I andet Bind af Christian Molbech og Sorø (1933) har Olaf Carlsen — væsentlig paa Grundlag af utrykt Materiale — fortsat sin Skildring af Molbechs Forhold til Sorø efter det gamle Akademis Brand 1813 og indtil 1822. Med Interesse følger man Fremstillingen af Molbechs trofaste Vedhængen ved sin Hjemegn og af hans Arbejde for selv at blive ansat i en for ham passende Stilling som Lektor og Bibliotekar ved det genoprettede Akademi. Bogens sidste Afsnit handler om den sørgelige Indflydelse, AkademietsGenoprettelse fik paa Molbechs Fædrenehjem, idet hans Fader, J. C. Molbech, den sidste tilbageblevne af det gamle Akademis Professorer, paa lidet hensynsfuld Maade blev fordrevetfra den Embedsbolig, hvori han i over 35 Aar havde haft til Huse. Carlsens Fremstilling af denne Sag indeholder adskilligemærkelige Enkeltheder, der ikke kaster noget flatterende

Lys over Universitets- og Skoledirektionen, men synes for udførligi Forhold til det spinkle Emne. I det hele lider dette andet Bind af en vis Loshed i Komposition og Behandlingsmaade. Planlagt er et tredie Bind, der skal gore Rede for det langt vigtigereSpørgsmaal, Molbechs Deltagelse i de bevægede Forhandlingeri 40'erne om Akademiets Omdannelse.