I en længere aarrække har docent ved Aarhus Universitet Alb. Olsen været beskæftiget med indgaaende undersogelser af de danske byforhold i merkantilismens tidsalder. I 1928 kom en indledende afhandling om »Staten og Lavenen (Hist. Medd. om København 2 R. III) og i 1930 den mere centrale Nogle Synspunkterfor dansk merkantilistisk Erhvervspolitik (Scandia III). Det mest betydningsfulde arbejde er dog hans sidste, Bybefolkningeni Danmark paa Merkantilismens Tid (Acta Jutlandica 1932), hvortil knytter sig en særstudie Stavnsbaandet og Byerne (Scandia V (1933)). Mere og mere har Alb. Olsen lært at fremstille et stort stof i en tæt og sammentrængt, men alligevel letlæselig stil, hvor synspunkter smelter smukt sammen med fremstillingen af de faktiske forhold. Karakteristisk for alle hans arbejder er det aabne blik for den stadige modsætning mellem regeringens politik og dens praktiske gennemførelse i befolkningen; det ideale bysamfund, som det tilstræbtes i love og forordninger, er vidt forskelligfra det billede, man faar ved at dukke ned i byernes egne arkivaiske eiieriaueiiskaijer, og iavsprotokolierne. Grundstammeni befolkningsundersøgelserne, der viser sig som en værdig fortsættelse af Gustav Bangs studier over landbefolkningen og den gamle adel — om end fra et andet synspunkt — er en minutiøs statistisk bearbejdelse af samtlige borgerskabsprotokollerfra 16. Aarh. op til 1797, ialt henved 50.000 opgivelser. Foreløbig er det kun en fremstilling af borgersamfundets sammensætningefter geografisk oprindelse. Forbavsende faa — viser det sig — var indfødte, nemlig 24°/₀; resten kom udefra, fra oplandet, fra andre byer og provinser, men først og fremmest fra hertugdømmerne og udlandet, der ydede den værdifuldeste del af rekrutteringen, den del, der gav byen fremskridt og relativ velstand. Den tabellariske opstilling er nøje gennemtænkt, simpelog anskuelig, ligesom konklusionerne er nøgterne, som oftest overbevisende og saavidt muligt belyst ved andre kilder og paralleller. Men desværre føler læseren sig fuldstændig prisgivet forfatterens suveræne — og vist for optimistiske — skøn over

kildematerialets kvalitet, idet han ikke tager hensyn til, at den nyere forskning jo stadig viser, hvor forsigtig man maa være ved at anvende statistik paa ældre materiale; jfr. Øresundstoldtabellerne.De kildekritiske problemer, spørgsmaalene om protokollernesabsolutte paalidelighed, og om de er ført efter de samme principper i de enkelte byer og tidsrum, er saa godt som übesvarede, og det er derfor muligt, at hvad forfatteren forklarerrent demografisk, har sin naturlige aarsag i ændringer i registreringen; enkelte stikprøver kunde her have vist vej. En anden vanskelighed for læseren er det, at Alb. Olsen helst gaar uden om definitioner, saaledes at vi end ikke er fuldt klar over, hvad han egentlig forstaar ved dansk merkantilisme. Som om hans viden begyndte ved Kristian Ill's recesser, karakteriserer han gentagne gange forhold som nye, skønt de ganske tydeligt har deres rod i den middelalderlige bypolitik, f. ex. kampen mod liggere og forbudet mod, at danske købmænd anvendte fremmed kapital. Disse indvendinger betyder dog kun lidt mod alt det nye og gode, afhandlingerne bringer.