Forskningsarbejdet i Instituttet for Historie og Samfundsøkonomihar efterhaanden givet en række litterære resultater. Tidligere er udsendt Dr. Jørgen Pedersens disputats om arbejdslønneni Danmark 1850^—1913 og første bind af magister Hans Jensens værk om De danske Stænderforsamlingers Historie, som begge har været udførlig omtalt i dette tidsskrift. Endvidere den meget nyttige lille oversigt, ogsaa af Jørgen Pedersen, over »Economic Conditions in Denmark after 1922« (1931). En særlig interesse har man viet studiet af sociale spørgsmaal,der ved det meget store og spredte kildemateriale i særlig grad egner sig til institutmæssig indsamling og behandling. Foreløbig er arbejdet af let forstaaelige grunde begrænset til aarene mellem 1850 og 1900, indenfor hvilken tidsfrist ogsaa ligger tre bind afhandlinger, udgivet under redaktion af cand. mag. Povl Engelstoft og magister Hans Jensen. Disse sidste bind falder i to grupper, »Skrifter« og »Studier«. Til den første gruppe hører Bidrag til Arbejderklassens og Arbejderspørgsmaalets Historie i Danmark fra 1864 til 1900, (1931), hvori magister Hans Jensen har behandlet landarbejderspørgsmaalets udvikling,og cand. mag. Georg Nørregaard bistaaet af Hans Jensen organisationsforsøgene blandt landarbejderne. Byarbejdernes problemerer taget op til studium af cand. mag. Henry Bruun,

fra hvis haand en større monografi over alle disse spørgsmaal kan ventes inden længe. Foruden en fortegnelse over de københavnske fagforeninger 1869^—1900 har han desuden forfattet en række studier over enkelte emner: fagbevægelsens brydningstid 1871^—73, smedefagetsarbejderorganisationer 1871_—85 og arbejdsgiverforeninger i Danmark 1862^—-98. Baade afhandlingerne om landarbejderne og byarbejderne er meget fortjenstfulde, ikke mindst ved de store mængder nyt kildemateriale, der er bragt til veje og videnskabeligtbehandlet. Henvisningerne og bibliografierne viser bedst, hvor spredt det er, idet meget har maattet graves frem af aviser og tidsskrifter, disse rige kilder til moderne social historie.

Af en noget anden karakter end disse afhandlinger af trænede forskere er de to bind »Studier«, Sociale Studier i dansk Historie efter 1857 (1930) og Mænd og Meninger i dansk Socialpolitik 1866_—1901 (1933). Det er afhandlinger fremgaaet af studiekredse,hvis deltagere har været studenter og enkelte yngre kandidater.Første bind er grupperet om sager, f. ex. den sociale udvikling i byerne 1857_—71, forskellige sider af arbejder- og fagforeningsbevægelsen, Septemberforliget 1899 og træk af statsmagtensog offentlighedens stilling til det sociale spørgsmaal. I andet bind har man koncentreret sig om enkelte politikeres og partiers holdning til disse problemer og bringer afhandlinger f. ex. om Sofus Høgsbro, Thomas Nielsen, Holstein-Ledreborg og J. C. Christensen, alle set under denne synsvinkel. Ligesaa om Højrepartiets og Socialdemokratiets stilling til sociale love henholdsvis187 0_—91 og 1884_—90. Ogsaa i disse to bind er en del kildemateriale samlet og bragt i let tilgængelig form, ligesom der kastes lys over dette betydningsfulde afsnit af moderne dansk politisk historie. Ved deres kulegravning og deres systematiske detailstudium er disse tre her omtalte bind undersøgelser banebrydendefor det moderne studium af dansk social historie. Mange lignende specialafhandlinger, ikke mindst om den tekniske og økonomiske baggrund, maa dog udarbejdes, før en samlet fremstillingkan gives. Men ploven er strax fra første færd sat dybt og sikkert i mulden. Enkelte formelle indvendinger kan dog gøres. Publikationerne fra et videnskabeligt institut bør ogsaa i deres ydre fremtræden være forbilledlige. Det er derfor beklageligt, at intet af de to bind »studier« har fortegnelser over emner og personer, hvilket maa forbavse end mere, naar man ser, at »Bidragene«har mønsterværdige registre. Mindre vigtigt, men pædagogiskuheldigt i mønsterpublikationer, er det, at nogle af afhandlingerneundlader at give den paakrævede bibliografiske oversigt over benyttet litteratur. Det er af ringe betydning, men

virker usystematisk, at i det første bind sidder indholdsfortegnelsenforan,
i det andet bagi. Frantz Wilhelm Wendt.