørgsmaalet, om Værdilæren, om Agrarpolitik og Karteller osv. Men særlig blev han tiltrukket af Arbejderspørgsmaalet og den social-økonomiske Udvikling. Under en Studierejse til England kom han ind paa en Undersøgelse af de engelske Fagforeningers Udvikling og Betydning og samlede med stor Energi et righoldigt Stof til Belysning af dette Emne, der paa den Tid var fremmed for de fleste Nationaløkonomer. En Frugt heraf var: Die Arbeitergilden der Gegenwart (1871^—72), hvori han med Begejstring fremhæver Arbejdernes Bestræbelser for ved Sammenslutning at opnaa bedre Kaar. Under disse Studier kom han i Berøring med nogle af den engelske Socialpolitiks bedste Mænd, som J. M. Ludlow, og han udgav senere (1883) en smuk Redegørelse for deres Virksomhed (Die christlich-soziale Bewegung in England).

Det liberale Syn paa Tidens Problemer, som han havde vundet i England, fulgte ham gennem hans lange Liv, og ved Skrift og Tale søgte han utrættelig at gøre sine Anskuelser gældende. Han var en af Grundlæggerne af den bekendte Verein fiir Sozialpolitik, der stiftedes i 1872.

Efterat have trukket sig tilbage fra sin Universitetsvirksomhed udgav han en Række Skrifter. Herhen hørte et personalhistorisk Arbejde om Farbroderen, Digteren Clemens 8., og faa Uger før sin Død naaede han at fuldføre et Tilbageblik: Mein Leben und Kampf um die soziale Entwicklung Deutschlands. Det var dog særlig Frugter af hans Forelæsningsarbejde der nu kom frem, som hans i 1929 udkomne Bog: Das Wirtschaftsleben der antiken Welt, og hans fire Bind stærke Værk: Eine Geschichte der wirtschaftlichen Entwicklung Englands (1927^—29). Om end det sidstnævnte Værk ikke er ganske homogent, giver det, paa Grundlag af hans bredt anlagte Studier og hans omfattende Læsning, værdifulde Bidrag til Forstaaelse af Udviklingen i England og andre Lande. Harald Westeraaard.